Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHaier viser skærm-innovation på CES 2012 - FlatpanelsDK

Haier viser skærm-innovation på CES 2012

17 Jan 2012 | Rasmus Larsen |

Kinesiske Haier havde medbragt en række innovative skærmteknologier på dette års CES-show. De fremviste blandt andet et gennemsigtigt 46-tommer Tv, et helt trådløst 55-tommer Tv og et hjernestyret Tv.

Skærminnovation fra Haier

Det kinesiske skærmmarked lader til at accelerere, hvis vi skal tage Haiers bestræbelser som indikator. På CES 2012 havde den kinesiske producent arrangeret en future technology-lounge på deres stand, hvor de fremviste ny og spændende teknologi til skærme.

Haier’s transparent 46-inch TV
Haiers gennemsigtige 46-tommer Tv

Den første skærmteknologi, som vi stødte på hos Haier, var deres gennemsigtige 46-tommer LCD-TV. Vi har allerede set en 22-tommer model fra Haier (som også ses til venstre), men den betydeligt større 46-tommer gør blot, at teknologien synes mere imponerende. Tv’et er ikke 100 % transparent, men man kan tydeligt se objekter bag skærmen. Den gennemsigtige skærm kræver en ekstern bagbelysning for at fungere; eksempelvis den lysvæg, som er opstillet bag skærmen. Sollys burde dog også fungere.

Haiers Brain Wave TV
Haiers Brain Wave Tv, billede: Digitaltrends.com

Det næste koncept vi stødte på var Haiers ”Brain Wave TV”. Vi er ikke helt sikre på, hvordan det fungerer, men Haier påstår, at en bruger kan styre basale kommandoer på 58-tommer Tv’et ved tankens kræft. Et særligt headset er påkrævet, der fastsættes på øreflippen for at måle EEP (”hjernebølger”). På skærmen havde Haier indlæst et spil, hvor det handlede om at få en tønde til at eksplodere. Det fungerede dog ikke særligt godt – eller præcist – men flere testpersoner fik rent faktisk tønden til at eksplodere efter et par forsøg.

Haiers trådløse Tv
Haiers trådløse Tv

Den sidste interessante teknologi i Haiers område, var et 55-tommer LCD-TV, der var 100 % trådløst – også strømmen. Haier har tidligere vist en 32-tommer prototype, men et 55-tommer er utvivlsomt mere imponerende, når man husker, at strømforbruget stige ri takt med størrelsen på skærmen. Bemærk også, at skærmen samtidig viser 3D-billeder.

Haiers trådløse Tv
Haiers trådløse Tv

Haier forklarer, at strømmen overføres til Tv-panelet via magnetisk resonans i et specifikt frekvensområde, hvilket i praksis betyder, at der sidder en sendeenhed i den hvide kasse, som skærmen står på, og en modtageenhed i selve Tv’et. Haier hævder, at deres teknologi på nuværende tidspunkt kan klare cirka 20 centimeters fri luft. Videosignalerne overføres til Tv’et via WHDI (wireless home digital interface). Læs også vores artikel om de kinesiske producenters fremmarch.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streamingforbruget når nye højder Danmark

16 Apr 2024 |

Altibox udmelder store prisstigninger på tv-pakker

16 Apr 2024 |

DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

15 Apr 2024 |

Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

15 Apr 2024 |

Omfanget af hackede Roku Smart TV langt større end først antaget

15 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 LG OLED (B4, C4, G4) – starter lavere

12 Apr 2024 |