Diskuter og del erfaringer med danske såvel som udenlandske forhandlere.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af DavidHimself
#155074
Otto J skrev:Man kan ikke købe alle sine varer i Elgiganten, og så bagefter klynke over at der kun er Elgiganten tilbage.
HØRT HØRT - genvalg :)

Der ud over - vi danske er flere gange bevist til at være det mest "prisbevidste" folkfærd i Europa, og langt mindre loyale end Svenskerne og Nordmændene.
Man kan sige at fordelen ved at snakke med et fagmand i butikken i dag er blevet mindre, da vi kan finde AL den viden vi skal bruge på nette (som her eksempelvis). Vi kan træffe en informeret beslutning hjemmefra, hvorfor så ikke også bestille den hjemmefra!
Af MortenJA
#155075
Folk søger information på nettet - herinde, AVforums mv. - hvorfor der ikke er nødvendigt med alt den ekspertviden i butikkerne.

Hvis ekspertbutikkerne skal overleve, så må det komme op med service, som up-front er penge værd, og som ikke kun udløses ved når det går i stykke.

Hvem gider i øvrigt give 4000 kr. mere for et produkt, som man ved kun kan betale sig når det går i stykker?
Brugeravatar
Af Inside
#155078
Men hvad er det for en reparationsservice som de kan tilbyde mig i de fysiske butikker som netbutikkerne ikke kan?

Sidst jeg skulle have et TV til reparation var butikken jeg havde købt TV'et i slet ikke indblandet. Jeg kontaktede bare det lokale værksted (servicebroker.dk) som kvitt og frit hentede, bestilte reservedele, reparerede og leverede mit Panasonic TV tilbage uden jeg skulle gøre andet end at vedlægge en kopi af min kvittering. Skulle jeg have gået igennem den butik jeg havde købt TV'et ved ville processen blive meget mere indviklet og langsommelig.
Af Otto J
#155082
MortenJA skrev:Folk søger information på nettet - herinde, AVforums mv. - hvorfor der ikke er nødvendigt med alt den ekspertviden i butikkerne.
Det er bare "sjovt" så mange kunder der kommer ind i butikken og finder ud af noget _andet_ end dét de har læst sig til i fora'ene... Det er faktisk min største modstander i dagligdagen - jeg demonstrerer en ting for en kunde, eller bare lader kunden konstatere en given forskel uden at jeg som sådan udpeger den - og så tvivler kunden på dét han lige har oplevet, fordi det var modsat dét han havde læst på nettet. Ét af problemerne med rådgivning via forum, er at flertallet af dem der rådgiver, også selv har deres viden fra et forum. Kilden fortaber sig i mørket. Fakta er, at dem der har været inde i butikken og bruge bare 10 minutter på at sammenligne et par ting, reelt ved langt _mere_ om hvad forskellene er i praksis, end mange af dem der skriver alenlange indlæg om forskellene. Man skal lige huske at mængden af bogstaver man kan skrive i minuttet, ikke er proportionel med mængden af minutter man har brugt på at lytte/kigge på udstyret. Jeg oplever jævnligt at folk kommer ind til mig for at snakke lidt om et eller andet, uden at prøve det af i praksis, og så går de hjem og skriver om udstyret på nettet som om de ved hvordan det performer. Det pudsige er så at dem der læser dét indlæg, de lægger mere vægt på dét indlæg fordi det kommer fra en "neutral" kilde (en anden forbruger), end de gør på dét jeg står og siger i butikken, for jeg er jo bare sælger! Det synes jeg er decideret komisk.

Men for at det ikke skal lyde som klynk fra en trængt branche (vores butik er iøvrigt ikke trængt, vi har god succes med ikke at sælge TV...), så vil jeg gerne gentage at kunder skal vælge indkøbssted for kunders skyld, og butikker skal vælge butikskoncept for butikkens skyld. Kunderne skal ikke støtte butikkerne fordi det er synd for butikkerne at de lukker, de skal gøre det hvis de mener de har behov for butikken. Min pointe er bare at netfora er en dårlig erstatning, set fra forbrugernes synspunkt. Jeg mener ikke mængden af fejlkøb falder i takt med at folk lader netfora være beslutningsgrundlaget.
Af Otto J
#155083
MortenJA skrev:
Hvis ekspertbutikkerne skal overleve, så må det komme op med service, som up-front er penge værd, og som ikke kun udløses ved når det går i stykke.

Hvem gider i øvrigt give 4000 kr. mere for et produkt, som man ved kun kan betale sig når det går i stykker?
Dette er jeg iøvrigt 110% enig i. Der bliver spillet lidt for meget på folks frygt for hvad der KAN ske, i stedet for på hvad man rent faktisk kan levere her og nu.

Men ét af problemerne med folks oplevelse af hvad service er værd, er at folk i stigende grad forventer at få noget ekstra service _hver_ gang, på _hver_ eneste handel - og derfor vælger kun at handle i deres foretrukne butik, i de specifikke tilfælde hvor servicen er nødvendig. Men det kan jo være svært på forhånd at sige præcist hvornår servicen træder i kraft. Eksempelvis er der en service i at kunne slå op på computeren hvilket grej kunden har købt, og ud fra dét pege på det rigtige kabel (eller hvad ved jeg). Dén service-oplevelse får man ikke nødvendigvis når man køber tv'et, den kommer først når man efterfølgende køber kablet (nu er det bare et eksempel, ikke noget vi skal grave dybere ned i). Men hvis man så vælger at købe kablet på nettet fordi man lige kunne spare en hund (eller værre, køber tv'et på nettet og kablet i butikken, og så mener man at man har købt sig til service på tv'et...), så bliver det jo sværere for butikken at levere dén service. Det gør at butikken er nødt til nærmest at lægge hele indtjeningen på det enkelte produkt, for sandsynligheden for at du kommer igen og køber noget mere som man så kan tjene lidt mere på, er mindre.
Af pjonassen
#155199
Nu vil jeg så nøjes med at udtale mig på egne vejne.

Alt hvad jeg kan købe på nettet, køber jeg på nettet - ALT.

Lige fra Tv til dagligvarer - om det så er min kone, så er hun fundet online.

Jeg arbejder på fuld tid som nattevagt. Jeg har ikke tid/lyst/lejlighed til at valfarte rundt for at se tingene i levende live. Men jeg har til gengæld masser af tid om natten til at trawle nettet og gøre mig min erfaringer der.

Mit 60PS8000 købte jeg baseret på en kollegas erfaringer med deres PS8000 kombineret med hvad jeg kunne finde på nettet - og sidst men ikke mindst fandt jeg en rimelig pris online.

Jeg kan bruge timer/dage/uger på at sætte mig ind i de ting jeg leder efter.

Om det jeg lige står og mangler er i USA, England eller i Slagelse betyder ikke længere noget for mit vedkommende. Kreditkortet bliver bare fundet frem og så læner jeg mig tilbage og venter på at posten kommer med det til min hoveddør.

Jeg er ikke 100% sikker på hvor jeg egentlig vil hen med dette indlæg.....måske vil jeg bare slå et slag for den nye generation og konstatere at for mit vedkommende betyder de fysiske butikker ikke længere noget - næsten 100% af hvad jeg foretager mig foregår online.

Og som de yngere generationer kommer til, forudser jeg at denne trend kun vil blive større.

Jeg har personligt ingen erfaringer indenfor TV-branchen, men har dog været selvstændig erhvervsdrivende af 2 omgange - jeg kender ALT til at lægge sit hjerteblod i noget man selv tror på, bare for at konstatere at det ikke er nok.

Som sagt, så er der måske ikke nogen vidre pointe i mit indlæg, men jeg følte alligevel trang til at skrive det.