Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#311492
Nyt på HBO Nordic i april 2020

Billede




THE SCHEME
HBO-dokumentar med premiere 1. april
HBO-sportsdokumentaren, The Scheme, fortæller den afslørende historie om den skandale, der fandt sted i college-basketball-verdenen, hvor agenten Christian Dawkins sammen med den tidligere Adidas-chef, Jim Gatto, blev dømt for bestikkelse af unge basketball-talenter. Dawkins selv medvirker i dokumentaren, der er instrueret af Emmy-vinder, Pat Kondelis.


THE GOOD FIGHT
Sæson 4 får premiere 10. april
I fjerde sæson af den anmelderroste dramaserie, The Good Fight, skal advokatfirmaet Reddick, Boseman & Lockhart forsøge at navigere i et helt nyt landskab. Efter at de mistede deres største klient, Chumhum, og firmaets grundlægger fik sværtet sit navn til, var der ingen anden vej ud af krisen end at lade sig opkøbe af det gigantiske multinationale advokatfirma, STR Laurie. Christine Baranski spiller hovedrollen som Diana Lockhart, og blandt de øvrige medvirkende finder man Cush Jumbo, Audra McDonald, Sarah Steele, Michael Boatman, Nyambi Nyambi og Delroy Lindo.
Sæson 4 består af 10 episoder.


INSECURE
Sæson 4 får premiere 13. april
Issa Rae har skabt, skrevet og spiller hovedrollen i denne komedieserie, som følger vennerne Issa (Issa Rae) og Molly (Yvonne Orji). Serien er indspillet i og omkring den sydlige del af Los Angeles og berører forskellige sociale og race-orienterede problemstillinger. I løbet af serien følger man Issas og Mollys forsøg på at finde ud af, hvad de vil med deres liv, hvilket er sværere end som så. Issa Rae er også kvinden bag New York Times-bestselleren, The Misadventures of Awkward Black Girl, som udkom i 2015.
Sæson 4 består af 10 episoder.


RUN
Premiere 13. april
Run er en ny, romantisk komedie-thriller skrevet og produceret af Vicky Jones (Killing Eve). I serien møder vi Ruby (Merritt Wever), som får sit ensformige liv vendt på hovedet, da hun pludselig modtager en sms fra sin første kæreste, Billy (Domhnall Gleeson). Sms'en indeholder kun ét ord, "RUN". Hvis hun sms'er det samme tilbage, skal de begge slippe alt, hvad de har i hænderne, for at mødes i New York og tage på en fælles rejse tværs over USA. I en gæsterolle finder man Phoebe Waller-Bridge som Laurel, en kvinde Ruby og Billy møder på rejsen. Waller-Bridge fungerer også som executive producer på serien.
Serien består af 7 episoder.


MRS. AMERICA
Ny miniserie med premiere 16. april
Cate Blanchett står i spidsen for et stjernespækket cast i den nye miniserie, Mrs. America. Blanchett spiller den antifeministiske aktivist, Phyllis Schlafy, der gik imod kvinderettighedsbevægelsen med sin kampagne mod modernisering af ligestillingslovgivningen i USA i 1970’erne. Det fik hende på kollisionskurs med aktivister som Gloria Steinem (Rose Byrne), Betty Friedan (Tracey Ullman), Shirley Chisholm (Uzo Aduba) og Jill Ruckelshaus (Elizabeth Banks). Sarah Paulson, John Slattery og James Marsden er også at finde på rollelisten.
Serien består af 9 episoder.


WHAT WE DO IN THE SHADOWS
Sæson 2 får premiere 16. april
Komedieserien er baseret på Jemaine Clement og Taika Waititis kultfilm af samme navn og handler om fire vampyrer, der har "levet" sammen i flere hundrede år. Den selvudnævnte leder af vampyrgruppen er Nandor den Ubønhørlige (Kayvan Novak), og derudover består gruppen af den britiske og festglade vampyr, Laszlo (Matt Berry), den forførende provokatør Nadja (Natasia Demetriou) og Guillermo (Harvey Guillén), der ikke selv er vampyr, men lever som Nandors tjener og beskytter i dagtimerne.
Sæson 2 består af 10 episoder - de første to episoder bliver tilgængelige på premieredagen.


BOSCH
Sæson 6 får premiere 18. april
Harry Bosch (Titus Welliver) bliver sat til at efterforske drabet på en medicinsk fysiker, der har været i besiddelse af et dødeligt, radioaktivt materiale, inden han blev henrettet. Materialet er imidlertid forsvundet, og det sætter gang i en meget kompleks og rodet sag, der kan ende med at have katastrofale konsekvenser for Los Angeles og byens indbyggere.
Sæson 6 består af 10 episoder.


WE'RE HERE
Premiere 24. april
I denne nye realityserie tager de tre drag queens, Bob the Drag Queen, Eureka O’Hara og Shangela Laquifa Wadley (alle kendt fra RuPaul's Drag Race) rundt i USA for at finde almindelige borgere, der har lyst til at prøve kræfter med at optræde som drag queens ved et stort anlagt show. De tre kendte drag queens vil personligt hjælpe de udvalgte med at træde ud af deres komfort-zone og gå "all in" på at være drag for en aften.
Serien består af 7 episoder.


BAD EDUCATION
HBO-film med premiere 26. april
Bad Education handler om Frank Tassone (Hugh Jackman) og Pam Gluckin (Allison Janney), der er skoleledere i et populært Long Island-skoledistrikt. Distriktet er blandt landets bedste og sender altid rekordmange elever til landets fineste universiteter. Men da en stor bedrageri-sag truer med at ødelægge alt det gode, de har opbygget, føler Frank sig nødsaget til at opretholde orden og hemmeligholde sagen – koste, hvad det vil. Filmen er inspireret af virkelige begivenheder og er instrueret af Cory Finley.


KILLING EVE
Sæson 3 får premiere 27. april
I tredje sæson af den højspændte dramaserie forsøger Eve (Sandra Oh) og Villanelle (Jodie Comer) at leve hver deres liv uden kontakt til hinanden. Villanelle har ikke længere job som lejemorder, og i hendes verden eksisterer Eve slet ikke. For Eve handler det om at leve i skjul, så Villanelle aldrig finder hende igen. Et chokerende dødsfald sender dog de to kvinder på kollisionskurs endnu en gang. Blandt de øvrige medvirkende finder man Kim Bodnia og Fiona Shaw. Vicki Jones og Phoebe Waller-Bridge har skabt serien, der er baseret på bøgerne, Codename Villanelle, af Luke Jennings.
Sæson 3 består af 8 episoder.


I KNOW THIS MUCH IS TRUE
Ny miniserie med premiere 28. april
Mark Ruffalo spiller dobbeltrollen som de identiske tvillingebrødre, Dominick og Thomas Birdsey, i den nye HBO-miniserie, der er baseret på Wally Lambs prisbelønnede bog. Den ene af brødrene lider af paranoid skizofreni, og serien følger brødrenes parallelle liv, der er fyldt med svigt, selvopofrelse og tilgivelse. Foruden Ruffalo medvirker også Melissa Leo, Rosie O’Donnell, Juliette Lewis og Kathryn Hahn. Serien er instrueret af Derek Cianfrance (Blue Valentine, The Place Beyond the Pines).
Serien består af 6 episoder.


TOONIX - UNDERHOLDNING TIL BØRNENE
Udvalgte film og serier i april på Toonix.

KÆLEDYRENES HEMMELIGE LIV

BOSS BABY

GURLI GRIS

GUMBALLS FANTASTISKE VERDEN

EVENTYRTID
#312975
Nyt på HBO Nordic i maj 2020

Billede


BETTY
Ny HBO-serie med premiere 2. maj
Betty er en videreudvikling af den anmelderroste film, Skate Kitchen, fra 2018 af Crystal Moselle. Serien handler om en gruppe unge kvinder fra Lower East Side i New York, der forsøger at få en fod indenfor i skater-kulturens mandsdominerede verden. Blandt de medvirkende er Dede Lovelace, Moonbear, Nina Moran, Ajani Russell og Rachelle Vinberg, der også alle var med i den originale film. Crystal Moselle har skrevet manuskript sammen med Lesley Arfin.


BILLIONS
Sæson 5 får premiere 4. maj
I sæson 5 af Billions blusser rivaliseringen mellem Bobby "Axe" Axelrod (Damian Lewis) og Chuck Rhoades (Paul Giamatti) op igen, samtidig med at nye fjender venter i kulissen. Axe kommer til at kæmpe mod Mike Prince (Corey Stoll), der truer Axe Capitals dominans på markedet. Samtidig går Chuck i kødet på den nye distriktsadvokat, Mary Ann Gramm (Roma Maffia). Taylor Mason (Asia Kate Dillon) er blevet tvunget tilbage i armene på Axe, imens Wendy Rhoades (Maggie Siff) danner nye alliancer, der sender hende på kollisionskurs med både Axe og Chuck. Julianna Margulies slutter sig desuden til det stjernespækkede cast i denne sæson.


NATALIE WOOD: WHAT REMAINS BEHIND
HBO-dokumentar med premiere 6. maj
Natalie Wood: What remains behind er et portræt af en af Hollywoods største skuespillerinder. Via interviews, der bliver foretaget af Woods egen datter, Natasha Gregson Wagner, fortæller familie, venner og folk fra filmindustrien om Woods liv, karriere og mystiske død. Blandt de interviewede er Woods mand, Robert J. Wagner, der aldrig før har talt om Woods død foran et kamera. Også navne som Robert Redford og Mia Farrow medvirker. Filmen er skabt af Laurent Bouzereau og havde verdenspremiere på dette års Sundance Film Festival.


I KNOW THIS MUCH IS TRUE
Ny HBO-miniserie med premiere 11. maj
Mark Ruffalo spiller dobbeltrollen som de identiske tvillingebrødre, Dominick og Thomas Birdsey, i den nye HBO-miniserie, der er baseret på Wally Lambs prisbelønnede bog. Den ene af brødrene lider af paranoid skizofreni, og serien følger brødrenes parallelle liv, der er fyldt med svigt, selvopofrelse og tilgivelse. Foruden Ruffalo medvirker også Melissa Leo, Rosie O’Donnell, Juliette Lewis og Kathryn Hahn. Serien er instrueret af Derek Cianfrance (Blue Valentine, The Place Beyond the Pines).


MIRACLE WORKERS: DARK AGES
Hele den nye sæson bliver tilgængelig 14. maj
Miracle Workers tager en tur tilbage i tiden i den nye sæson af serien, kaldet "Dark Ages", hvor hovedrolleindehaverne Daniel Radcliffe, Steve Buscemi, Geraldine Viswanathan, Karan Soni, Jon Bass og Lolly Adefope alle vender tilbage i helt nye roller. Denne gang står de overfor en række nye, mærkværdige udfordringer i Middelalderen! Serien er skabt af Simon Rich.


THE GREAT
Ny serie med premiere 16. maj
The Great er en satirisk dramaserie om den unge, idealistiske Catherine (Elle Fanning), der senere blev kendt som Catherine the Great. Catherine kommer som ung kvinde til Rusland for at indgå i et arrangeret ægteskab med landets kejser, Peter (Nicholas Hoult). I mødet med et dystert og deprimerende Rusland indser Catherine hurtigt, at de forhåbninger om kærlighed og det søde liv, hun havde gjort sig inden ankomst, falder pladask til jorden. Hun beslutter sig derfor for at ændre tingenes tilstand - det kræver blot, at hun slår sin mand ihjel, vinder over kirken og udfordrer militæret! Serien er skrevet af Tony McNamara, der også stod bag manuskriptet til den prisvindende film, The Favourite, fra 2018.


STARGIRL
Ny serie med premiere 19. maj
Den nye serie i DC Comics-universet følger gymnasieeleven, Courtney Whitmore, der får en hel gruppe af unge helte til at slå sig sammen for at kæmpe mod fortidens skurke. Serien nyfortolker fænomentet "Stargirl" og det allerførste superhelte-hold; Justice Society of America. Serien er skabt af Geoff Johns og Greg Berlanti og har blandt andre Luke Wilson, Anjelika Washington og Cameron Gellman på rollelisten.
#314865
Nyt på HBO Nordic i juni 2020

Billede



UNKNOWN SOLDIER
Alle fem episoder bliver tilgængelige 1. juni
Dramaserien af Aku Louhimies er historien om en finsk militærenhed, hvis kamp vi følger i tre år under Fortsættelseskrigen i Finland. Serien er baseret på Väino Linnas klassiske roman og skildrer, hvordan mændene forenes i venskab, humor og viljen til at overleve. Krigen forandrer også livet for dem, der er efterladt derhjemme, og det sætter sine spor på en hel nation.


COLLECTIVE
HBO-dokumentar med premiere 4. juni
I oktober 2015 brød natklubben Colectiv i Bukarest i brand. 27 mennesker døde, og 180 kom alvorligt til skade. Men katastrofen skulle vise sig at være langt større, og da en gruppe journalister på en lokalavis kaster sig over historien, står det klart, at den rumænske sundhedssektor og regering har dækket over sagen. Via journalisternes graverarbejde, sundhedssystemets whistle blowers og brandofrenes beretninger afdækkes korruptionssagen. Det er en kamp at få sandheden frem, men journalistgruppen nægter at give op, før historien er ude. Filmen er instrueret af Alexander Nanau.


TRACKERS
Alle seks episoder bliver tilgængelige 6. juni
Trackers er baseret på kritikerdarlingen, Deon Meyers, krimi af samme navn. Serien er indspillet i Sydafrika, og vi følger tre historier, der væves sammen i en actionfyldt fortælling om organiseret kriminalitet, diamantsmugling, CIA og et internationalt terrorplot. Det er den finske instruktør, Jyri Kähönen, der har instrueret alle seks episoder, og blandt de medvirkende finder man James Gracie, Tamer Burjaq, Sisanda Henna og Avital Lvova.


EN CASA / AT HOME
Ny HBO-antologiserie med premiere 6. juni
En Casa / At Home er en antologiserie, hvor fem spanske instruktører, alle i isolering som følge af Covid-19, præsenterer hver sin fortælling. Hver episode er filmet i den respektive instruktørs hjem, og de eneste medvirkende er dem, de er i hjemmeisolering med. Instruktørerne er: Leticia Dolera, Rodrigo Sorogoyen, Paula Ortiz, Carlos Marqués-Marcet og Elena Martín. Serien er skabt af Warner Bros. Itvp España i samarbejde med Caballo Films - eksklusivt for HBO Europe.


YVONNE ORJI - MOMMY I MADE IT
HBO Comedy Special med premiere 7. juni
Den nye HBO Comedy Special, Yvonne Orji: Momma I Made It, er indspillet foran et live-publikum på Howard Theatre i Washington D.C. Her får vi den personlige og sjove historie om, hvad det indebærer for skuespiller og komiker, Yvonne Orji (Insecure), at være nigeriansk-amerikansk. Hun fortæller levende om barndomsminderne fra Nigeria og kommer med komiske betragtninger over verden omkring hende - og hvad man egentlig kan tillade sig at gøre grin med nu til dags.


I MAY DESTROY YOU
Ny HBO-serie med premiere 8. juni
I May Destroy You er en frygtløs, ærlig og provokerende serie, der udforsker, hvordan vi opfatter distinktionen mellem seksuel frigørelse og udnyttelse. Den britiske skuespillerinde og manuskriptforfatter, Michaela Coel, har skabt serien og spiller også hovedrollen, Arabella, der er en bekymringsfri og selvsikker kvinde, bosat i London. Hun har en gruppe gode venner, en kæreste i Italien og en spirende forfatterkarriere, men da hun en nat oplever at få puttet stoffer i sin drink, bliver hele hendes liv vendt på hovedet.


POLLYWOOD
HBO-dokumentar med premiere 14. juni
Dokumentarfilmen, Pollywood, af Paweł Ferdek er en personlig rejse til USA i fodsporene på de Østeuropæiske grundlæggere af Hollywood: Samuel Goldwyn, Luis B. Mayer og the Warner brothers. Det er samtidig en universel og spændende historie om drømme, mod og desperation i det moderne Hollywood.


PERRY MASON
Ny HBO-serie med premiere 22. juni
Los Angeles i 1931. Imens resten af USA slider sig igennem depressionen, blomstrer L.A. Der er olie, OL og film med lyd, men også en sag om et kidnappet barn, der går helt galt. Serien, der har Emmy-vinder Matthew Rhys (The Americans) i hovedrollen som den legendariske, fiktive forsvarsadvokat, Perry Mason, er baseret på karakterer, skabt af forfatter Erle Stanley Gardner. Mason bliver involveret i årtiets største kriminalsag, og serien følger hans insisterende jagt på sandheden i sagen. Det er Rolin Jones og Ron Fitzgerald, der har skabt serien, og blandt seriens executive producenter finder man Robert Downey Jr. og hustruen, Susan Downey Jr.


THE CHI
Sæson 3 får premiere 22. juni
Kevin (Alex R. Hibbert), Papa (Shamon Brown Jr.) og Jake (Michael Epps) er tilbage i sæson tre af The Chi, hvor nye problemer med blandt andet menneskesmugling og forsvundne piger truer med at ødelægge samfundet. Kevin og hans søster, Kiesha (Birgundi Baker) står samtidig over for en række forandringer på hjemmefronten, og Emmett (Jacob Latimore) udvikler sig fra dreng til mand. The Chi er skabt af Lena Waithe.


DOOM PATROL
Sæson 2 får premiere 26. juni
Alle medlemmer af Doom Patrol har været ude for en skrækkelig ulykke, som har forkrøblet dem, men også givet dem overmenneskelige kræfter. Holdet er traumatiseret og forkuede, men går sammen om at efterforske virkelighedens særeste fænomener. Doom Patrol ender delvist som støttegruppe og delvist som en gruppe af utilpassede superhelte med superkræfter, der kæmper for en verden, som ikke vil have noget med dem at gøre. Blandt de medvirkende er Brendan Fraser, April Bowlby, Matt Bomer, Diane Guerrero, Joivan Wade, Timothy Dalton og Alan Tudyk.


I'LL BE GONE IN THE DARK
Ny true crime-serie med premiere 29. juni
I midten af 1970’erne begyndte The Golden State Killer at hærge i Californien, og man anslog, at han var ansvarlig for 50 voldtægter og 12 mord over en periode på 10 år. I'll Be Gone In the Dark er den sande historie om journalisten Michelle McNamaras indædte forsøg på at afsløre den berygtede voldtægtsmand og morder godt 30 år efter de mange uopklarede forbrydelser. I takt med, at McNamara begyndte at skrive en bog om sagen, udviklede hun angst, hvilket på tragisk vis endte med, at hun en nat fik taget en overdosis sovepiller og døde. Bogen, Jeg forsvinder i mørket, udkom to år efter McNamaras død, og blot to måneder efter udgivelsen blev The Golden State Killer arresteret.
#316365
Nyt på HBO Nordic i juli 2020

Billede


GOSSIP GIRL
Hele serien (6 sæsoner) bliver tilgængelig 1. juli
Seerfavoritten, Gossip Girl, er baseret på bogen af samme navn, skrevet af Cecily von Ziegesar. Serien er skabt af Josh Schwartz og Stephanie Savage og bliver fortalt af den anonyme blogger, ”Gossip Girl” (som Kristen Bell har lagt stemme til). Serien følger en gruppe priviligerede overklasse-teenagere, der er vokset op i det fashionable Upper East Side på Manhattan. Blandt de medvirkende er Blake Lively, Leighton Meester, Penn Badgley, Chace Crawford og Ed Westwick.


4 BLOCKS
Hele serien (3 sæsoner) bliver tilgængelig 1. juli
I denne anmelderroste, tyske dramaserie spiller Kida Khodr Ramadan hovedrollen som Ali "Toni“ Hamady - lederen af et libanesisk narkokartel i Berlin. Efter at hans bror bliver arresteret,sætter Toni hverdagen på stand-by for at bringe ro og orden tilbage i familien. 4 Blocks er skabt af Hanno Hackfort, Bob Konrad, Richard Kropf og Marvin Kren (Rammbock, Blood Glacier). Sidstnævnte har også intrueret første sæson, imens anden sæson er instrueret af Oliver Hirschbiegel (Der Untergang) og tredje sæson af Özgür Yildirim (Chiko, Nur Gott kann mich richten).


ROBOT CHICKEN
Anden halvdel af sæson 10 får premiere 3. juli
Robot Chicken er en prisvindende animationsserie fra Adult Swim, skabt af Seth Green og Matt Senreich. Serien bringer popkulturparodier til live i en moderne variant af sketch show-formatet ved hjælp af stop motion-animation. I denne sæson bliver bl.a. The Handmaid's Tale taget under kærlig behandling. En lang række kendte skuespillere har lagt stemmer til gæsteroller gennem tiden, blandt andre Charlize Theron, Scarlett Johansson, Burt Reynolds, Ashton Kutcher, Cameron Diaz og David Hasselhoff.


THE WHITE QUEEN
Alle episoder bliver tilgængelige 7. juli
The White Queen er baseret på romanen af samme navn af Philippa Gregory. Det er en historie om kærlighed og begær, forførelse og bedrag, svigt og mord, fortalt fra tre forskellige kvinders perspektiv - Elizabeth Woodville (Rebecca Ferguson), Margaret Beaufort (Amanda Hale) og Anne Neville (Faye Marshall). Året er 1464, og kampen om, hvem der er Englands retmæssige hersker, raser mellm de to familier, Huset York og Huset Lancaster.


THE WHITE PRINCESS
Alle episoder bliver tilgængelige 7. juli
The White Princess er, ligesom søsterserien The White Queen, baseret på en roman af Philippa Gregory. Serien udspiller sig under en af de mest turbulente perioder i britisk historie og er en fortælling om magt, familie, kærlighed og svigt. Vi følger det stormfulde ægteskab mellem Elizabeth af York (Jodie Comer) og kong Henrik VII (Jacob Collins-Levy) under slutningen af rosekrigene, hvor kampen om tronen langt fra er overstået.


THE SPANISH PRINCESS
Alle episoder bliver tilgængelige 7. juli
Serien er baseret på romanen The Constant Princess and The King’s Curse af ​​Philippa Gregory. Catherine af Aragon (Charlotte Hope) er prinsesse af Spanien og er hele livet blevet lovet den engelske trone. Da hun endelig ankommer til det regnfulde England med sit mangfoldige hof, anført af de to hofdamer, Lina (Stephanie Levi-John) og Rosa (Nadia Parkes), dør hendes mand pludseligt. Tronen virker umiddelbart tabt for Catherine, men det varer ikke længe, før hun hun kaster sin kærlighed på den fremtidige konge, Henry VIII (Ruairi O 'Connor).


AT HOME (W DOMU)
Original HBO-produktion med premiere 9. juli
16 af Polens dygtigste instruktører undersøger i 14 fortællinger livet under Corona-pandemiens tvungne lockdown. Princippet for de 14 fortællinger er ens: Alle skal foregå i tiden under pandemien, og varigheden på fortællingerne må ikke overstige 10 minutter. Alle skal skyde deres materiale på egen hånd på maks. fire uger, men hvilken genre, de vil kaste sig over, er op til dem selv. Fortællingerne er blevet til ét langt afsnit af 60 minutters varighed, produceret af HBO Europe.


BRAVE NEW WORLD
Ny serie med premiere 16. juli
Brave New World er baseret på Aldous Huxleys berømte, dystopiske roman fra 1932. Handlingen finder sted i en tilsyneladende perfekt fremtidsverden, New London, hvor koncepterne familie, penge, monogami og privatliv er blevet afskaffet. To af New Londons indbyggere, Bernard Marx og Lenina Crown, rejser til The Savage Lands - et sted, der er uberørt af den strenge sociale orden. Her møder de John the Savage, en udenforstående, der truer med at vende det utopiske samfunds fred og stabilitet på hovedet. Serien er skabt af Owen Harris (Black Mirror), David Wiener, Grant Morrison og Brian Taylor. Blandt de medvirkende er Alden Ehrenreich (Solo: A Star Wars Story), Harry Lloyd (Game of Thrones) og Demi Moore.


A.P. BIO
Sæson 3 får premiere 16. juli
Da Jack Griffin (Glenn Howerton), en vanæret filosofiforelæser fra Harvard, mister sit drømmejob, bliver han tvunget til at vende tilbage til Toledo i Ohio for at undervise i biologi på byens lokale gymnasium. Da han ankommer til Whitlock High School, viser Jack utvetydigt, at han ikke har tænkt sig at undervise i biologi. Han indser, at han har et undervisningslokale fuld af eliteelever, og det vælger han at bruge til egen fordel. Foruden Howerton medvirker også Patton Oswalt, Jacob McCarthy, Jean Villepique, Lyric Lewis, Mary Sohn og Tom Bennett.


MOMMA NAMED ME SHERIFF
Alle episoder bliver tilgængelige 17. juli
Momma Named Me Sheriff er en animeret sitcom, skabt af Will Carsola og Dave Stewart for Adult Swim. Serien er en spin-off til den populære animationsserie, Mr. Pickles (der også er tilgængelig på HBO Nordic) og handler om Old Towns fjollede sherif, der stadig bor hjemme hos sin mor, og hvis bedste ven er en dukke. Blandt de skuespillere, der lægger stemme til seriens figurer, er Brooke Shields, Dave Stewart, Frank Collison, Jay Johnston, Kaitlyn Robrock og Will Carsola.


AT HOME (ERSITYKSISSÄ)
Ny antologiserie i syv afsnit med premiere 19. juli
Syv instruktører, syv fortællinger, én kontekst: En periode med isolation. I den nye, finske antologiserie udforsker forskellige instruktører de menneskelige effekter af isolation, set fra et nordisk perspektiv. Finland er flere gange blevet udråbt til landet med det lykkeligste folkefærd, og i følge meningsmålinger er finner allermest lykkelige, når de opholder sig langt væk fra deres nærmeste naboer. Men på grund af den globale pandemi er begrænset socialisering nu ikke længere et valg, men et krav. Hvordan påvirker denne periode med isolation befolkningen i Finland?


ONE WAY OR ANOTHER
Ny spansk HBO-serie med premiere 22. juli
Serien er skrevet og instrueret af Manuela Burlo Moreno og baseret på hendes Goya-nominerede kortfilm, Pipas (2013). Serien følger de to barndomsvenner, Hache (Marta Martin) og Belen (Saida Benzal), der, efter at de ikke har set hinanden i årevis, mødes igen i det mest hipster kvarter i Madrid: Malasaña. Blandt de øvrige medvirkende er Brays Efe, Itziar Castro, Javier Bodalo og Fernando Albizu.


THE NIGHT MANAGER
Alle episoder bliver tilgængelige 22. juli
Susanne Bier har instrueret den prisvindende og anmelderroste miniserie, The Night Manager, der er baseret på bestselleren af John le Carré. Serien udspiller sig under det arabiske forår i Egypten og følger den forhenværende britiske soldat, Jonathan Pine (Tom Hiddleston), der nu arbejder som natportiér på et hotel. Han rekrutteres af agent Angela Burr (Olivia Colman) til at infiltrere forretningsmanden Richard Ropers (Hugh Laurie) inderste cirkel og afsløre den uhellige alliance, som Roper har skabt mellem efterretningsverdenen og den lyssky våbenhandel.


ROOM 104
Sæson 4 får premiere 25. juli
Antologiserie skabt af Jay og Mark Duplass, som fortæller et udvalg af historier om en række mennesker, der gæster et enkeltværelse på et typisk amerikansk motel. Sæson fire blander forskellige genrer og indeholder både komedie, sci-fi og et enkelt animeret afsnit. Blandt de medvirkende i den nye sæson er Jillian Bell, Dave Bautista, Melissa Fumero, Kevin Nealon, Erinn Hayes, Linda Lavin, Jennifer Kim og Kevin McKidd.


GODE FILM TIL DE SENE SOMMERAFTENER
Alle filmene bliver tilgængelige 1. juli
Inglourious Basterds
Notting Hill
The Theory of Everything
Boyhood
Identity Thief
Knocked Up
The 40 Year-old Virgin
Gladiator
Pitch Black
Back to the Future
#317516
Nyt på HBO Nordic i august 2020

Billede


DIGNITY
Alle episoder bliver tilgængelige 1. august
Den tidligere nazi-soldat, Paul Schaefer (Götz Otto) har etableret en mystisk kult, kaldet Colonia Dignidad, i en lille chilensk by. Kulten har et blakket ry med historier om tortur, mishandling af børn og mord - og den har General Pinochets beskyttelse i ryggen. Nu, hvor en ny regering er kommet til magten i Chile, er landet endelig klar til at sætte en stopper for Colonias eskapader. Den unge anklager, Leo Ramírez (Marcel Rodriguez) får til opgave at retsforfølge Schaefer, men Leo har en hemmelige historik med Colonia. For 20 år siden døde hans yngre bror, Pedro, der var medlem af kulten, og for at få Leo til at holde mund dengang, betalte Schaefer for hans tavshed.


THE YOUNG POPE
Hele sæsonen bliver tilgængelig 1. august
Den unge kardinal, Lenny Belardo (Jude Law), bliver udnævnt til pave og leder af den katolske kirke, da en række sammensværgelser fra de førende kandidater til positionen mislykkes. Han tager navnet Pius XIII og kommer i dén grad til at udfordre Vatikanets etablerede traditioner og praksis. Blandt andet udnævner han søster Mary (Diane Keaton), til hovedrådgiver. Søster Mary er nonne og har opforstret Lenny på et børnehjem, og Lenny er nu drevet af et ønske om at konfrontere sine forældre, der opgav ham som dreng. The Young Pope er skabt af den Oscar-vindende instruktør, Paolo Sorrentino.


THE SWAMP
HBO-dokumentar med premiere 5. august
HBO-dokumentaren, The Swamp, følger de tre republikanske kongresmedlemmer, Matt Gaetz, Thomas Massie og Ken Buck, og deres kamp for - på præsidentens opfordring - at "dræne sumpen" for penge via fundraisers til deres valgkampagner. De to instruktører bag dokumentaren er Daniel DiMauro og Morgan Pehme (Get Me Roger Stone), og de har fulgt de tre amerikanske politikere "behind the scenes" i løbet af det seneste år.


JJ VILLARD'S FAIRY TALES
Alle episoder bliver tilgængelige 7. august
Animeret horror-dramaserie fra Adult Swim af JJ Villard, der kombinerer komedie og drama med uhyggelige eventyrfortællinger. Nogle af de kendte eventyr, der kommer under "kærlig" behandling i serien, er brødrene Grimms Askepot og Snehvide. Blandt skuespillerne, der lægger stemme til karaktererne, er Peter Weller, Linda Blair, Alan Oppenheimer og Milly Shapiro.


LOVECRAFT COUNTRY
Ny HBO-dramaserie med premiere 17. august
Serien følger Atticus Freeman (Jonathan Majors), der tager på roadtrip sammen med barndomsveninden, Letitia (Jurnee Smollett-Bell) og onkelen, George (Courtney B. Vance) for at finde sin forsvundne far (Michael K. Williams). Turen igennem Jim Crows USA i 1950'erne bliver en kamp for overlevelse i et land, der er voldsomt præget af af racisme, men som også er hjemsøgt af nogle frygtindgydende monstre. Lovecraft Country er skabt af Misha Green, Jordan Peele og J.J. Abrams og er baseret på Matt Ruffs bestseller af samme navn, der sammenkædede gyserfiktionen af forfatteren, H.P. Lovecraft, med racismen i 1950’ernes USA.


FRAYED
Alle episoder bliver tilgængelige 19. august
Simone Burbecks liv er umiddelbart helt perfekt - hun lever et drømmeliv i London, hvor hun bor i et palæ med sin mand og børn, og bruger al sin tid på eksklusive middage og fundraisers på børnenes skole. Men da hendes mand får et fatalt hjerteanfald midt i en "session" med en prostitueret, krakelerer facaden, og det viser sig, at familien har levet på en løgn og er ved at gå bankerot. Simone har pludselig ikke andre muligheder end at tage tilbage til hjemstavnen i Newcastle, Australien, og det liv, hun løb væk fra for over 20 år siden. Serien er skabt af Sarah Kendall, der også spiller hovedrollen som Simone.


THIS IS ENGLAND '86, '88, '90
Alle tre sæsoner bliver tilgængelige 20. august
This Is England er en britisk spin-off-serie fra filmen af samme navn fra 2006. Serien udspiller sig over tre sæsoner i slut 80'erne og start 90'erne og starter i 1986 under VM-slutrunden i fodbold. Vi følger Shaun (Thomas Turgoose), der lige har afsluttet studentereksamen og pludselig bliver meget bevidst om, at den virkelige verden banker på. Serien er skabt af Shane Meadows og Jack Thorne, og foruden Turgoose medvirker blandt andre Joseph Gilgun og Vicky McClure.


YOLO: CRYSTAL FANTASY
Ny animationsserie med premiere 21. august
Yolo: Crystal Fantasy er en animationsserie fra Adult Swim, der følger to australske partygirls, Sarah og Rachel, der er på udkig efter sjov og ballade og nye oplevelser i den bizarre by, Wollongong. Serien er skabt af YouTuberen, Michael Cusack (Bushworld Adventures, Ciggy Butt Brain), og er produceret af Cusack, Greta Lee Jackson og Emma Fitzsimons.


THE VOW
HBO-dokumentar med premiere 24. august
Den nye dokumentar er skabt af de Oscar-nominerede og Emmy-vindende instruktører, Jehane Noujaim og Karim Amer (The Great Hack, The Square, Control Room) og følger en række mennesker, der har været en del af den kontroversielle sex-kult, Nxivm, i flere år. Kulten holder til i New York, og dens leder og stifter er 58-årige Keith Raniere, der pt. afventer dom for en række forbrydelser begået i forbindelse med organisationen. Dokumentaren dykker dybt ned i flere af de ekstreme og forfærdelige historier, der har omgivet Nxivm i løbet af de seneste år.

GODE FILM TIL SENSOMMEREN
Alle filmene bliver tilgængelige 15. august
LOCK, STOCK & TWO SMOKING BARRELS
STRANGER THAN FICTION
BLAIR WITCH PROJECT
GHOST IN THE SHELL
DUNE
AMERICAN PSYCHO
RESERVOIR DOGS
TRAFFIC
#318225
Nyt på HBO Nordic i september 2020

Billede


A.P. BIO
Sæson 3 får premiere 4. september
Da Jack Griffin (Glenn Howerton), en vanæret filosofiforelæser fra Harvard, mister sit drømmejob, bliver han tvunget til at vende tilbage til Toledo i Ohio for at undervise i biologi på byens lokale gymnasium. Da han ankommer til Whitlock High School, viser Jack utvetydigt, at han ikke har tænkt sig at undervise i biologi. Han indser, at han har et undervisningslokale fuld af eliteelever, og det vælger han at bruge til egen fordel. Foruden Howerton medvirker også Patton Oswalt, Jacob McCarthy, Jean Villepique, Lyric Lewis, Mary Sohn og Tom Bennett.


ESCENARIO 0
Ny antologi-serie med premiere 13. september
De to spanske skespillerinder, Irene Escolar (Tell me who I am) og Bárbara Lennie (Magical Girl) har slået sig sammen om en ny antologi-serie, produceret af HBO Europe og Calle Cruzada. De to kvinder har skabt og spiller selv med i serien, der blander forskellige discipliner for at skabe en enestående fusion mellem scenekunst og audiovisuel kunst. Serien består af seks individuelle afsnit med hver sin historie og instruktør.


COASTAL ELITES
Ny satire-serie med premiere 13. september
Den amerikanske instruktør, Jay Roach (Bombshell), har skabt denne nye satire-serie i samarbejde med manuskriptforfatter, Paul Rudnick, under Corona-pandemien. Via web-cams følger serien på humoristisk vis en række fiktive karakterer, der alle kæmper med større eller mindre problemer og udfordringer under isolationsperioden i USA. På rollelisten finder man stjerner som Kaitlyn Dever (Unbeliveable), Sarah Paulson (Mrs. America, American Horror Story), Bette Midler (Hello, Dolly!), Dan Levy (Schitt's Creek) og Issa Rae (Insecure).


THE THIRD DAY
Ny thriller-serie med premiere 15. september
The Third Day er skabt af Felix Barrett og Dennis Kelly og er en ny thriller-serie på seks episoder opdelt i tre "Summer"-episoder og tre "Winter"-episoder. Serien følger Jude Laws karakter, Sam, og Naomie Harris' karakter, Helen, der hver for sig ankommer til en mystisk ø ud for den britiske kyst, hvor de oplever et farligt fortryllende samfund, der vender deres verden på hovedet og gør det svært at skelne mellem fantasi og kendsgerning. Foruden Law og Harris medvirker blandt andre Katherine Waterston, Emily Watson og Paddy Considine.


WE ARE WHO WE ARE
Ny HBO-serie med premiere 15. september
We Are Who We Are er den første tv-serie fra den anerkendte, italienske instruktør, Luca Guadagnino, der blandt andet står bag den Oscar-vindende film, Call Me by Your Name. I centrum for handlingen finder man de to teenagere, Fraser (Jack Dylan Grazer) og Caitlin (Jordan Kristine Seamón), der begge bor på en amerikansk militærbase i Italien. Serien følger deres oplevelser med turbulente venskaber, den første kærlighed, identitetskriser og alt det, som ellers hører til et indviklet teenageliv. Foruden Grazer og Seamón medvirker blandt andre Chloë Sevigny, Alice Braga, Spence Moore II, Kid Cudi og Faith Alabi.


PATRIA
Ny HBO Europe-serie med premiere 27. september
Patria er HBO Europes nye, spanske dramaserie, skabt af Aitor Gabilondo og baseret på bestseller-romanen af Fernando Aramburu. Patria fortæller historien - over tre årtier - om det spanske Baskerland, der er truet af ETAs separatistiske terrorisme. Serien følger to familier, der kommer til at befinde sig på hver sin side i den voldelige konflikt. Bittoris liv imploderer den dag, ETA dræber hendes mand, Txato, midt på åben gade. Forholdet til hendes nære veninde, Miren, hvis søn er en del af ETA, får en brat afslutning som følge deraf. Begge familier skal håndtere sorg og moralske skrupler, mens livet fortsætter. Vil de være i stand til en dag at tilgive, lægge deres forskelle til side og komme videre?


FARGO
Sæson 4 får premiere 28. september
Tv-serien, Fargo, er Noah Hawleys viderefortolkning af Coen-brødrenes prisvindende film fra 1996. Den fjerde sæson udspiller sig i 1950’ernes Kansas City, hvor to rivaliserende, kriminelle bander kæmper om at få en bid af "den amerikanske drøm". Chris Rock spiller Loy Cannon, lederen af den afroamerikanske bande, og Tommaso Ragno spiller rivalen, Donatello Fadda, lederen af den italienske mafia. Blandt det øvrige cast finder man Jessie Buckley (Chernobyl) og Timothy Olyphant (Deadwood).


UDVALGTE FILM PÅ HBO NORDIC
Alle filmene bliver tilføjet 1. september
2 Days in New York
2 Days in Paris
Bluebird
Fish tank
Gomorrah
The Last Emperor
Mary Shelley
The Piano
The Riot Club
The Selfish Giant
The Wrestler
#318239
Pre-order listen har ikke det hele desværre. Det er lidt irriterende, at de ikke bare kan lave en fuldt liste, over kommende film.
Bortset fra det, så måtte de gerne snart komme med serier.
#319518
Nyt på HBO Nordic i oktober 2020

Billede



OTHER PARENT
Sæson 1 og 2 bliver tilgængelige 1. oktober
En gruppe hippe forældre beslutter sig for at starte en ny form for fælles daginstitution og reflekterer i bedste mockumentary-stil over deres meget personlige oplevelser med institutionsverdenen og opdragelse i det hele taget. Blandt de medvirkende er Lavinia Wilson, Jasin Challah og Nadja Becker.


RETURN TO EPIPO
HBO-dokumentar med premiere 1. oktober
Den ungarske dokumentar undersøger Epipo-sommerlejren, der tilbage i 1980'erne var et sted, hvor børn og unge kunne udforske en magisk verden indenfor rollespil. Men de uskyldige lege viste sig at have en skyggeside, hvor ydmygelse og overgreb var en del af "konceptet". Nu leder en gruppe voksne, der som børn var på Epipo-lejren, efter svar på, hvordan det kunne ske. Filmens instruktør, Judit Oláh, er én af dem.


LAZOR WULF
Ny animationsserie med premiere 2. oktober
Lazor Wulf er en animationsserie fra Adult Swim, der følger en ulv, der bærer en laser på ryggen og mener, at kærlighed ikke har nogen grænser, og at al den snak om Gud er én stor løgn. Serien er skabt af Henry Bonsu og Daniel Weidenfeld (China, IL).


WARRIOR
Sæson 2 får premiere 3. oktober
Warrior foregår i San Franciscos Chinatown i slutningen af 1800-tallet. Her udspiller de såkaldte Tong-krige sig, og forbryderiske familier kæmper mod hinanden og politiet samt mod en åbenlyst racistisk hvid arbejderklasse i et ubønhørligt miljø. Blandt de medvirkende er Andrew Koji, Dean Jagger, Dianne Doan, Jason Tobin, Kieran Bew og Olivia Cheng. Serien er skabt af Jonathan Tropper.


THE GOOD LORD BIRD
Ny miniserie med premiere 5. oktober
Oscar- og Golden Globe-nominerede Ethan Hawke spiller hovedrollen som John Brown i denne nye miniserie. Serien handler om drengen Onion, som er tidligere slave og ved et tilfælde bliver en del af John Browns familie, der kæmper mod slaveriet i Kansas i 1850'erne. The Good Lord Bird er en dramatisk, historisk og humoristisk fortælling, og serien er baseret på bogen af samme navn, skrevet af James McBride. Foruden Ethan Hawke medvirker blandt andre Joshua Caleb Johnson, Ellar Coltrane, Hubert Point-Du Jour, Beau Knapp, Mo Brings Plenty, Daveed Diggs, David Morse, Steve Zahn og Maya Hawke.


THE WALKING DEAD
Hele sæson 10 bliver tilgængelig 7. oktober
Efter at være blevet nedkæmpet af Virginia og hendes flok, er gruppen nu spredt for alle vinde. Morgans sidste besked i slutningen af niende sæson tilskyndede gruppen til "bare at overleve", og i denne sæson vil det vise sig, hvad det betyder for hver af gruppens medlemmer. Nogle vil finde stabilitet og muligheder under Virginias ledelse, imens andre vil synke ned i mørket, og nogle vil kæmpe imod efter bedste evne. Hitserien er skabt af Frank Darabont.


SIEMPRE, LUIS
HBO-dokumentar med premiere 7. oktober
Dokumentaren følger Luis Miranda, Lin-Manuel Mirandas far, i løbet af et år, hvor han driver en indædt kampagne for at mindske ødelæggelserne fra orkanen Maria i hjemlandet, Puerto Rico. Miranda yder en stor nødhjælpsindsats, og et af hans mål er at samle penge til nødhjælpsorganisationerne ved at opsætte sønnens prisvindende produktion af Hamilton på øen. Dokumentaren fik verdenspremiere på Sundance Film Festival tidligere i år.


WILD CARD: THE DOWNFALL OF A RADIO LOUDMOUTH
HBO-dokumentar med premiere 8. oktober
Wild Card: The Downfall of a Radio Loudmouth er en historie om berømmelse, grådighed og selvdestruktion. Den handler om Craig Carton, en berømt sportsradiovært fra New York, hvis umættelige spil-afhængighed kostede ham karrieren. Carton drev en ulovlig billetsalgsvirksomhed og blev arresteret af FBI den 6. september 2017. Filmen er instrueret og produceret af Martin Dunn og Marie McGovern fra StreetSmartVideo.


CHARM CITY KINGS
HBO Max-film med premiere 9. oktober
I dette coming-of-age-drama drømmer den 14-årige dreng, Mouse (Jahi Di'Allo Winston) om at blive en del af Midnight Clique, en berygtet gruppe af motorcross-drenge, der styrer gaderne i Baltimore. Mouses ældre bror, Stro, var gruppens bedste crosskører før hans tragiske død, og Mouse ønsker mere end noget andet at blive ligeså god, som broderen var. En dag tager lederen af Midnight Clique, Blax (Meek Mill), Mouse under vingerne, og derfra begynder drømmen langsomt at blive til virkelighed. Filmen er instrueret af Angel Manuel Soto efter en historie af Barry Jenkins. Jada Pinkett Smith, Will Smith og James Lassiter er filmens executive producers.


PRIMAL
Sæson 1B får premiere 9. oktober
Denne serie fra Adult Swim fortæller historien om to usandsynlige allierede og deres forsøg på at navigere i en forræderisk verden. Efter begge at have oplevet noget traumatisk i deres liv, bliver de på en sær måde hinandens eneste håb om at overleve mod en fælles fjende. Serien er skabt af Genndy Tartakovsky (Dexter’s Laboratory, Samurai Jack) med musiksammensætning fra Tyler Bates (Guardians of the Galaxy, Samurai Jack)


FEAR THE WALKING DEAD
Sæson 6A får premiere 12. oktober
Fear the Walking Dead er en spin-off-serie fra The Walking Dead og følger en splittet familie under udbruddet af de udødes apokalypse. Det omkringliggende samfund begynder at gå i opløsning, og en påtvunget evolution, hvor kun de stærkeste overlever, slår rod og tvinger den dysfunktionelle familie til enten at begynde på en frisk eller acceptere den mørke side. Serien er skabt af Robert Kirkman og Dave Erickson.


BEARTOWN
Ny svensk HBO-serie med premiere 18. oktober
Den nye dramaserie, Beartown, er baseret på Fredrik Backmans internationale bestseller. Serien handler om den lokale helt og ishockeystjerne, Peter Andersson (Ulf Stenberg), der vender tilbage til hjemstavnen, Björnstad, for at overtage trænerhvervet for det lokale juniorhold. Hele byens drømme om en lysende fremtid hviler på de unge ishockeyspilleres skuldre, men da holdets stjernespiller, Kevin (Oliver Dufåker), bliver anklaget for en frygtelig forbrydelse, bliver hele det lille samfund sat på prøve. Guldbaggevinderen Peter Grönlund instruerer.


537 VOTES
HBO-dokumentar med premiere 22. oktober
Dokumentaren, 537 Votes, fortæller historien om en forældremyndighedssag, der fik ekstrem politisk bevågenhed tilbage i 2000, hvor George W. Bush vandt det amerikanske præsidentvalg med marginale 537 stemmer i staten Florida. Sagen var med til at sikre Bush sejren, og dokumentaren forsøger at fortælle, hvordan det skete. Blandt de medvirkende er Joe Geller, formand for demokraterne i Miami-Dade County, og Al Cárdenas, formand for det republikanske parti i samme område.


TWO ROADS
HBO-dokumentar med premiere 22. oktober
Denne tjekkiske dokumentar følger musikerne fra det tjekkiske band The Tap Tap, der blev grundlagt for 21 år siden af Šimon Ornest for at give mennesker med handicap mulighed for at få succes uden for deres daglige, institutionelle pleje. Filmen er instrueret af Radovan Síbrt.


HOW TO WITH JOHN WILSON
Ny dokumentarserie med premiere 24. oktober
I den nye, dokumentaristiske serie går John Wilson på opdagelse og filmer sine medborgere i New York, imens han forsøger at give hverdagsråd om aktuelle emner. Serien er en videreudvikling af Wilsons tidligere "how to"-film og består af seks episoder.


THE UNDOING
Ny HBO-miniserie med premiere 26. oktober
Susanne Bier instruerer alle seks episoder af den nye, stjernespækkede miniserie med Hugh Grant, Nicole Kidman, Donald Sutherland og Sofie Gråbøl. I The Undoing møder vi Grace og Jonathan Fraser (Kidman og Grant), der lever det perfekte liv på Manhatten med deres fælles søn, Henry. Men i løbet af en enkelt nat åbner der sig en kløft i deres liv, som involverer et voldsomt dødsfald og fører en række gruopvækkende afsløringer med sig. Grace står pludselig tilbage med en ubehagelig anerkendelse af, at hun har glemt at lytte til de selvsamme råd, hun har givet andre. Hun skal nu lægge ét liv bag sig og starte et nyt.
#321487
Nyt på HBO Nordic i november 2020

Billede



MR. ROBOT
Hele sæson 4 bliver tilgængelig 1. november
Fjerde og sidste sæson af den prisvindende dramaserie fortsætter, hvor den foregående sæson slap. Price (Michael Cristofer) forsøger at tale Angela (Portia Doubleday) fra at hævne sig mod Whiterose (BD Wong). Men tingene spidser til, da Angela bliver truet af agenter fra Dark Army, og Whiterose advarer Elliot (Rami Malek) om, at han ikke har lang tid tilbage at leve i. Elliot og Mr. Robot (Christian Slater) forsøger at bekæmpe Dark Army, men det går ikke helt som planlagt.


ROMULUS
Ny serie med premiere 7. november
Den nye, storladne dramaserie handler om grundlæggeren og den første konge af Rom, Romulus. Serien foregår i det ottende århundrede f.Kr. i en primitiv og brutal verden, hvor menneskets skæbne bestemmes af den nådesløse natur og af guderne. Blandt de medvirkende er Andrea Arcangeli (Trust), Marianna Fontana (Indivisible) og Francesco Di Napoli (Piranhas), og serien er instrueret af Matteo Rovere, Michele Alhaique og Enrico Maria Artale.


THE ROCK & ROLL HALL OF FAME 2020 INDUCTIONS
Musikceremoni med premiere 8. november
Ceremonien for dette års Rock & Roll Hall of Fame skulle egentlig være sendt den 2. maj i år, men kommer i stedet nu. I år hædres Depeche Mode, The Doobie Brothers, Whitney Houston, Nine Inch Nails, The Notorious B.I.G og T. Rex. Blandt ceremoniens gæster er Luke Bryan, Sean “Diddy” Combs, Miley Cyrus, Billy Gibbons, Dave Grohl, Don Henley, Jennifer Hudson, Billy Idol, Iggy Pop, Alicia Keys, Adam Levine, Chris Martin, Lin-Manuel Miranda, Brad Paisley, Bruce Springsteen, St. Vincent, Ringo Starr, Gwen Stefani, Charlize Theron, Nancy Wilson og mange flere.


MOONBASE 8
Ny miniserie med premiere 9. november
I Winslow, Arizona, ved NASA's Moon Base Simulator træner tre ivrige, men inkompetente astronautaspiranter til deres første månemission. Imens de kæmper med at gennemføre træningen, tvinger en række uventede omstændigheder astronauterne til at sætte spørgsmålstegn ved deres egen mentale tilstand. Er de overhovedet i stand til at gennemføre missionen? Fred Armisen, Tim Heidecker og John C. Reilly spiller de tre astronautaspiranter.


INDUSTRY
Ny HBO-serie med premiere 10. november
Serien følger en række nyuddannede, der alle kæmper om fastansættelse i en stor investeringsbank i London, hvor virksomhedskulturen bygger på sex, stoffer og store egoer. Blandt de medvirkende finder man blandt andre Myha’la Herrold (The Tattooed Heart), Marisa Abela (Cobra) og David Jonsson (Deep State). Det er Lena Dunham (Girls), der har udviklet og produceret serien, ligesom hun har instrueret det første afsnit. Hovedforfatterne er Mickey Down og Konrad Kay.


VALLEY OF TEARS
Ny serie med premiere 13. november
Denne miniserie er skabt af produceren bag Euphoria, Ron Lesham, og følger en flok unge soldater i kamp i Mellemøsten i 1973 under Yom Kippur-krigen. Foruden Lesham er serien skabt og skrevet af Daniel Amsel, Amit Cohen, Amir Gutfreund, Izhar Harlev, Yael Hedaya, Gal Zaid og Yaron Zilberman. De unge soldater spilles af Lior Ashkenazi, Avraham Aviv Alush og Lee Biran, og samtlige af seriens seks episoder er instrueret af Yaron Zilberman.


MURDER ON MIDDLE BEACH
HBO-dokumentarserie med premiere 16. november
Murder on Middle Beach er en dokumentarserie i fire episoder, instrueret af Madison Hamburg. Hamburg forsøger at finde hoved og hale i en sag, der er dybt personlig for ham - nemlig mordet på moderen, Barbara Hamburg, tilbage i 2010. Barbara Hamburg blev fundet bestialsk myrdet nær sit hjem i Connecticut, og efterforskerne formåede aldrig at skaffe tilstrækkeligt med beviser i sagen, hvilket gjorde, at den blev henlagt.


HIS DARK MATERIALS
Anden sæson får premiere 17. november
I anden sæson af His Dark Materials har Lord Asriel (James McAvoy) åbnet en bro til en ny verden, og Lyra (Dafne Keen), der er fortvivlet over bedste vennens død, følger Asriel ind i det ukendte. I en mystisk, forladt by møder hun drengen Will (Amir Wilson), der også er stukket af fra en turbulent fortid. Lyra og Will finder ud af, at deres skæbner er forbundet, og de begiver sig ud på en fælles mission. De møder dog hurtigt forhindringer på vejen, da en begyndende krig ulmer. I mellemtiden leder Mrs. Coulter (Ruth Wilson) efter Lyra, fast besluttet på at bringe hende hjem, koste hvad det vil. Den anmelderroste fantasyserie er baseret på bestseller-trilogien af Philip Pullman.


CRAZY, NOT INSANE
Ny HBO-dokumentar med premiere 19. november
Crazy, Not Insane er skabt af Oscar-vinderen Alex Gibney (HBOs The Inventor: Out For Blood In Silicon Valley) og følger retspsykiater Dr. Dorothy Otnow Lewis. Lewis har brugt store dele af sit liv på at undersøge voldelige personers psyke, blandt andre seriemorderen Ted Bundy. Hendes arbejde med personlighedsforstyrrelser og teorier om, hvad det er, der skaber en morder, har flere gange genenm tiden gjort hende til et kontroversielt ekspertvidne i retssager. I denne serie får publikum for første gang indsigt i Lewis' forskning.


VENENO
Alle episoder bliver tilgængelige 20. november
Serien er baseret på Valeria Vargas erindringer, Not A Whore, Not A Saint: The Memories of La Veneno og handler om en af de mest skattede transseksuelle ikoner fra 90'erne, Cristina Ortiz (La Veneno). Serien følger Valeria, en ung journaliststuderende, der opdager, at hun har mere til fælles med La Veneno, end hun troede. De to kvinder blev født i meget forskellige tidsperioder, men deres historier flettes sammen, da Valeria begynder at skrive en bog om La Veneno. Serien er skabt af Javier Calvo og Javier Ambrosi.


TUFF MONEY
Ny rumænsk serie med premiere 22. november
To charmerende tabere begynder, mest som en joke, at spekulere i, hvordan man begår den perfekte forbrydelse. Joken giver dog bagslag, da de ad omveje ender med rent faktisk at skulle begå et røveri. Kan de gennemføre forbrydelsen? Den rumænske HBO-serie er skrevet og instrueret af den prisvindende instruktør, Daniel Sandu (Hackerville). Blandt de medvirkende finder man Valeriu Andriuta, Maruca Baiasu og Cristian Bota.


THE FLIGHT ATTENDANT
Ny HBO Max-serie med premiere 26. november
Stewardessen Cassandra Bowden (Kaley Cuoco) vågner på et hotelværelse i Dubai med tømmermænd fra natten før - og med et lig liggende ved siden af ​​i sengen. Hun er bange for at ringe til politiet, da hun intet kan huske, så hun flygter fra hotellet og lader som ingenting, da hun møder det resterende flypersonale i lufthavnen på returrejsen til New York. Da de lander på amerikansk grund, bliver hun imidlertid modtaget af FBI-agenter, der spørger ind til opholdet i Dubai. På dét tidspunkt er hun stadig ude af stand til at stykke nattens hændelser sammen, og hun begynder at spekulere på, om hun rent faktisk kunne være morderen? Foruden Cuoco medvirker også Merle Dandridge, Nolan Gerard Funk, Michelle Gomez og Michiel Huisman.


30 COINS
Ny spansk HBO-serie med premiere 29. november
Serien handler om Father Vergara (Eduard Fernández) - en præst, der også er eksorcist, bokser og tidligere straffet, og som er blevet forvist til et lille kloster i en fjern landsby i Spanien. Det eneste, han ønsker, er at glemme fortiden og at blive glemt, men hans fjender formår alligevel at opspore ham, og en lang række mærkelige og skræmmende hændelser finder sted. Et umage team bestående af den lokale borgmester, Paco (Miguel Ángel Silvestre) og dyrlægen, Elena (Megan Montaner) forsøger at finde ud af, hvad der er på spil. Samtidig bliver virkeligheden vendt på hovedet på grund af en fortryllet mønt, der viser sig at være omdrejningspunkt for en global konspiration. 30 Coins er instrueret af den anerkendte, spanske instruktør, Álex de la Iglesia.


Danske film
Alle filmene bliver tilgængelige 10. november

HÆVNEN

DEN SKALDEDE FRISØR

EFTER BRYLLUPPET

EN CHANCE TIL

JAGTEN

MELANCHOLIA

- og mange flere
  • 1
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12