Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple vil lancere Ultra HD-tv i starten af 2014 - rygte - FlatpanelsDK

Apple vil lancere Ultra HD-tv i starten af 2014 - rygte

27 Mar 2013 | Rasmus Larsen |

Endnu et rygte om det uannoncerede tv fra Apple er kommet ud. Apple arbejder på et Ultra HD-tv (4K-tv), der sandsynligvis vil blive frigivet i slutningen af 2013 eller starten af 2014, ifølge DigiTimes.

Apple arbejder på Ultra HD-tv

Sidste gang vi hørte om et tv fra Apple var i december 2012. Nu rapporterer DigiTimes, at Apple arbejder på at lancere et Ultra HD-tv.

Apple TV
Rygter omkring et tv fra Apple startede efter Steve Jobs død i slutningen af 2011


DigiTimes citerer rygter i komponentindustrien, som hævder at vide, at Apple og Foxconn (som producerer Apples nuværende produkter) har drøftet tidsplanen for masseproduktionen gennem længere tid. Apple overvejer efter sigende, hvorfra de skal købe Ultra HD-paneler. Apple hælder mod LG.Display som leverandør og håber på at kunne starte masseproduktion i andet halvår af 2013.

DigiTimes siger, at Apple muligvis vil lancere tv’et ved udgangen af 2013, men at det er mere sandsynligt, at det kommer i starten af 2014. Tv’et forventes at have internet-adgang samt stemme og bevægelsesstyring, ifølge kilderne.

Ultra HD-paneler er i øjeblikket dyre at producere, og selvom de første opnåelige Ultra HD-tv fra Sony kommer om få måneder, så kan produktionskapaciteten stadig være begrænset selv ved udgangen af 2013. Der er i øjeblikket fem producenter af Ultra HD-paneler, herunder tre af Apples nuværende partnere; LG, Sharp og Samsung.

- Kilde: DigiTimes

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |