Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung præsenterer bagbelyste KS9505 & KS9805 SUHD-tv - FlatpanelsDK

Samsung præsenterer bagbelyste KS9505 & KS9805 SUHD-tv

17 Feb 2016 | Rasmus Larsen |

Samsung lancerer i år to high-end-skærme med bagbelyst LED og local dimming. KS9505 og KS9805 bliver en del af SUHD-serien og skal levere Samsung’s hidtil bedste billedkvalitet via en kombination af flere billedteknologier.

Bedste billedkvalitet fra Samsung

Samsung udvider i år SUHD-begrebet til billigere skærme, men kun de dyreste KS9505 og KS9805 får bagbelyst LED med local dimming. Disse skærme vil kunne styre lyset i zoner, som er nødvendigt for optimal HDR-billedkvalitet med LCD-skærme.

Samsung KS9505


KS9505 er den nye topmodel. Den er designmæssigt noget tykkere end andre nye modeller, men det skyldes netop det bagbelyste LED-system. Samsung ville ikke specificere, hvor mange zoner lyset kan styres i. Antallet af zoner afgør hvor præcist skærmen kan styre lyset i billedet og dermed øge kontrasten. Den har også 4K-opløsning.

KS9505 kan herudover gengive flere farver end traditionelle skærme. Samsung siger, at den dækker næsten hele DCI-P3 farverummet, som bruges i biografer. De tilføjer, at skærmen er kalibreret fra fabrikken, så den leverer farvenøjagtighed under DeltaE 1, hvilket i praksis betyder ekstremt præcise farver.

Ultra Black-filteret skal sørge for at reducere refleksioner i den blanke overflade af skærmen. Filteret er bygget på “Moth Eye”-princippet, som andre producenter tidligere har brugt. Det skal sænke refleksionsniveauet med 76% procent, hævder Samsung.

Samsung KS9505


Man snydes naturligvis ikke for selskabets nyeste version af Tizen-styresystemet, der trækker indhold ud i startmenuen, så man nemmere kan få overblik. Der er også en indbygget IoT (internet of things) hub, så skærmen kan styre sensorer og andre enheder i det forbundne hjem.

Skærmen er “UHD Premium”-certificeret; et program som Samsung har været drivkraft bag og som skal certificere skærme, der opfylder minimumsspecifikationer til at gengive 4K HDR-kvalitet, som branchen havde forestillet sig. Samsung vælger at markedsføre skærmene som “HDR 1000”, hvilket indikerer, at de kan gengive 1000 nits højlys i mindre områder af billedet.

Samsung KS9805


KS9805 er en forlængelse af KS9505-serien, som kun vil være tilgængelig i 88 tommer. Samsung har valgt at differentiere KS9805 fra KS9505 fordi den bruger sidste års design. Teknisk er den dog identisk. Ingen forskel - bare større.

Specifikationer

KS9505
  • 65” & 78”
  • Buet SUHD-tv
  • Full Direct
  • HDR 1000
  • Precision Black Pro / Ultra Black
  • Peak Illuminator Ultimate
  • Supreme UHD Dimming
  • Supreme Motion
  • 2 tunere
  • 360 boundless design
  • Smart TV med Silver Smart Control
  • IoT Hub indbygget
  • KS9805
  • Kun 88”
  • Derudover samme tekniske specifikationer
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

    19 Apr 2024 |

    Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

    19 Apr 2024 |

    'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

    19 Apr 2024 |

    Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

    19 Apr 2024 |

    Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

    18 Apr 2024 |

    YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

    18 Apr 2024 |