Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony sender sin nye ultra-tynde X90C i handlen - FlatpanelsDK

Sony sender sin nye ultra-tynde X90C i handlen

24 Jul 2015 | Rasmus Larsen |

Sony præsenterede første gang den ultra-tynde X90C i januar og nu kan du finde den i de danske butikker, melder Sony. Den er 4,9 mm på det tyndeste punkt, men har alligevel fået plads til både Ultra HD og Android TV.

Sony’s ultra-tynde tv er i handlen

På det tyndeste punkt er X90C slankere end vores telefoner. Længere nede kommer der dog en større boks, der indeholder den nødvendige styreelektronik, men Sony siger, at skærmen alligevel kan hænge helt tæt op ad væggen pga. en ny vægmonteringsløsning.

Sony X90C


Skærmen er et design statement fra Sony; LCD-skærme kan være næsten lige så tynde som OLED-skærme. På trods det slanke design, har Sony alligevel fundet plads til X1-processoren, som også sidder i deres andre topmodeller. Skærmen har også Ultra HD-opløsning samt Triluminos-systemet, der kan udvide farverummet. Der er dog ingen understøttelse af HDR (high dynamic range).

Der er også blevet plads til Android TV, der samler kanaler, apps, streaming, musik og spil i én brugerflade. Der understøttes desuden dekodning af HEVC og VP9, så du kan opleve Netflix og YouTube i 4K-kvalitet.

Få et overblik over Sony’s 2015 skærme her. Vi har skærmen på testbænken netop nu.

Sony X90C


Sony X90C findes i 55” (55X9005C) og 65” (65X9005C) hos en række danske onlineforhandler, elektronikkæder og Sony Center.

Priser:
  • 55” Sony 55X9005C
  • 65” Sony 65X9005C
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

    29 Mar 2024 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

    29 Mar 2024 |

    Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

    28 Mar 2024 |

    Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

    28 Mar 2024 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

    28 Mar 2024 |

    Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

    28 Mar 2024 |