Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRiTdisplay starter masse- produktion af OLED-skærme - FlatpanelsDK

RiTdisplay starter masse- produktion af OLED-skærme

03 Jun 2011 | Rasmus Larsen |

Både Samsung og LG har senest startet masseproduktionen af OLED-paneler på deres nye fabrikker. Nu melder RiTdisplay sig også på banen og annoncerer, at de er klar til at masseproducere et 3.5-tommer OLED-panel til mobiltelefoner.

RiTdisplay klar til OLED-produktion

Taiwanske RiTdisplay har været en stor fortaler for OLED-skærme gennem mange år og selvom de kommer lidt senere i gang end Samsung og LG, så er de nu klar til at masseproducere deres første OLED-paneler.

RiTdisplay OLED-skærm
RiTdisplays nye 3.5” OLED-skærm, kilde: oled-info.com

RiTdisplay vil masseproducere et 3.5-tommer AMOLED-panel (aktiv matriks OLED) med 320x480 opløsning. Skærmen er rettet mod high-end mobiltelefoner. RiTdisplay producerer OLED-skærme vha. den såkaldte a-Si (Amorphous silicon) metode - modsat p-Si (polycrystalline silicon), som LG og Samsung anvender. Det betyder i korte træk, at RiTdisplay skaber det strømledende lag med TFT’er (transistorer) på substratet (typisk glas) vha. en anderledes proces, som er billigere. Det kan gøre skærmens kostpris lavere, men betyder også, at lysstyrken, responstiden og opløsningen ikke er helt på højde med OLED-skærme der er produceret via p-Si. RiTdisplay nævner, at de allerede har købere af deres nye 3.5-tommer OLED-panel. Det angives dog ikke hvem køberne er. Der er stor efterspørgsel på OLED-skærme i dag, men produktionen af OLED-skærme er relativt beskedent. - Kilde: RiTdisplay og oled-info.com

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |