LG’s 2016 OLED-tv bliver mere lysstærke, får forbedret HDR-billedkvalitet og større farverum. Vi så skærmene i aktion på CES-messen og havde en lang snak med en af LG’s tekniske eksperter, der er involveret i udviklingen. Her er hvad vi så og lærte.

Forbedret HDR-billedkvalitet
Visse konkurrerende selskaber forsøger at tegne et portræt af OLED-tv som inferiøre, baseret udelukkende på én faktor; maksimal lysstyrke. Realiteten er dog, at i nærmest alle andre kategorier excellerer OLED, siger LG. Efter at have set 2016 OLED-skærmene i aktion er det svært at være uenig og for os står det klart, at OLED lige nu udbygger føringen over LCD.


Sidste år på denne tid publicerede vi vores oplevelser med 2015-modellerne. Dengang delte vi også vores første oplevelser med HDR (high dynamic range) på OLED-skærme. Visse grene af branchen har i mellemtiden forsøgt at så tvivl om, hvorvidt OLED i virkeligheden kan gengive HDR, øjensynligt ved at købe argumentet om, at HDR på en eller anden måde udelukkende handler om den maksimale lysstyrke. Det gør det ikke. “High” i HDR-begrebet refererer til et forhold, ikke en maksværdi.

Læs også vores baggrundsartikel om HDR

OLED har over 20 “dynamiske stop”
LG var tydeligvis træt af argumentet, så de brugte deres mest dyrebare tid på CES – åbningstalen - til at nørde en smule teknik for at rydde denne misforståelse af vejen. LG argumenterede, at OLED har over 20 “dynamiske stop” sammenlignet med 12 for high-end LCD-skærme. Når man taler om luminans og HDR defineres et “stop” som en fordobling af luminansen, og eftersom at en OLED-skærm kan gå helt ned til de dybeste sortniveauer, samtidig med, at den kan gå helt op i relativt høje lysstyrke-niveauer, kan den fremvise HDR-billeder med større “range” og bedre opretholde detaljerne i mørke og højlys.

Eksempel:
Forskellen på 16 og 512 nits lysstyrke er 5 dynamiske “stop”
Forskellen på 512 og 1024 nits lysstyrke er kun 1 dynamisk “stop”


Som vi kunne bekræfte i starten af november - to måneder før CES - er LG’s nyt OLED-tv i stand til at gengive højere lysstyrke end 2015-modellerne. På CES talte vi med Neil Robinson, Director of Technology Partnerships hos LG Electronics, der fortalte, at 2016-modellerne når op på 600 nits ved D65 (6500 Kelvin - i op til 10% af skærmarealet) og højere niveauer ved andre farvetemperaturer. Øger man området af skærmen, der skal oplyses, så kan de gå op til ca. 400 nits ved D65 (25% af skærmarealet) - måske “slightly higher” på de produktionsklar skærme. Som vi før har nævnt, så handler HDR på tv-skærme ikke om at gøre hele billedet lysere, men om bl.a. at kunne gengive højlys - f.eks. solreflektioner i vand/metal - i en mindre andel af billedet.

En af måderne hvorpå man kan hæve “peak”-niveauet for lysstyrke på tv-skærme er ved at skifte til mere effektivt organisk materiale i OLED-panelet. LG begyndte f.eks. at bruge en ny type materiale i forbindelse med 2015-modellerne. Det er uklart om LG har skiftet materiale igen i 2016, men Neil Robinson fortalte, at man har udviklet en ny algoritme til at styre højlys.


I praksis så G6 og E6-modellerne intet mindre end fantastiske ud. Sort er så dyb, at selv i et oplyst lokale fremstår billeder nærmest 3-dimensionelle. På trods af reflektioner i højglans-panelerne, opretholdes kontrasten i billedet. Farverne er så klare og ægte, at mange LCD-skærme ser blege ud til sammenligning. Farverne på præsentationsskærmene havde unægteligt lige fået lidt med skruetvingen og indholdet var skabt til at imponere, men der er noget andet på spil her. Vi har også set det på OLED-skærme de forrige år. Når den sorte nuance når så dybt ned, som det er tilfældet på OLED, og når lys kan styres perfekt på pixel-niveau (i stedet for i zoner som på LCD-skærme), så trækkes billedkvaliteten simpelthen op på et nyt niveau.

HDR10 og Dolby Vision
Skærmene understøtter både HDR10 (det åbne HDR-format) og Dolby Vision-formaterne. Siden vi så de første HDR-demoer på sidste års OLED-skærme, har vi ikke været i tvivl om, at OLED er den bedste teknologi til at gengive HDR. Dolby må være enige, men et spørgsmål presser sig på.

Skærmene når ikke i nærheden af de 4000 nits, som studierne sigter mod, når de skaber film i Dolby Vision-formatet. Ingen tv-skærme kan - bortset fra visse prototyper. Det er dog ikke nødvendigt for at kunne hævde Dolby Vision-support, fortæller Dolby os. Man får stadig næsten alle fordelene, selvom øjnene ikke tvinges til at knibe sammen, når solen reflekterer i bilernes ny-polerede lak. Husk på, at Dolby-biograferne, der er åbnet i visse lande, ikke kommer i nærheden af 4000 nits; ikke engang i nærheden af lysstyrken fra normale tv-skærme uden HDR.

Dolby forklarer, at filmstudier skaber film i Dolby Vision med “peaks” i dele af billedet på op til 4000 nits, men ligesom med Rec.2020 containeren (forklaret i næste sektion), så er Dolby Vision en form for “container” – eller ”beholder” om man vil. Det vil sige, at hvis man gengiver indholdet på et OLED-tv, der højest klarer 600 nits, så skærer skærmen helt automatisk toppen af lysstyrke-kurven af ved gengivelse. Hvordan man på bedst mulig vis gør det, er der stadig en del debat omkring. Neil fortalte os, at sidste års OLED-tv blot klippede de lyseste punkter ud af billedsignalet. Det har man fundet ud af ikke er den bedste metode, så dette års modeller bruger en forbedret algoritme.


Dolby forklarede os også, at film i Dolby Vision er kodet i 12-bit farver per kanal (36-bit i alt), sammenlignet med 10-bit for andet indhold i HDR. Når man i studierne arbejder med Dolby Vision kan man fra scene til scene skifte lysgraderingsskalaen, hvilket potentielt kan være signifikant, selvom ingen dog ved det med sikkerhed før mere indhold har været igennem HDR-processen.

Film og tv-serier i HDR10 og Dolby Vision bliver tilgængelige på UHD Blu-ray (ikke Dolby Vision fra start) og Netflix. Hvis begge formater er tilgængelige fra kilden, så vil LG’s OLED-tv automatisk vælge Dolby Vision.

YouTube starter også så småt med at understøtte HDR-kvalitet senere på året vha. et opdateret VP9-Profile 2 codec. LG’s 2016 OLED-tv understøtter VP9-Profile 2 og dermed YouTube i HDR. Vi så en demonstration af det på CES og det ser bestemt lovende ud.


Bedre farver med 99% DCI-P3
Traditionelle tv-skærme følger Rec.709 farverummet, som er et ganske lille farverum, der blev defineret for årtier tilbage. Næste skridt på vejen mod at kunne gengive alle de farver, som de menneskelige øje kan opfatte, er DCI-P3 farverummet - som bruges i biografer - og skridtet herefter er Rec.2020. Se sammenligningen af de tre farverum til højre. Den fulde farveskala er hvad det menneskelige øje kan opfatte.

Mens meget af industrien lige nu taler om “Rec.2020 understøttelse” på tv-skærme, så er det værd at bemærke, at ingen tv-skærme på markedet kommer i nærheden af at kunne gengive det fulde Rec.2020 farverum. Visse 2015 og 2016-skærme har en Rec.2020-profil, men det er ikke for at indikere, at skærmen kan gengive hele Rec.2020-farverummet; det er blot for at angive, at skærmen kan læse og forstå Rec.2020 farvekoordinaterne (hvori hele Rec.709 og DCI-P3 farverummene kan defineres). UHD Blu-ray-film vil blive kodet i Rec.2020-containeren, men igen; der er ikke nødvendigvis tale om indhold i Rec.2020-farverummet. I stedet vil film - i hvert fald her i starten - typisk kun gå op til DCI-P3 farverummet (som studiet "grader" i), der med fordel kan sættes ind i Rec.2020 containeren, da den indeholder alle farverkoordinaterne. Med andre ord; lige nu og her er det DCI-P3, der er den vigtige specifikation for tv-skærme.


Sidste års OLED-tv fra LG var i stand til at dække omkring 90% af DCI-P3. Neil Robinson bekræftede, at årets modeller dækker 99% af DCI-P3 - men det vidste vi naturligvis allerede.

Neil er faktisk slet ikke sikker på, hvordan man skal nå det fulde Rec.2020 farverum på tv-skærme. LG og andre selskaber har naturligvis eksperimenteret med de store farverum, men når en skærm nærmer sig så brede farverum, begynder folks opfattelse af farverne på skærmen at variere. Det er ikke kun tilfældet for folk med synsfejl, argumenterer Neil. Industrien har med andre stadig til gode at komme op med en løsning til, hvordan skridtet mod Rec.2020 på hardware-plan skal håndteres. Lige her og nu tilbyder DCI-P3 en gennemtestet standard, som filmstudierne kender, fordi de har arbejder med det i årevis i forbindelse med biografudgivelser.

Vi har hørt samme argumentation fra andre end Neil og vi er ikke helt klar over, hvordan vi skal processere informationen mentalt, da vi ikke har haft mulighed for at lave dybdegående tests på Rec.2020-kompatible monitors og tv-skærme. For selvom visse studier har adgang til skærme - og indhold - så er der ikke publiceret særlig meget information. Det skal dog huskes, at hvis tv-producenterne vil bevæge sig bare en smule ud over DCI-P3 i de kommende år, så tillader Rec.2020 containeren dette. Den er designet til at tage fremtidens udvikling in mente og hele industrien er blevet enige om at bruge den. Kan det blive smukkere?

Sidste års problemer forsøgt løst
Vi brugte også lejligheden til at spørge Neil om nogle af de problemer, som plagede sidste års OLED-tv. Han fortalte os, at dette års skærme vil have langt mindre “vignetting” og bedre gengivelse af deltaljer i de mørkeste farvetoner. Og hvad med rygtet om at LG’s OLED-tv gengiver mørke gråtoner ved lavere bit-dybde ift. Panasonic’s OLED-tv? Fuldstændig usandt, siger Neil. Han har ingen idé om hvor det rygter stammer fra og endnu mindre, hvorfor nogle anmeldere har samlet det op.

Neil lover også “much better uniformity” på dette års OLED-skærme. Særligt 2014 OLED-tv - men også til en vis grad 2015-modeller - havde mørke kanter langs kanterne af paneler eller vertikale svage bånd nedover billedet. Dette problem skulle være drastisk reduceret på de nye skærme. LG bruger nu flere målepunkter på skærmene under produktion og fabrikskalibrering for at forhindre disse typer fejl.

Nedenfor: traditionelt LCD-tv til venstre, LG’s 2016 OLED-tv med HDR-billeder til højre.


De nye OLED-skærme kommer udstyret med tre HDR-indstillinger: Standard, Bright og Vivid. Vi har talt med Neil ved mere end en lejlighed og et af de punkter, som han før har fremhævet, når snakken falder på HDR, er at industrien bliver nødt til at udvikle “ HDR tonemapping”. Med andre ord; du vil muligvis kunne nyde at se på en skærm, hvor reflektioner fra solen i havoverfladen oplyser skærmens billede med 600-1000 nits lysstyrke, når du sidder i en oplyst stue i dagstimerne, men du kan ikke holde samme niveauer af højlys ud, når du sidder i den mørkelagte hjemmebiograf. Det er derfor f.eks. Dolby-biograferne ikke bruger særlig høj lysstyrke.

Fire nye OLED-serier - kun en af dem buet
Løsningen vil være at udvikle en tonemapping-funktion, som kan justere lysstyrke-skalaen på HDR-skærme. Det har LG delvist forsøgt at gøre med disse tre indstillinger. Neil understreger dog, at industrien stadig har arbejde foran sig hvad angår tonemapping og hvordan man bedst mulig “klipper” de lyseste toner ud af f.eks. Dolby Vision-signaler.

LG vil frigive fire nye OLED-modeller i 2016 og kun en af dem er buet. G6 og E6 er high-end-modeller, som vi har beskrevet her. Alle vores betragtninger i denne artikel er baseret på E6 og G6. De billigere B6 og C6-serier var ikke udstillet på CES 2016, men lanceres senere på året. Vi har mere at fortælle om disse to meget snart.

På trods af konkurrenternes bedste forsøg på at degradere OLED, virker LG optimistisk for fremtiden. De udstråler, at har fuld tiltro til, at de har de bedste tv-skærme på markedet. Og vi kan forstå LG’s optimisme. Baseret på hvad vi så, vil disse skærme sætte nye standarder.