Diskuter og del erfaringer med danske såvel som udenlandske forhandlere.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af DCS
#144527
Jeg har købt et Panasonic 42" VT20 til 4999,- i Elgiganten men det blev aldrig leveret den aftale dag, i stedet oplyste deres kundeservice center at de ikke kunne levere modellen idet den nu var i restorder. Istedet forsøgte de at tilbyde andre modeller som slet ikke svarer til Panasonics VT model.

Jeg var så omkring deres forretning i Aalborg, hvor jeg blev oplyst at de forsat havde 4 stk på lager. Dette oplyste jeg så deres kundeservice om, men de nægter stadig at levere det købte fjernsyn, selvom de nu indrømmer at det forsat er på lager i både Kolding og Aalborg.

Selvom jeg skulle have leveret det i København, tilbød jeg at hente det i Aalborg. Dette kunne jeg godt, men jeg skulle betale 9999 istedet, da de nu vil hæve den indgående aftale og føre pengene tilbage på min konto,

Dette er absolut den værste oplevelse jeg nogensinde har haft som forbruger, og ifølge Elgiganten kundeservice kan jeg blot sende en mail hvis jeg er utilfreds med deres beslutning.

Går ud fra jeg tager denne sag til forbrugerklagenævnet. Er der nogle der har erfaringer med lignende sagen og har nogle gode råd til hvordan jeg står i denne sag!?

PFT for input
Af Holm86
#144546
Lyder som noget svineri.

Håber da du tager sagen op og får held med den!
Af Ham_Der_Hansen
#144556
Man kan i hvert fald ikke påstå at du har handlet i ond tro. Det er nok snare El-Mutanten der handler i ond tro her.

Ring til forbrugerrådet mandag og snak lidt med dem og hør hvad de anbefaler at gøre. Herefter kan du kontakte EL-Mutanten igen og oplyse hvad forbrugerrådet anbefaler dig.

Pøj pøj med det
Af crt_man
#144641
Det er tydeligt at de har sat forkert pris på og nu prøver at krybe udenom. Ved dog ikke om der er noget du kan gøre ved det :((
Af Torben Arnold
#144650
Man har som forbruger ALTID ret til at købe en vare til den lavest oplyste pris... Det er bl.a. derfor man i reklamer oplyser at der kan være fejl, så priserne ikke bliver bindende.
Det forudsætter naturligvis at prisen på varen er rigmelig, dvs. at hvis man ser en lækker bil, ex. en AUDI fra 2011 med en pris på 10.000 kr, hvilket jo er en fejl, så kan man ikke forvente at måtte købe den til de 10.000 kr.

Men i dette tilfælde...? Og nu har du jo betalt? Jeg er sikker på at forbrugerstyrelsen kan hjælpe dig der!

Jeg har selv prøvet at ville købe et Samsung 46D8005 (LED) i Elgiganten, med vægbeslag, til en pris af 15.500 kr. men hvor jeg så fik en ekstra 3d-brille med i købet. Forhandleren viste mig en designerbrille der normalt kostede 1000 kr. Da jeg vendte tilbage for at sige at jeg ville takke ja til tilbudet, var der pludselig tale om standartbrillen til 500 kr.
Da jeg et par dage senere skulle hente TV-et (hvilket var betalt), var prisen faldet 500-600 kr. Jeg ønskede at få de penge retur eller få endnu en brille. Dette var ikke muligt, da det jo i forvejen var et godt tilbud, svarede de... tak tak....!

Det endte med at jeg fik et HDMI 1.4-kabel med til en værdi af ca 300-350 kr. som kompensation fordi jeg blev ved :/

Jeg ved godt at det ikke er mange penge, og slet ikke en diff. på 5000 kr, men det er princippet... og at de er så ligeglade med kunderne....

Held og lykke! Hold fast ved det, brug forbrugerklagenævnet... og skriv lige hvordan det gik :D
Af BrianH
#144652
crt_man skrev:Det er tydeligt at de har sat forkert pris på og nu prøver at krybe udenom. Ved dog ikke om der er noget du kan gøre ved det :((
Jeg købte også et af de "berømte" VT20 på tilbud til 4999,- og tror egentlig ikke det har været en fejl.

Såvidt jeg kan se, er tv'et kommet fra "Elkjøp" i Norge. Så mon ikke det har været lageret herfra der løb tør, og Elgiganten så ikke har villet sælge deres egne til samme pris
Af TV-gal
#144671
Come on! Det er simpelthen for dårligt. Elgiganten!! tag jer sammen!!! !:(
Af Remmerboy
#144688
hvis du har fået et ordrebekræftelse, så står du stærkt i loven. men hvis du kun har fået et bestillingsbekræftelse, eller andre sammensatte ord med "bekræftelse", så står du ikke så stærkt.
du kan prøve at surfe rundt i forbrug.dk
Af TV-gal
#144719
Står faktisk pt. og overvejer at købe et Samsung UE46D8005. Og det bliver IKKE i Elgiganten. Synes der er for mange negative episoder. Nogen der har gode erfaringer med andre "butikker"?
Af StoreSol
#144720
TV-gal skrev:Står faktisk pt. og overvejer at købe et Samsung UE46D8005. Og det bliver IKKE i Elgiganten. Synes der er for mange negative episoder. Nogen der har gode erfaringer med andre "butikker"?
Af alle steder, syntes jeg faktisk Bilka er fornuftige, har kun oplevet god kunderservice på trods af en retursag.

De matcher alle priser inden for 30 dage efter køb, så du ikke bliver "snydt" af pludselig faldene priser.

De er selvfølgelig ikke eksperter på området, men er de det nogen steder?

Har ikke selv TV-køb erfaring med Hifiklubben, men de har da fornuftige priser og lyder også til at være et godt sted at handle.
Af JesperKeller
#144723
Altså er bestemme sig for en VT20 og så gå 'ned' på en Samsung d8000...

Jeg vil nok istedet vælge en GT30 eller tage en Samsung Plasma. Enten D6905 eller D7005. (Syntes D8005-plasma er overprised, da det KUN er webbrowser du får i D8 frem for D7).

Men held og lykke med det hele!
Af Jodle
#147191
Et lidt sent svar, men...

Hvis DCS har betalt for varen, har han naturligvis krav på den. El-giganten har indgået en handel og så er den ikke længere! Der er simpelthen intet, at rafle om her. :) Desuden er mange panasonic xx20-skærme faldet drastisk i pris de senere måneder pga. nye modeller samt hårdere konkurrence på markedet. Jeg har set flere virkelig gode tilbud på g20/gt20 og endda vt20 de sidste 3-4 måneder, så 5 jern for et 42" vt20 overrasker mig bestemt ikke.

Jeg håber, at DCS holder ved sin ret. Desuden kommer El-gigantens røvrenderopførsel slet ikke bag på mig med min egen oplevelse med dem i baghovedet. For El-giganten er - om nogen - arketypen på en butik med slet og dårlig etik og moral i min verden.

Jeg glæder mig til en opdatering... hvis den altså kommer. ;)
Af DCS
#147195
Jeg må heller følge op og fortælle afslutningen på sagen.

Efter jeg i over en uge havde afventet et svar på min klage fra deres juridiske afdeling, blev der sendt en mail direkte til den administrerende direktør for Elgiganten!

Dagen efter modtog jeg en mail fra Elgigantens Salgsdirektør, der oplyste at han var meget skuffet over at høre om denne sag. Han bekræftede at de stadig havde modellen hos et enkelt varehus i Jylland og han ville sikre at jeg blev kontaktet for at finde en løsning på problemet.

Få timer senere blev jeg kontaktet af Elgigantens kundeservice, der oplyst at de alligevel havde fundet et eksemplar af det bestilte Panasonic TV. Ugen efter blev det leveret og det hænger nu hjemme i stuen :-)

Så dejligt at den elendige service jeg oplevede ikke er et noget der strækker sig helt op i toppen af hierarkiet hos Elgiganten, men blot begrænser sig til deres kundeservice.
Af Jodle
#147198
På toppen. :)