Sony's nye 4K-modeller er i handlen
Sony har sendt deres nye 4K-fladskærme ud i de danske butikker. Der er tre modeller, hvor den billigste lige nu ligger til 12.999 kroner. Modellerne har blandt andet twin-tuner.Tre nye 4K-modeller
Dette er anden generation af Sony’s 4K-fladskærme til forbrugermarkedet. Der er stadig tale om high-end-modeller, men Sony tager et skridt ned af prisstigen i forhold til sidste år.
Tre modelserier kaldet X85, X9 og X95 er på programmet. X85 har de mest basale funktioner, såsom 4K-opløsning, HDMI 2.0 og HEVC. X9-modellen bærer Sony’s nye Wedge-design, som gør bunden af skærmen dybere, for at give plads til kraftfulde højttalere. X95 er eksklusiv model, som kun kommer i 85 tommer.
Der er også adgang til Sony Entertainment Network, som er Sony’s Smart TV platform med apps såsom Netflix, TV2 Play og SF Anytime. Herudover har Sony for første gang indbygget dobbelt-tuner, så det er muligt at optage en tv-kanal imens man ser en anden. Det kræver en software-opdatering.
Se priser og forhandlere herunder.
Se et fuldt overblik over Sony’s 2014 fladskærme her. Bemærk, at Sony’s 2014-modeller slutter på "B" i modelnavnet fremfor "A", som på 2013-modellerne.