Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#327852
Hej

Jeg har lige købt et Samsung 55" Q80T og overvejer en soundbar dertil. Jeg er med på, at Dolby Atmos er ret godt og at foretrække, men jeg er i tvivl om, hvorvidt mit fjernsyn er kompatibel med en soundbar med Dolby Atmos.

Når jeg kigger specifikationer for mit fjernsyn her

https://www.flatpanels.dk/samsung_q80t_qled_2020.php

så er der ikke vinget af i Dolby Atmos, men der er i HDMI ARC og eARC. Jeg har læst guiden omkring Dolby Atmos, her på siden, men forstår ikke, om jeg kan få Dolby Atmos på mit fjernsyn alene med ARC eller eARC, eller om fjernsynet skal være decideret kompatibelt med Dolby Atmos.

Er der nogen, der kan hjælpe?
Og også meget gerne med forslag til en god soundbar til omkring max 3000. Og så vil det være mega fedt, hvis den kan væghænges, er sort, har indbygget subwoofer og hvis man sågar kan nøjes med at bruge fjernbetjeningen til fjernsynet til at justere lyd med.

Mvh. Morten
#327872
Fandt denne kommentar på nedenstående tråd. Det drejer sig specifikt om Sonos ARC soundbaren, så udenfor dit budget, men han har i hvert fald lykkedes med at få Atmos signal i diverse scenarier på hans Q80T.

Joosby_Calamari
Ive got a 2020 q80t with eArc. I should have less compatibility issues then non eArc TVs and its what I’m seeing. On Apple TV, I get atmos on iTunes, Netflix, prime, Disney+, vudu. just fine. On the native apps, its the same list, sans Disney+ which seems not to offer atmos on the native app version.


https://www.reddit.com/r/sonos/comments ... _apple_tv/
#327877
Tak for linket, elcom.

Det er vist ved at gå op for mig, at Dolby Atmos ikke er så vigtigt alligevel, som jeg troede. Jeg forestillede mig, at det ville være med til at give en allround bedre lyd, uafhængigt af, hvad man ser, men efter at have læst lidt op på det, er det kun i et fåtal sammenhænge, man får glæde af det.
Er det korrekt forstået?

Hvis ja, så bør jeg vil se efter andre muligheder, da vi egentlig bare ser almindeligt tv, serier og en film i ny og næ.
Jeg gamer ikke og vil nok aldrig se en actionfilm med fuld skrue på lyden, da vi har små børn, der skal tidligt i seng.

Fruen er blevet lidt hooked på en Sonos soundbar, så vi samtidig kan få et par Sonos højtalere, der kan spille sammen med Soundbaren til at spille musik på.

Vil en Sonos Beam være et fornuftigt valg, ud fra mine behov nævnt ovenover?
#327878
Samsung betaler ikke licens for Dolby Atmos, så supporten i apps er en flygtig størrelse. Den understøtter dog eARC, så du kan sende Atmos videre fra eksterne HDMI-tilsluttede enheder såsom et Apple TV til en soundbar med Atmos - det kunne være en Sonos Arc (ikke Beam) - men altså ikke nødvendigvis fra apps på TVet. Hvis du ikke agter at købe en Atmos soundbar, så er både eARC og Atmos ligegyldige features.

Samsung har tidligere fjernet muligheden for at få Atmos ud af apps, så jeg ville ikke købe TVet i forlade mig på, at det var en understøttelse, som forblev der.

Mht. om lyden er bedre generelt, så er det ikke tilfældet. Det er kun udsendelser med Atmos, som får glæde af et Atmos-setup og selv på TV med Atmos-understøttelse, så giver det uendelig lidt merværdi, hvis man ikke opgraderer med ekstern Atmos lyd i en eller anden form. Indbyggede højttalere med Atmos er i bedste fald et gimmick.
#327882
Okay. Tusind tak for uddybelsen. Tv’et har jeg jo i forvejen og det skal på ingen måder udskiftes, da jeg lige har købt det og er mega glad for det! Så Atmos er udelukket.

Vil en Sonos Beam i stedet være et godt køb til almindeligt tv-behov med lidt serier, underholdningsprogrammer og en film i ny og næ?
#327899
Sonos Beam blev hurtigt nedstemt af indretningsministeren, da vi kom ud i butikkerne i dag. Den var simpelthen for grim, mente hun, og kunne kun give hende ret. Ikke noget designmæssigt vidunder.

I stedet blev det til en Polk Signa S3 fra Power. Den stod til 3299. Fik den til 3000 inkl. et HDMI 2.1 kabel.
Designmæssigt er den rigtig pæn med mørkegråt stofbetræk.
Har lige fået sat den til og den giver en overraskende god lyd. Hørte den jo godt nok i butikken, men det er aldrig helt det samme, som når man kommer hjem.

Jeg er sikker på, den kommer til at opfylde vores behov til fulde! 😊