Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung udstiller 55-tommer brilleløst 3DTV - FlatpanelsDK

Samsung udstiller 55-tommer brilleløst 3DTV

18 Mar 2011 | Rasmus Larsen |

Samsung har tilsluttet sig gruppen af drømmere, der håber på at kunne bringe brilleløse 3D-fladskærme på markedet i den nærmeste fremtid. På FPD-messen i China har Samsung udstillet et 55-tommer 3D LCD-TV, der ikke kræver 3D-briller. 

55-tommer brilleløst Samsung 3DTV

Alle producenter har lanceret 3DTV med briller, men mange af dem udstiller også prototyper af 3DTV uden 3D-briller på diverse messer rundt omkring i verden. Samsung har netop udstillet et brilleløst 3D LCD-TV.

Samsung 55-tommer brilleløst 3DTV
Samsung 55” brilleløst 3DTV, kilde: Nikkei

Den 55-tommer store 3D-fladskærm kan betragtes fra 9 forskellige vinkler, som alle giver 3D-effekt, og Samsung oplyser en optimal siddeafstand på 2,5 til 5 meter. Der er tale om et LCD-TV med normal CCFL-belysning, men Samsung siger, at den nemt kan udskifte disse med LED. 3D-effekten skabes ved hjælp af to LCD-paneler, som er indbygget i samme skærm. Det første LCD-panel fungerer, som en linse, der skal give forskellige billeder til højre og venstre øje. Når den optiske linse ikke er aktiveret, vil brugeren se normale 2D-billeder. Hidtil har de fleste prototyper af 3D-fladskærme uden briller ikke været i stand til at gengive normalt 2D. Samsung siger, at panelet i skærmen er Full HD (1920x1080) og har et kontrastforhold på 4000:1. Det oplyses dog ikke om 3D-billederne også gengives i Full HD - det har ikke hidtil været tilfældet med brilleløse 3DTV. Vi har tidligere set et brilleløst 3DTV fra Philips, som ikke imponerede. Prototypen blev udstillet på FPD-udstillingen i Kina. Samsung oplyser, at det tager mindst tre år for at gøre produktet kommercielt tilgængeligt i handlen, men at man ikke har nogen konkrete planer lige nu. Kilde: Tech-on

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |