Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic viser prototype af 4K Blu-ray-afspiller - FlatpanelsDK

Panasonic viser prototype af 4K Blu-ray-afspiller

05 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Mens vi venter på et 4K Blu-ray-format, gav Panasonic os et lille smugkig på den første 4K Blu-ray-afspiller nogensinde. Det er dog stadig en prototype og ingen lanceringsplaner blev annonceret.

Ikke klar til markedet endnu

En 4K Blu-ray-standard forventes klar i slutningen af 2015, men mange havde forventet, at nyheden officielt ville blive præsenteret her på CES 2015 i Las Vegas. Indtil videre er alle tavse. Der sker dog noget bag kulisserne, lader det til.

Panasonic 4K Blu-ray afspiller


Sammen med de nye Ultra HD-tv, fremviste Panasonic også den første 4K Blu-ray-afspiller. Det skal måske bemærkes i denne forbindelse, at Panasonic har solgt “4K” Blu-ray-afspillere i 2014, men det har ikke været tale om ægte 4K, men i stedet blot opskaleret Full HD.

Panasonic siger, at det er en "fungerende prototype", men afspilleren syner stadig rimelig rå og mangler tilsyneladende disk-drevet. Alligevel peger det dog på, at Panasonic rent faktisk arbejder på 4K Blu-ray-hardwaren - eller Ultra HD Blu-ray som lader til at blive det officielle navn - og at de er forholdsvis langt i processen.

Panasonic meddelte også, at de er medlem af nyligt-stiftede UHD Alliance; en gruppe producenter som har til formål at fremme billedkvalitet ud over 1080p, blandt andet med 4K, HDR (high dynamic range), WCG (bred farveskala) og andre initiativer.

Panasonic delte et par detaljer omkring UHD Blu-ray formatet. Det vil understøtte 4K i 10-bit farver samt HDR (high dynamic range). Formatet vil også bruge HEVC og understøtte Rec.2020 farverummet. De ville dog ikke tale om hvornår afspilleren kommer på markedet. Der er dog stadig håb, for først i morgen åbner CES-messegulvene og her får vi muligvis mere information. Vi holder dig opdateret.

Her er hvad vi ved om 4K Blu-ray standarden indtil videre.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |