Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBlu-ray-gruppen er begyndt at evaluere 4K Blu-ray - FlatpanelsDK

Blu-ray-gruppen er begyndt at evaluere 4K Blu-ray

20 Feb 2013 | Rasmus Larsen |

Film i 4K-opløsning produceres allerede og der er mange flere på vej, men hvordan får vi 4K ind i vores kommende Ultra HD-tv? Blu-ray understøtter kun op til Full HD i dag, men Blu-ray Association (BDA) bekræfter nu, at de er begyndt at evaluere om et 4K Blu-ray-format giver mening.

Blu-ray-gruppen evaluerer 4K Blu-ray

Formanden for BDA, Andy Parsons, har bekræftet, at der er oprettet en arbejdsgruppe. Det er stadig et meget tidligt initiativ og før det kommer til konkrete forslag, skal gruppen først afgøre om der overhoved er efterspørgsel og hvordan bagudkompatibilitet skal fungere.

Gruppen skal ikke kun undersøge mulighederne for 4K-opløsning, men også højere frame rate, såsom 48 fps (som det blev brugt i Hobbitten) samt 60 fps (som forventes i Avatar 2 & 3).

Redray Player
Redray Player er en af de eneste 4K-afspillere der er annonceret. Men den bruger ikke fysiske skiver. Den streamer i stedet 4K over internettet


I dag kommer en Blu-ray-film med Full HD-opløsning i 24 fps (billeder per sekund). For at understøtte 4K-opløsning skal pixelantallet firdobles og for at understøtte 48 fps skal billedfrekvensen fordobles. Med andre ord skal en 4K Blu-ray i 48 fps indeholde 8 gange mere data end nuværende Blu-ray-film, ligesom afspilleren skal kunne udsende det samme til f.eks. et tv eller en projektor. Dette regnestykke er lavet uden at tage stilling til f.eks. det større farvespektrum, som 4K/Ultra HD-standarden understøtter, ligesom der heller ikke er taget stilling til 3D. Alt dette er slet ikke muligt med nutidens Blu-ray-diske, som højest kan indeholde 50 GB (for en to-lags-disk).

Så med mindre Blu-ray-gruppen tager en langt mere effektiv komprimering (såsom H.265/HEVC) i betragtning, og samtidig skaber Blu-ray-diske med meget højere GB-kapacitet, synes det næsten umuligt.

Og så skal du naturligvis ud og købe ny Blu-ray-afspiller – igen. Den tredje på få år. Er du parat til at investere i endnu et fysisk format, som sandsynligvis skal erstattes igen om få år fra nu?

Det første skridt med arbejdsgruppen blev taget i slutningen af sidste år, ifølge HDTV Magazine.

- Kilde: HDTV Magazine

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |