Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAndroid TV har nu over 600 apps og spil, inkl. Doom 3 - FlatpanelsDK

Android TV har nu over 600 apps og spil, inkl. Doom 3

05 Jun 2015 | Rasmus Larsen |

Google har opdateret Play-butikken, så det er blevet nemmere at finde, hvad man søger på Android TV-enheder. Der er nu flere end 600 apps og spil i kataloget, inklusiv Doom 3, hvis du ejer Nvidia Shield-boksen. De danske apps lader dog vente på sig.

En bedre Play-butik og flere apps

Når du tænder din Android TV-boks i dag, vil du opdage en opdateret Play-butik, der inddeles i flere kategorier såsom "Sports Central" og ”Rollespil", samt muligheden for at gennemse samtlige medie-apps eller samtlige spil i én liste. Ser du ikke opdateringen, skal rulle ned til ”About” i bunden og opdatere til version 5.5.15.

Sony Android TV


De fleste nye tilføjelser i butikken er spil og den mest bemærkelsesværdige af dem er Doom 3: BFG Edition. Spillet kræver, at du ejer Nvidia Shield-spilkonsollen. Doom tilbydes ikke på Sony, Philips eller Sharp’s skærme med Android TV og ej heller på Nexus Player eller Razer Forge. Disse enheder har simpelthen ikke muskler nok.

Google fortalte på sidste uges IO-konference at mange flere apps er på vej, herunder Vimeo, Twitch og HBO. Ingen af disse er med i den aktuelle opdatering og der er heller ingen danske tjenester på Android TV endnu. FlatpanelsDK hører dog, at der arbejdes på danske apps fra flere parter.



- Kilde: Google via Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |