Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony tilføjer i dag optage-funktion & PiP til 2015 Android TV - FlatpanelsDK

Sony tilføjer i dag optage-funktion & PiP til 2015 Android TV

17 Feb 2016 | Rasmus Larsen |

Sony har længe lovet at tilføje optage-funktion og picture-in-picture til deres 2015-skærme med Android TV. Nu er opdateringen her endelig.

Optagefunktion på Sony Android TV

Opdateringen er blevet forsinket over flere omgange, men nu er den endelig blevet klar.

Sony oplyser overfor FlatpanelsDK, at firmwareopdatering ver. 3.317 kan hentes direkte på skærme med Android TV fra i dag. Den indeholder visse ydelsesoptimeringer af Android TV, men vigtigst af alt tilføjer den optage-funktion og “twin-picture”-funktion.

Sony Android TV


For at kunne optage tv-kanaler skal du tilslutte en USB-harddisk til en skærmens USB-porte. Hvis din skærm har twin-tuner kan du optage ét tv-program og se et andet imens.

Twin-picture-funktionen indeholder både PiP (picture-in-picture) og PaP (picture-and-picture - også kaldet side-om-side). På den måde kan du have to billeder fra forskellige kilder på skærmen samtidig.

Sony forklarer:
  • ”Picture-in-Picture: Muligheden for at vise hovedindhold fra din PC via HDMI, mens du ser dit TV (tuner) i et mindre vindue.“
  • ”Picture-and-Picture: Muligheden for at vise din Blu-ray-afspiller/DVD eller en anden elektronisk enhed via HDMI og dit TV (tuner) – side-om-side – samtidigt.”

    Der er dog visse begrænsninger i twin-picture-funktionen. Det er f.eks. ikke muligt at bruge browser/tuner og tuner/tuner-kombinationer. Sony tilføjer, at “twin Picture-funktionaliteten understøtter kun digitale RF- (2K) og analoge RF-signaler”.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

    24 Apr 2024 |

    Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

    24 Apr 2024 |

    Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

    24 Apr 2024 |

    SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

    23 Apr 2024 |

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |