Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony præsenterer buede 4K-skærme i 65 og 75" - FlatpanelsDK

Sony præsenterer buede 4K-skærme i 65 og 75"

07 Aug 2014 | Rasmus Larsen |

Sony var den første producent med buede skærme, men de blev kun lanceret i Japan i sin tid. Nu kommer skærmene til Danmark i form af S90 serien, som er buede 65 og 75” 4K-skærme.

Kaldet Bravia S90-serien

Samsung satser stort på buede tv i 2014 og LG sælger også buede OLED-skærme. Sony vil inden længe slippe deres 4K LCD-modeller fri.

Sony S90 buet


Sony satser udelukkende på de store formater i 65 og 75 tommer. Sammenkoblet med 4K-opløsning, som har fire gange flere pixels end Full HD, lover Sony en detaljerig billedoplevelse. Rent teknisk er S90-modellerne identiske med X9-serien, hvilket betyder, at Triluminos og X-tended Dynamic Range teknologierne bidrager til at forbedre billedet.

Der er også arbejdet på at forbedre lyden vha. et 4.2-kanals lydssytem, som Sony kalder “Multi-angle Live Speaker”. Idéen er, at man kan dirigere lyden i forskellige retninger og simulere surround. Vil man have endnu bedre bund i lyden, kan man købe en subwoofer fra Sony, som trådløst forbinder til tv’et.

Sony S90 buet


Sony 65” KD-65S9005B og 75” KD-75S9005B kommer i handlen senere på året. De vises første gang frem på IFA 2014 i september. De danske priser oplyses ikke.

Sony S90 buet

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |