Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFørste 3D-kanal går i luften i England - FlatpanelsDK

Første 3D-kanal går i luften i England

06 Oct 2010 | Rasmus Larsen |

Det engelske Tv-selskab, Sky, går nu i luften med Europas første 3D-kanal. Kanalen hedder Sky 3D og skal markere de første skridt mod den nye form for 3-dimensionel underholdning. Kanalen sender 14 timer om dagen i 3D.

Sky 3D i England

Sky har gennem en længere periode kørt forsøg med kanalen, og en række Pubs i England har været med i et samarbejde om at bringe fodbold fra den engelske fodboldliga, Premier League, ud til bargæster i 3D.

Kanalen er engelsk og kører derfor indtil videre kun i Storbritanien. Der er dog tidligere luftet planer om at udbrede den til andre europæiske lande, skulle de ønske dette.

Sky 3D-kanal
Sky 3D-kanal


Selve indholdet produceres delvist af Sky selv, delvist ude i byen Der vil blandt andet blive bragt en række sports-events såsom Ryder Cup og Premier League. Der skal også sendes 3D-film såsom Ice age 3, Monsters vs. Aliens, Fly me to the Moon og Coraline. Endeligt skal der vises dokumentarer, musik og danseshows i 3D.

Skys 3D-kanal er baseret på det man kalder side-by-side 3D, hvor de to billeder til henholdsvis højre og venstre øje kommer i signalet, opdelt som to billeder side om side. Det er herefter 3DTV'ets opgave at blande de to billeder sammen, hvilket samtlige 3DTV kan i dag.

Sky 3D-kanal
Sky 3D-kanal


Det store plus ved at anvende side-by-side 3D-metoden er, at alle eksisterende kunder kan bruge samme modtagerboks i hjemmet. De engelske seere skal derfor ikke ud og investere i dyrt, nyt udstyr. De skal blot have et 3DTV. Ulempen er imidlertid, at opløsningen halveres, så selvom der sendes i Full HD i 2D, halveres denne, når kanalerne vises i 3D.

3D-kanalen forklaret

Vil du vide mere om 3D og Skys første 3D-kanal, så se videoen herunder forklaret i humoristiske vendinger af skuespilleren Stephen Fry.


Læs mere om Skys 3D-kanal og 3D-planer på www.sky.com. Der er endnu ingen forlydender om en dansk lancering.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |