Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Grandahl
#281118
Torben/Rasmus, når nu du siger at i er afhængige af klik og videre den vej.. Det er min fornemmelse at der er rigtig mange der søger budgetskærme til 4000-8000 kr. Jeg vil ud fra det jeg ser i forum mene at det er dem der er flest af.. Men dem er der ingen test af?
Jo der er en Pana der er fuldstændig uddateret, og prismæssigt er sat alt for højt til at den nogensinde kommer i spil som anbefaling.. Ville det ikke på basis af det være hensigtsmæssigt ( mht antallet af klik ) være godt med måske 2-4 budgetskærme der er anmeldt/testet ?
Af magtfuld
#281120
Jeg tænker, at det kunne være en idé, at lave en afstemning blandt læserne hvor nuværende(helt nye)/kommende skærme er listet op, og hvor brugerne kan stemme om, hvilke(n) skærm som er mest interessant at få til test?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#281121
Hvis vi bevæger os ned i de lavere modelserier, så ender man lidt i en suppe af modeller, som ikke rigtig skiller sig ud fra hinanden på ret mange andre parametre end producent og panel, og det kan være svært at spotte hvilken model, der vil være den oplagte at se på, hvis det skal generere et fornuftigt niveau mellem klik og indsats. Især når man sidder i januar og ser på modelserierne, som kun eksisterer på papiret. Det er noget nemmere med topmodellerne, som også er dem vi vil kunne få fingrene i hurtigst. Demo-modeller af de billige modeller er ikke dem der fyldes op med hos PR-partnerne først. Det betyder, at vi først vil kunne teste dem relativt sent i forløbet, hvor vi kommer tæt på CES og måske også end-of-life på modellen, og så daler nyhedsværdien en del. Allerede nu er vi så sent i året, at det begynder at blive irrelevant at teste modellerne, hvis de skal have lidt nyhedsværdi.

Så er der selve nyhedsværdien i tests af de billige modeller i det hele taget. Vi lever af klik. TV-programmerne lever af seertal. Der er mere nyhedsværdi i, at lave tests af highend end lowend. Du vil også hellere se Top Gear, hvis de tester en Audi RS4 mod en BMW M3 end hvis de tester en Skoda Fabia mod en Kia Rio. Jeg siger ikke, at du ALDRIG ville se en test af en Fabia, hvis du nu er i markedet efter en bil i det prisleje, men set over en bred kam, så vil flere være interesserede i at se programmet om muskelbilerne. De spørgsmål du ser stillet mht. prisleje i den lave ende vil kun kunne lukkes med henvisning til en low-end test, hvis vi lige præcis har ramt de modeller, som viser sig at være best-buy. Alene i Samsungs NU7-serie er der så mange varianter, at vi næsten ville kunne fylde halvdelen af testplanen med dem. Det samme gælder LG's UK6-serie.

Til sidst er der de praktiske begrænsninger i hvor mange TV der kan testes. Rasmus tager en bunke i ny og næ, men som det ses, så står jeg for en god portion af testene og min test-tid = fritid. Der bruges 2-3 uger pr. test for mit vedkommende, da TV'et erstatter mit primære i hjemmet og så er det, at snobben kommer lidt frem - det er ikke specielt morsomt, at teste leverpostej :) Så herfra meldes der pas på de billige modeller. Det er lidt hårdt sagt, men sådan ligger landet for mit vedkommende. Så hvis vi skal vælge 10-15 TV-modeller vi kan nå at teste i løbet af året, så må vi vælge dem, der med størst sandsynlighed giver os penge til at drive siden - og giver Rasmus' børn mad i munden :)

Den variant man måske kunne se på var, at man samlede X antal budget-modeller i efteråret, hvor man har set tendensen i hvad der er værd at smide penge i, men det ændrer ikke på, at første halvdel af året vil være uden tests af low-end, da vi ikke kan få samlet dem sammen så tidligt jf. forklaring tidligere. Selv nu vil det langt fra være sikkert, at det kan koordineres at få samlet til bunke og få koordineret levering af mere end 1 skærm. Logistikken bag at få leveret skærmene er ikke ubetydelig, da vi ikke er eneste medie, som skal se på dem.

Og en afstemning? Vi har ikke en liste med de modeller, som PR-partnerne ligger inde med. Det har de måske ikke engang selv! I er altid velkomne til at foreslå modeller, men det er langt fra sikkert, at de kan skaffes. Hvis jeg bad jer om, at sætte 10 krydser i vores TV-database (se link i min signatur), hvor mange af dem ville I så sætte på low-end-modeller? Hånden på hjertet.
Af Grandahl
#281122
Ja jeg kan godt se det vil blive svært at få de ekstre tv med i test..

Tak for indsigten, jeg var ikke klar over hvilke overvejelser og muligheder i har at gøre med, samt hvor lang tid en test tager..
Jeg ville nok selv have valgt nogenlunde som jer.. Men øv, at det bliver enten eller, og ikke både og.