Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG lancerer verdens første 4K HDR OLED-tv i næste uge - FlatpanelsDK

LG lancerer verdens første 4K HDR OLED-tv i næste uge

26 Aug 2015 | Rasmus Larsen |

Når dørene på IFA 2015 i Berlin åbner i næste uge, vil LG lancere verdens første 4K HDR OLED-skærme. Faktisk hele tre af slagsen. LG lancerer også en ny HD OLED-model.

Verdens første HDR OLED-tv

LG demonstrerede smuk 4K HDR billedkvalitet på deres OLED-tv helt tilbage i januar på CES og har allerede bekræftet, at den nuværende EG960V får en opdatering, som aktiverer HDR. De nye flade EF950V og buede EG920V modeller er dog de første OLED-skærme, som kommer med HDR-understøttelse bygget ind fra start.

HDR står for ”high dynamic range” og betragtes i branchen som det næste store skridt indenfor billedkvalitet efter 4K-opløsning.

- ”LG’s industry-leading OLED display technology ensures that images are displayed in perfect black as well as perfect colors. This is what makes OLED technology an ideal match for HDR content because only OLED panels can deliver the absolute black which makes the bright colors of HDR look even more impressive. OLED TVs are able to render the required HDR light range at lower peak brightness, resulting in an exceptional and more comfortable viewing experience. What’s more, LG’s HDR-capable OLED TVs allow consumers to view HDR content from both streaming content partners as well as external sources,” siger LG.

LG OLED TVs


EF950V er en serie af flade OLED-skærme. Modellerne blev vist frem for første gang på CES i januar. Skærmene kommer nu endelig i handlen, når LG på IFA officielt lancerer 55" 55EF950V og 65" 65EF950V.

På IFA vil LG også lancere en billigere 4K HDR OLED-model i form af 55" 55EG920V, som vi skrev om i sidste måned. LG bekræfter nu, at denne model vil understøtte HDR og at den måler blot 4,8 millimeter på det tyndeste punkt.

Endelig vil LG lancere et nyt HD OLED-tv kaldet 55EG910V. Skærmen er lige så tynd som 55EG920V. Alle de nye skærme kommer i øvrigt med webOS 2.0 indbygget.

FlatpanelsDK drager mod Berlin og IFA 2015 i næste uge, så I kan se frem til mange flere detaljer og indtryk. De fire nye skærme rulles til at starte med ud i Tyskland, Korea, USA og England. De lanceres i Danmark til oktober. De danske priser kan ses her (55EG920V) og her (55EG960V).

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |