Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic lancerer WT600 4K-tv, først med HDMI 2.0 - FlatpanelsDK Opdateret">

Panasonic lancerer WT600 4K-tv, først med HDMI 2.0

04 Sep 2013 | Rasmus Larsen |

IFA 2013 har Panasonic lanceret sit første Ultra HD-tv. Der er tale om et 65-tommer Ultra HD-tv, som er det første med HDMI 2.0, der understøtter 4K i op til 60 Hz. WT600 har også modtaget en THX4K-certificering.

Opdateret: Mere information og pris tilføjet.

Panasonic WT900 med 4K-opløsning

Alle Panasonics konkurrenter har lanceret Ultra HD-tv, men ventetiden ser ud til at have tiden værd, for Panasonics WT600 kommer med HDMI 2.0 og Displayport 1.2a fra start. Panasonic tillader sig derfor også at kalde tv’et fremtidssikret.

Panasonic WT600
WT600 er Panasonics første Ultra HD-tv


WT600 har et LCD-panel med 4K-opløsning – eller 3840x2160 pixels – og kan modtage 4K i 50 og 60 Hz fra en 4K-afspiller med HDMI 2.0 eller fra en PC med DisplayPort. Alle andre Ultra HD-tv kan kun modtage 4K i op til 30 Hz lige nu. Panasonic fortæller desuden, at tv’et har et 2000 Hz BLS (back light scanning) system, et nyt 4K IFC (Intelligent Frame Creation) system der kan interpolere 4K-indhold op til 120 Hz, samt en ny 4K Hexa-processor, der tager sig af billedbehandling og opskalering. WT600 har modtaget en THX4K-certificering for dens evne til at gengive nøjagtige farver. Tv’et er også ISF og CalMAN certificeret for kalibreringsmulighederne.

Panasonic WT600
WT600 er Panasonics første Ultra HD-tv


WT600 har et minimalistisk design i glas og metal, med en tynd ramme. Hele Smart Viera-platformen med adgang til tv-apps og streaming-tjenester er indbygget. Med WT600 har Panasonic også indbygget en 4K H.264 dekoder, som sørger for, at man kan afspille 4K-videofiler fra USB, SD-kort eller som streaming via internettet.

Panasonic WT600
WT600 er Panasonics første Ultra HD-tv


Tv’et har endelig en indbygget twin-tuner, som gør det muligt at optage to tv-programmer samtidig, ligesom det også muliggør streaming af tv-kanaler til smartphones og tablets på hjemmenetværket.

Panasonics WT600 kommer i butikkerne i Danmark til oktober. Modelnavnet er TX-L65WT600. Prisen ligger endnu ikke fast, men vi har fået en indikation fra Panasonic på cirka 65.000 kroner. Prisen kan dog ændre sig inden lancering.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |

'Dybet', 'Aliens', 'Titanic' og 'Livsfarlig løgn' endelig klar i 4K i Danmark

26 Mar 2024 |