Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAlternativer til YouSee når Discoverys 11 kanaler forsvinder - FlatpanelsDK

Alternativer til YouSee når Discoverys 11 kanaler forsvinder

08 Nov 2019 | Rasmus Larsen (@flatpanelsdk) |

Det er en realitet, at Discoverys 11 kanaler forsvinder fra YouSees platform efter nytår. Hvad gør man så, hvis man vil beholde bl.a. sport fra Kanal 5? Her er alternativerne. 

Alternativer til YouSee

Følgende kanaler fra Discovery forsvinder fra YouSees sendeplatform fra 1. januar 2020. Det har begge parter bekræftet:
  • Eurosport 1
  • Eurosport 2
  • Kanal 4
  • Kanal 5
  • 6'eren
  • Canal 9
  • Discovery Channel
  • Discovery Science
  • Investigation Discovery (ID)
  • Animal Planet
  • TLC Som udgangspunkt har man to overordnede muligheder, hvis man fortsat vil se indholdet. Man kan vælge blandt de direkte alternativer hos konkurrerende distributører af tv-pakker. Eller man kan skære mellemmanden fra og gå direkte til Discovery via streamingtjenester. Lad os kigge på de to muligheder.

    Discovery-kanaler

    Andre tv-distributører

    Det direkte alternativ er at skifte tv-distributør. Ingen af konkurrenterne har bebudet, at Discovery udgår, så her kan man kigge mod bl.a. Boxer, Canal Digital, Stofa, Waoo og Viasat. Næste spørgsmål er, hvilken tv-pakke, man skal vælge. Flatpanels vedligeholder en interaktiv guide til den billigste tv-pakke. Heri kan man afklikke de kanaler, som ønskes, og derefter se mulighederne. Det er dog ikke alle distributørerne, som nødvendigvis kan forsyne jeres husstand med tv-signal. Efter du har fundet mulighederne i guiden ovenfor, kan du slå din adresse op på distributørens hjemmeside for at få svar på, om de dækker dit område.

    Streamingtjenester

    Man kan også vælge at skære mellemmanden fra og gå direkte til Discovery, som har to streamingtjenester kaldet Eurosport Player og Dplay. Den første er en rendyrket sportstjeneste (med Discoverys sportsrettigheder), mens den anden har flere abonnementstyper med eller uden sport. Dplay eller Eurosport Player kan supplere tv-pakken hos YouSee, som eventuelt kan nedgraderes. Vælger man i stedet helt at klippe båndet til YouSee og gå all-in på streaming, så bliver næste spørgsmål, hvordan man dækker sig ind mht. DR, TV2 og andre kanalgrupper. Flatpanels har en interaktiv guide til at klippe kablet til tv-pakken. Går man all-in på streaming, så skal man desuden afgøre, hvordan man vil modtage Dplay eller Eurosport Player samt eventuelle andre tjenester. Ikke alle tjenester findes på alle TV-platforme, så vælger man Apple TV, Chromecast, Smart TV eller noget fjerde? Hvilke fordele og ulemper er der? Guiden ovenfor hjælper dig i gang og inden længe publicerer Flatpanels en mere omfattende guide til TV-platforme.

    Undvær Discovery

    En tredje mulighed er naturligvis helt at undvære Discoverys indhold. Det indebærer, at man har indblik i, hvilke tv-programmer og sportsgrene, der forsvinder. Du kan finde en oversigt her.



  • Flere fokusartikler

    8K disc

    Hvorfor et 8K disc-format er usandsynligt

    27 Nov 2019 | Yoeri Geutskens |
    Discovery kanaler

    Alternativer til YouSee når Discoverys 11 kanaler forsvinder

    08 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
    Uncharted

    Hvad nye PlayStation & Xbox konsoller betyder for dit TV-køb

    07 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
    Apple TV+ See

    Hvad er Apple TV+? Indhold, teknik & plusset forklaret

    31 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    HDMI 2.1 TV

    Oversigt: 4K TV og 8K TV med HDMI 2.1

    28 Oct 2019 | Flatpanels |
    Billigste tv-pakke 2020

    Guide: Den billigste tv-pakke (2020)

    01 Oct 2019 | Flatpanels |
    Lemus lydmøbler

    Interview: Danske Lemus vil skabe lydmøbler til TV & musik

    27 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    Opløsningskløften

    Opløsningskløften

    24 Sep 2019 | Yoeri Geutskens |