Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung's nye 4K U32D970Q er til professionelle - FlatpanelsDK

Samsung's nye 4K U32D970Q er til professionelle

26 Aug 2014 | Rasmus Larsen |

De fleste producenter har frigivet 4K PC-skærme i skrivende stund, men de er næsten alle baseret på de billige TN-paneler. Samsung’s nye 32” 4K-skærm bruger et PLS-panel og er rettet mod professionelle indenfor video, farvekritiske opgaver og fotografi.

Samsung U32D970Q

Skærmen blev egentlig udstillet for første gang helt tilbage i januar 2014 på CES, men først til efteråret er Samsung klar til at frigive den. I samme åndedræt afslører Samsung alle detaljerne.

Der er tale om en skærm på 31,5-tommer med et PLS-panel og 3840x2160 pixels. Der kan gengives farver ved 10-bit, i stedet for 8-bit på typiske skærme, i både sRGB og det større AdobeRGB farverum, som man arbejder med i visse brancher. Herudover lover Samsung en fabrikskalibrering med farveafvigelse på højest dE<1 samt en 16-bit LUT(Look-up tabel), der internt tager sig af farvenøjagtigheden før billeder rammer din skærm.

Samsung U32D970Q


Samsung siger, at video-folk kan arbejde i EBU, REC.709, SMPTE-C, DCI og DICOM farverummene, og at der desuden er mulighed for at opdele skærmen i to, hvor hver side har forskelligt farverum. Man kan også sende fire samtidige Full HD-signaler ind i skærmen og dele skærmen i fire. I de sene aftentimer kan man desuden finde ro i, at bagbelysningen er flimmerfri, så den ikke generer øjnene eller giver anledning til hovedpine.

Skærmen kan tilsluttes til en PC via 2xDisplayPort, DVI eller HDMI 1.4, men kun DisplayPort vil give 4K-opløsning ved 60Hz.

Samsung U32D970Q ruller ud i Asien netop nu og forventes på markedet i Europa og USA indenfor et par måneder. Prisen er ikke annonceret, men i Korea står den til omkring 11.500 kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |