Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af KristofferA
#161732
Tak for anmeldelsen. Findes der en tilsvarende skærm i 50-55"? :o
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#161751
Betragtningsvinklerne er vitterligt ikke særlig gode og jeg synes personligt, at billedet er fuldstændigt ødelagt ved 30 graders vinkel. Der er en meget synlig udvaskning af farverne, hvor man tager sig selv i at tænke "hey, hvad er der galt med den udsendelse" lige indtil man flytter sig og opdager hvad problemet er.
Af bobske
#161755
Hvis vi skal tag udgangspunkt i at billedekvaliteten falder tydeligt fra 30grader fra midten af skærmen til synsposition, skal man sidde inden for følgende side-afstand fra midten af skærmen, relativt til afstand fra TV til "sofa":

a = sin(30grader) * afstand / cos(30grader):
2 meter = 1,15meter
3 meter = 1,73meter
4 meter = 2,31meter
5 meter = 2,89meter

Eftersom der er lidt under 3 meter fra min sofa til TV, så regner jeg ikke med at det er det her TV jeg skal købe : )
Af Kolvig
#161768
Torben:

Det lyder sgu ikke godt! - må jeg spørge hvor du har set det?

Ellers super god info - takker

bobske:

Jeg er nok lidt tung at danse med. Kan jeg få dig til at forklare dine udregninger nærmere?...... Ellers ser det også ud til at være super god info..:-)

Mvh.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#161775
Jeg har ikke fundet 70"-modellen i en udstilling endnu, så jeg kan ikke fortælle dig hvor du skal køre hen for at se den. Den er set på messer. Selv har jeg et af de ældre 2010-paneler, som har præcis samme problem med betragtningsvinklerne.

Formlen der henvises til er blot de trigonometriske relationer. De kan findes hvor som helst, hvis du søger på "trigonometri".
Af bobske
#161808
Jep der er ikke så meget hokuspokus i det, kunne faktisk have brugt tangens, så formlen bliver mere simpel:
a = tan(30grader)*afstand

Har lavet en meget hurtig tegning, som nok er bedre forklarende.

Billede

Pointen er nok bare: store TV er til store stuer : )
Af Kolvig
#161812
Hehe...

Takker for illustationen bobske
Af ZanZan
#161817
Jeg gad vide om den kommer i en version mindre end 70", og om den mindre udgave er lige så god. 70" er sq lige i overkanten i min lille stue.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#161824
lennon skrev:
PhDream skrev:
lennon skrev:Som udgangspunkt performer de bedste plasma et bedre/mere korrekt billede end LCD/LED . Kunne godt tænke mig at vide hvor tæt Sharp´en er på feks Samsungs 64" , - som trods alt er ca 12.000 billigere . . ?
Sharp'en er de 6" større, og når man tager i betragtning, at de "sidste" 5-6 tommer altid koster uforholdsmæssigt meget, samt at LED tv altid er dyrere end plasma, virker de 12.000 pludselig ikke af meget - dermed ikke sagt, at 12K ikke er mange penge. :)
Jeg er med på,at plus 6" diagonalmål i denne størrelse er væsentligt. Men en "Topanbefaling" forpligter, - og min mavefornemmelse siger at Samsungs og Panasonics plasma alternativer har bedre billede - endda til mindre pris ?
Uha det er en følsom diskussion det her, så for at vi ikke skal ende i plasma kontra LCD i denne tråd, så vil jeg blot sige, at vi før er blevet kritiseret for at være for plasma-venlige og ikke anerkende LCD-skærmenes styrker. Vi ændrede derfor lidt på vores kriterier i starten af 2011 før vi tog de nye skærme ind.

Samsungs 64-tommer PS64D8005 er godt nok kommet langt ned i pris og giver utrolig meget billede for pengene, det må vi erkende - men den anbefaler vi jo også. Panasonics VT30 lægger ikke så langt fra.

Hvis man kigger lidt mere isoleret i forhold til konkurrencen på LCD/LED-modellerne, så synes jeg Sharps Tv giver et bedre billed-kontra-pris forhold end alle de andre storformats LCD-skærme.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#161825
Kolvig skrev:Hej Rasmus og mange tak for testen af dette TV. Den har jeg ventet i spænding på...:-)

Mine forventninger var høje og nok for høje, for dette TV. I hvert fald sidder jeg er lidt skuffet, efter at have læst testen.

Jeg kunne meget godt tænke mig, hvis du kunne lave en kortfattet sammenligning mellem Sharps LED Edge modeller, som du tidligere har testet og så dette LED backlight TV fra Sharp?. Samtidig kunne jeg også godt tænke mig at du også havde lidt sammenligning med Sony's 923 model, som du selv nævner lidt omkring i testen?
Forventningsafstemmelse er altid en svær disciplin. 8) Det har jeg selv erfaret mange gange, så jeg tror efterhånden min lidt støvede næse og uimponerede tilgang til fladskærme, efterhånden hjælper i tests, men omvendt tror jeg også godt mine ord om skærmene ind i mellem kan læses lidt hårde (selvom de ikke nødvendigvis er så hårde). Vi er bare meget detaljeorienterede herinde.

Jeg så godt ønsket om lidt sammenligning med HX923, men jeg tænkte vi hellere skulle tage den her i forummet. Basalt set er jeg ikke i tvivl om Sonys HX923-serie har nogle forcer over Sharps – blandt andet betragtningsvinkler (her tænker jeg primært på kontrastfaldet) og local dimming (som dog ikke udelukkende er en fryd). Begge skærme har behov for lidt farvetilpasninger fra standardindstillingerne, så det er altid svært at holde helt nøgternt op. Responstiden er fin på begge, men jeg synes dog, at Sharp håndterer farveskift i de mørkeste farver lidt mere. Og så har Sharp også bedre gengivelse af de mørkeste nuancer (fordi Sony kan have en tendens til at miste detaljer pga. local dimming). Og så er der 3D. Her synes jeg klart Sharp er vinderen. Der kommer meget mere lys igennem til brugeren, og det betyder altså meget. Og så tror jeg ikke det er en hemmelighed her på FlatpanelsDK, at jeg ikke er særlig stor fan af Sonys 3D-implementering, hvor 3D-effekten forsvinder så snart man bare læner hovedet en smule.

Men til 8-10.000 mere for 5 tommer mindre? Det synes jeg ikke Sony'en er værd. Som samlet vurdering, synes jeg ikke nødvendigvis, at Sony'en slår Sharp - kun hvis man vægter dens styrker meget højt i sin egen bog.
Kolvig skrev:Og så bliver jeg meget ked af at læse afsnittet omkring de relativt dårlige synsvinkler på dette TV. Og derfor bliver jeg nød til at spørge lidt mere ind til dette..... Når du skriver at vinklen helst ikke skal være mere end 30 grader. hvad mener du så egentlig?..... Er det ved 30 grader at farverne begynder at blive pastelagtige, eller mener du at billedet allerede er forringet en del ved 30 graders TV kigning. Og 30 grader er så barren for en tålelig synsvinkel?

Den store fordel for dette TV, så jeg som værende LED backlight i stedet for Edge LED. Men jeg synes ikke det virker til at backlight teknologien er den primære faktor for at det trods alt virker til at være et godt TV?...... Grunden til at jeg godt vil høre mere om Sharps Edge vs. backlight, er at efter min lille skuffelse med denne test. Så kunne jeg måske godt overveje at vente på 80" modellen. Som jeg har fået oplyst er en Edge LED model og som ikke skulle have 3D?

Mvh.
Puha, betragtningsvinkler er ret svære at beskrive synes jeg. Min egentlige holdning – og grunden til at jeg skrev 30 grader – var, at farverne stadig kan ses herfra. De er ikke helt intakte dog. Kontrasten begynder dog at falde måske lidt før de 30-grader. 30 grader er dog også en smule, når man sidder foran en så stor skærm, så har man den i en hjemmebiograf kan man sagtens samles om skærmen uden problemer – men jeg håber da, at producenterne vil forbedre betragtningsvinklerne i fremtiden. De 30 grader er i øvrigt en "fornemmelse". Jeg har ikke målt præcist på graderne. Samsung klarer sig lidt bedre på dette punkt på deres store LED-modeller, men de er også langt fra perfekte. Grundlæggende er det samme LCD-opbygning, som Samsung og Sharp benytter, og den giver nogle begrænsninger mht. betragtningsvinkler.

Mht. 80-tommeren, så har jeg endnu ikke nogen detaljer, men det er en mulighed for at der kommer flere varianter. Vi bør snart få lidt mere information :)
Senest rettet af Rasmus Larsen 6. mar 2012, 16:40, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#161827
KristofferA skrev:Tak for anmeldelsen. Findes der en tilsvarende skærm i 50-55"? :o
Det er faktisk en "eksklusiv" 70-tommer det her. Det nærmeste der findes i de mindre formater er vel nok LE831S - den er dog ikke helt identisk.
Af Kolvig
#161833
Hej Rasmus....

Mange tak for dit ærlige og objektive svar...

Du nævner at Samsung's LED modeller nok er lidt bedre på betragtnings vinklerne. Er det set ud fra både Samsungs 2011 og 2010 modeller. Spørger fordi jeg savner at kunne sammenligne min nuværende Samsung 2010 skærm.


Mvh.
Af web_1
#161858
For hvor mange er en test at et fjernesyn på hele 70" interessant ... :| Syntes det ville give mere mening hvis i havde brugt tid på at teste et mindre tv. Men det er måske bare mig ...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#161863
Vi tester jo lidt af hvert. Hvis Top Gear kun testede biler op til og med Passat-klassen, så havde de nok færre seere. Vi har jo også B&O TV til +100kkr på bænken, som måske ikke er dit næste TV, men til gengæld er sjovt at læse om.

Jeg håber da, at du står forholdsvis alene med din holdning om at disse lidt mere specielle TV ikke er interessante. Hvis ikke, så må holdningen jo også være, at man ikke er interesseret i at se anmeldelser af eks. de nye 55" OLED TV. For den vil med garanti være endnu mindre opnåelig - både i udbud og pris.