Guide: Klip kablet til tv-pakken (2019-2020)

20 Sep 2019 | Flatpanels (@flatpanelsdk) |

Går du med overvejelser om at opsige tv-pakken? I denne guide kan du definere, hvad du gerne vil se. Vores interaktive tabel giver svar på, hvad du har brug for.

Opdateret 1.10.2019: - Mulighed for at vælge Discovery uden sport - Mulighed for at vælge NENT/TV uden sport - Viaplay + kanaler tilføjet som alternativ Opdateret 24.9.2019: - NBA og NFL er tilføjet i oversigten. - Flere alternativer angivet (bl.a. på Tour de France og Le Mans). Der er desuden kommet et lille info-tegn til højre for alternativet. Klikker man på info-tegnet får man en beskrivelse af alternativet.

Giv slip på kanal-tankegang

Vi publicerede første gang denne guide i 2017, men har hævet ambitionsniveauet og udviklet en interaktiv tabel i stedet. Guiden vil fremadrettet blive opdateret, hvis der sker ændringer på rettighedsområdet / tjenesterne. Før du kaster dig ud i at klippe antennekablet over, så skal du forberede dig på at træde ind i en anden virkelighed. I streamingverdenen zapper man ikke mellem kanaler, men skifter i stedet imellem apps fra f.eks. DR, TV2 og Viaplay. Der skal en vaneændring til hjemme i stuen. Til gengæld får man bl.a. større valgfrihed på indhold, fleksibilitet til at se tv ude og hjemme på mange forskellige enheder samt trådløs tilslutning (WiFi). Du kender nok allerede tjenester som Netflix og HBO til film og tv-serier. I denne guide fokuserer vi på "overgangen" fra tv-pakke til streamingtjenester; altså når man som seer ønsker et fundament af indhold fra velkendte aktører som DR eller TV2, suppleret af live-indhold såsom sport. Ovenpå kan du så vælge at lægge Netflix, HBO osv. men det er ikke formålet med denne guide (vi tager fat i dette emne senere). Sport er stadig noget af det dyreste tv på sendefladen. Ser du rigtig meget sport fra forskellige ligaer, så er det ikke sikkert, at det kan betale sig at opsige tv-pakken. Du kan finde den billigste tv-pakke her (nu opdateret til 2020-forhold). Læs også: Discovery-chef: "YouSee bliver til NoSee" For at komme i gang skal du give slip på kanal-tankegangen og i stedet tænke i indhold. Tænk 'Superliga' i stedet for TV3+ eller Eurosport. Tænk 'fodbold-VM' i stedet for DR og TV2 osv. Det er også sådan vi har designet vores interaktive tabel længere nede.

DR TV Apple TV

Apps - en anden måde at se TV på

I stedet for at zappe imellem kanaler, skifter man med streamingtjenester imellem apps, hvori man mødes af mere eller mindre indbydende brugerflader, med funktioner af varierende karakter (favorit, 'se videre', spoling, undertekster osv.). Men hvilke enheder giver adgang til hvilke tjenester? Det er en afgørende overvejelse og det er vigtigt at holde det faktum for øje, at du ikke bare kan købe et tilfældigt Smart TV eller boks og forvente, at enheden tilbyder apps til samtlige tjenester. Derfor har vi i tabellen nedenfor også angivet på hvilken TV-platform den givne tjeneste, som du har brug for, findes. Nogle aktører arbejder på at samle indhold fra forskellige streamingtjenester i en fælles brugerflade, men det er stadig meget nyt. Sker der noget på denne front senere hen, så vil guiden blive opdateret.

Vælg dit indhold

Med filtrene herunder vælger du, hvilket indhold du ønsker at se. Den interaktive tabel, som opdateres automatisk, angiver, hvilke tjenester du har brug for. Den angiver også priser (og totalprisen), alternativer til visse tjenester samt hvilke platforme, som tjenesterne tilbydes på.

( )
( )
( )


(+ )
(+ )





(+ )
(+ )
DRTV (med live-tv)"gratis"
Viap_lay Film NENTudensport99
Dp_lay Premium Discudensport99
Viaplay Sport ViaplayGolf309
Viaplay Filmlejeper film
Viaxplay- Alternativ: NFL Game Pass 195
TVxy2- Alternativ: NBA League Pass 125
TVxy2- Alternativ: Euro_sport Player EuroTour 129
Eurosporx- Alternativ: TV__2 P__lay EurosLeMans 129
TV2 Play TVPlayBadminton2 TVPlayWimbledon2 TVPlayTour2109
TxV2 Play (kun hovedkanal) 49
TVx2 Play (regionerne) 0
Google Play Filmper film
Blockbusterper film
Eurosport Player EuroOL GrandSlam EurosLeMans EuroSuperliga129
Eurospox- Alternativ: D_play Sport Eurosport Player GrandSlam EuroOL 179
Strive Sport99
X- Alternativ: F1 TV 105
Dplay Sport179
GolfTV49
Viafree"gratis"
Apple TV appper film
Rakuten TVper film
DRTX- Alternativ: Viaplay + kanaler 199
DRTX- Alternativ: Telia TV 99
TxV3- Alternativ: Viaplay + kanaler 199
TxV3- Alternativ: Telia TV 99
Totalpris col-sum

angiver, at tjeneste findes som app på platformen.
angiver, at tjeneste kan sendes til TV via Airplay (se her) eller Chromecast (Android TV).
Android TV findes i Sony, Philips & TCL TV, tvOS i Apple TV, Firefox i Panasonic TV, Tizen i Samsung TV, webOS i LG TV.



Lad os fortsætte debatten og undersøge scenarier/løsninger i kommentarfeltet. Giv også meget gerne forslag til forbedringer. Vi udbygger gerne den tekniske løsning.

- Kilde: Sportsrettigheder angivet af udbyderne samt via oversigt på Digitalt.tv