Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung lancerer også kurvet OLED-TV i Europa - FlatpanelsDK

Samsung lancerer også kurvet OLED-TV i Europa

27 Aug 2013 | Rasmus Larsen |

Blot to dage efter, at LG kunne sende det første OLED-TV ud i Europa, følger Samsung trop. De lancerer nu også deres 55-tommer kurvede OLED-TV i 8 europæiske lande.

Samsungs kurvede OLED-TV kommer til Europa

Danmark er desværre ikke med i første lanceringsrunde, men det er til gengæld Tyskland, England, Frankrig, Østrig, Schweiz, Holland, Belgien og Italien. Dermed bliver Samsungs distribution af OLED-TV også noget bredere end LGs distribution, som er begrænset til Tyskland til at starte med.

Samsung kurvet OLED-TV
Samsungs kurvede OLED-TV lander i Europa i morgen


Samsung kurvede OLED-TV er 55-tommer stort og benytter samme rammedesign, som Samsungs Ultra HD-fladskærme. I rammen sidder blandt andet højttalerne. Samsung lover også utrolig billedkvalitet fra det nye OLED-TV, med nærmest perfekt kontrast, ekstrem hurtig responstid og flotte farver.

Herudover har tv’et indbygget MultiView, som åbner op for at to seere kan se to forskellige tv-programmer i fuld skærm vha. 3D-briller. I 3D-brillerne er der indbyggede hovedtelefoner til lyden. Hele Samsungs Smart TV-del, inklusiv opgraderingsmodulet Smart Evolution Kit, er naturligvis også indbygget.

Samsungs OLED-TV lander i Europa d. 28. august. Samsung oplyser ikke en europæisk pris, men i USA koster tv’et $9000 dollars (omkring 50.000 kroner).

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |