Debat om digitale tv-kanaler, HDTV og alt hvad der vedrører modtagelse af tv-signaler

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Dolas
#307154
Hej Alle


Jeg har idag købt et fint nyt SAMSUNG UE43RU7405 til vores gæsteværelse og jeg troede jo i min grænseløse naivitet og mit tydeligvis åndelige tusmørke, at jeg bare lige skulle fise ind i den nærmeste el-gigant og købe et CI-modul, sætte kortet i og klaske det i bagsiden af mit TV.

Men jeg blev klogere... :(

For det første er der ikke ret mange er har sådan et STRONG-kort og for det andet har alle leveringstid på dem.

Ind og kigge på Canal Digitals hjemmeside, som ar ændret sig MEGET siden sidst jeg var inde.
Det blev jeg bare mere forvirret af.
Jeg forestillede mig, at jeg bare skal gribe knoglen og bestille et ekstra kort til den kortlæser jeg så ikke bare lige kan købe...

Men er det sådan at kort og kortlæser skal parres, eller kan jeg bare sætte mit gamle kort i en STRONG kortlæser (hvis jeg kan finde en butik der har noget liggende) ?

Oplys mig, thi jeg er blot en simpel mand uden den store indsigt i alt det nye...


MVH. DoLas
Brugeravatar
Af bbplayer
#307156
Jeg mener gamle kort (som mit) ikke er parret, så der virker de i gamle CA-moduler, har du nyt kort, så skal du nok også bruge deres CA-modul, som kan forstå at parre sig med kort og serie nummer imellem de to. Så du kan nok selv vælge ud fra det.
Nye CA moduler godtager også gamle kort, som ikke spørger på parring, så der kan du nok bruge en ældre kort læser.

Så svært at konkludere men gammel kort kommer du længst med :)

kortere forklaret:
gammel kort (5-10år) = virker med ny og gamle CA-moduler.

nyt kort = kun nye CA moduler (nok som elgiganten har)

Læs mere her:
https://www.canaldigital.dk/kundeservic ... kortlaser/
Af Dolas
#307157
Jeg forestiller mig at alle de forhandlere der før solgte de gamle STRONG Canal Digital moduler, har fået nogle udfordringer siden de er udgået af sortimentet de fleste steder og at kunderne nu er tvunget til at indkøbe kortlæsere direkte hos Canal Digital og at det er endnu en måde hvor signaludbydere kan plukke kunderne for deres surt sammensparede lønkroner

Men jeg må kontakte Canal Digital i morgen og spørge hvad det næste skridt så er.
Jeg ser allerede tusindekrone sedler i hobetal, flyve ud af min mølbefængte muldvarp :-o


MVH DoLas
Senest rettet af Dolas 8. dec 2019, 18:19, rettet i alt 1 gang.
Af Dolas
#307160
Øhh...
Jeg har ikke checket en skid...Skal man da det ?

Vi hat 3 kort i husstanden: Et i vores store TV i stuen som er med kortlæser og et i soveværelset som er med sådan en lille hvid HD-boks og så et i vores arbejdsværelse som sidder i vores gamle grønne SAGEM HD-boks og de virker alle upåklageligt.
Min tanke var bare at købe en kortlæser til det nye TV og så "bjerge" kortet fra den gamle SAGEM-boks og sætte det i og så ringe ind til Canal Digital i morgen og få dem til at sende mig et nyt kort som så kunne ryge tilbage i den SAGEM-boks.
Men noget tyder på at jeg skal bestille nyt kort og kortlæser samlet og så monterer det i det nye TV

Jeg bliver så TRÆT :-/
Af Dolas
#307172
Jo da..

Jeg har jo fået behov for et kort mere, så Canal Digital skal under alle omstændigheder kontaktes.
Men kortene er gratis. Det er kortlæseren garanteret ikke og kender jeg udbyderen ret, tager de sig GODT betalt hvis de skal leverer sagerne og det var det jeg gerne ville undgå ved at købe en enhed i min lokale elektronik pusher som sidst jeg skulle bruge sådan een, var betragteligt meget billigere end jeg kunne købe det hos udbyderen.

Men i morgen formiddag er jeg meget klogere på projektet og vil ydmygt videregive mine garanteret dyrtkøbte erfaringer til de ærede medlemmer i forum.


MVH. DoLas