Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle vil angiveligt indbygge "Chromecast" i skærme uden Android TV - FlatpanelsDK

Google vil angiveligt indbygge "Chromecast" i skærme uden Android TV

25 Feb 2016 | Rasmus Larsen |

Google vil inden længe tillade producenter at indbygge Cast-protokollen (som bruges i Chromecast og Android TV) i tv-skærme uden Android, ifølge Variety. Amerikanske Vizio bliver første partner, men Google er i dialog med mindst en yderligere producent.

Google Cast i flere tv-skærme

I dag skal man enten købe en Chromecast, som kan tilsluttes alle tv-skærme, eller købe en skærm med Android TV-styresystemet for at kunne sende indhold fra sin telefon/tablet trådløst over på skærmen via Cast-knappen.

Google vil dog gå skridtet videre og tillade producenter at indbygge det i “dumme” tv-skærme. På den måde står skærmen blot klar til at modtage streamingindhold fra tjenester såsom Netflix, Viaplay og YouTube, men har ingen brugerflade til apps.

Den største amerikanske tv-producent, Vizio, bliver angiveligt første partner. De vil samtidig lægge en billig Android-baseret tablet med i kassen, hvorfra man kan sende indhold trådløst over på tv-skærmen via Cast-knappen. Samme tablet skal fungere som en tv-guide. De overvejer sågar helt at droppe den traditionelle fjernbetjening, men kilden siger, at den beslutning stadig ikke er endeligt truffet.

Kilden siger, at Google er i dialog med i hvert fald en yderligere producent.

Google Cast


Hvorfor ikke bare bruge Android TV

Ét spørgsmål presser sig naturligvis på; hvorfor ikke bare bruget Android TV?

For Vizio’s vedkommende er de gået fra Yahoo’s tv-platform til Opera’s tv-platform, men ingen af dem har vist sig succesfulde. De solgte også i en kort periode en boks baseret på det tidligere Google TV-styresystem, der dog fejlede spektakulært. Producenten samler på døde tv-styresystemer og virket igen til at tage en blød mellemvej.

Det kan naturligvis være et spørgsmål om omkostninger. Vizio sælger i USA prisbillige tv-skærme til masserne. Kilden forklarer ikke hvorfor Google og Vizio ønsker at gå i denne nye retning.

Vizio’s tv-skærme med Google Cast lanceres formentlig i foråret, forlyder det.

- Kilde Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |