Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonIndtryk af Samsungs 55-tommer OLED-TV - FlatpanelsDK

Indtryk af Samsungs 55-tommer OLED-TV

23 Jan 2012 | Rasmus Larsen |

Samsung afslørede deres 55-tommer Super OLED-TV på CES. FlatpanelsDK fik mulighed for at tilbringe noget tid i selskab med OLED-TV’et. Her er vores første indtryk.

Samsung OLED-TV indtryk

Samsung og LG introducerede verden for de første store OLED-TV på CES-messen, og markerer derved opkomsten af en ny Tv-skærmteknologi med virkelig spændende egenskaber.

Samsungs 55-tommer Super OLED-TV
Samsungs 55-tommer Super OLED-TV


Vi så Samsungs OLED-TV i aktion og det efterlader et fantastisk indtryk. Farverne meget ekstremt livagtige (dog overmættede), sortniveauet er ekstremt dybt, på trods af, at skærmen har en blank overflade, og så fremstod hurtige bevægelser på skærmen nærmest fejlfri. Detaljerigdommen i billederne var smuk, og betragtningsvinklerne fremstod også som mere eller mindre perfekte. OLED-teknologien er ikke helt ny og har været brugt i smartphones i lidt tid, men med overgangen til Tv i store formater, kan man virkelig sætte pris på OLED-teknologiens gode billedkarakteristika.

Samsungs 55-tommer Super OLED-TV
Samsungs 55-tommer Super OLED-TV


OLED-TV’et var samtidig meget slankt. Samsung omtalte ikke, hvordan man har tænkt sig at håndtere indgangsstik i Tv’et, men understregede, at det endelige design kan variere fra det viste. I modsætning til LCD og plasma-Tv, er den tynde profil dog en naturlig ting. Det er karakteristisk for OLED, og medfører således ikke kompromisser på billedkvalitet – rent faktisk er det ganske upraktisk at skabe et tykt OLED-panel. Vi spurgte også Samsung mht. generel levetid, prisen, fremtidsperspektiver og lignende, men Samsung fortæller intet på nuværende tidspunkt.

Samsungs 55-tommer Super OLED-TV
Samsungs 55-tommer Super OLED-TV


Tv’et vil have 3D-egenskaber, når det lander, men Samsung demonstrerede det ikke. Vi har tidligere erfaringer med OLED-paneler og 3D og den ekstremt hurtige responstid på et OLED-panel, sikrer fantastiske 3D-billeder uden crosstalk, men vi er selvfølgelig nødt til at se en rigtig demonstration af 3D på Samsungs OLED-TV, før vi kan drage konklusioner.

Samsungs 55-tommer Super OLED-TV
Samsungs 55-tommer Super OLED-TV


For at opsummere, så er Samsungs OLED-TV meget imponerende og vi er spændte på at se det, når det lander i anden halvdel af 2012. Det vil blive kaldt KN55ES9000 (formentlig KN55ES9005 i Danmark) og er Samsungs 9-serie for 2012. Prisen er ikke oplyst.

Læs mere om Samsungs Super OLED-TV her og læs mere generelt om OLED-teknologien i vores OLED-sektion.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |

'Dybet', 'Aliens', 'Titanic' og 'Livsfarlig løgn' endelig klar i 4K i Danmark

26 Mar 2024 |