Diskuter og del erfaringer med danske såvel som udenlandske forhandlere.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af noxity
#140002
Inspireret af en anden tråd, opretter jeg en ny selvstændig tråd, da jeg synes at diskussionen er interessant.


Hvad mener folk om en begrænset returret for produkter der lugter af røg?

Er det rimeligt at en butik skal tage imod et produkt som i princippet er usalgsbart for en stor del af den potentielle kundegruppe?


Hvad mener folk om en begrænset reklamationsret for produkter der viser tegn på "røg-skader"?
->I det følgende mener jeg det er vigtigt at man skelner mellem reklamationsret (lovbestemt) og garanti (valgfri forbedring reklamationsretten)<-

Apple har i USA, så vidt jeg ved, indført regler der betyder at computeren der viser tegn på røgskade, ikke længere dækkes af garantien. Dette er dog af hensyn til de medarbejdere som reparerer computerne, og ikke skaderne.
Hvis du spørger enhver der arbejder med reparation af computer, så vil de kunne nikke genkendende til at specielt blæsere lider stor skade af den tjæreholdige røg. Det klistrer nemlig blæseren til, men en reduceret kølefunktion til følge. Mange bærbare har i forvejen nok at se til i forhold til varmen, så en bremset blæser vil ofte føre til overophedning og nedlukning. Røgen er altså direkte skyld i fejlen.
Kan man forlange at produkter skal kunne holde til denne belastning?

Jeg opfordrer til en sober diskussion :)
Af noxity
#140003
Personligt mener jeg at det er helt fair at afvise returretten, når produkter lugter af røg. Primært fordi det fører til højere priser. Den tabte fortjeneste, da TVet skal sælges med rabat efterfølgende, skal betales af nogen, og det bliver alle de andre kunder der deler regningen.

Det samme gør sig egentligt gældende for reklamationsretten. At en producent skal betale for røgskader, betyder at de skal hente flere pengene når de sælger produktet. Det vil unægteligt give højere priser.

Min personlige erfaring fra branchen er at rygere generelt føler sig meget fornærmet, og langt hovedparten afviser blankt at f.eks. et TV lugter af røg. De kan jo ikke selv lugte det, men det er tydeligt for en ikke-ryger. Og det er her hele problemet ligger. For røg lugter jo ikke lige frem af violer. Det er en ret ubehagelig lugt for en ikke-ryger.

Personligt handler det ikke om at trampe på rygerne, men jeg vil bare ikke betale for deres hobby. Problemet for rygerene er at de ikke kan gøre noget ved det. Et TV der har stået bare en dag eller to i et røgfyldt hjem, vil lugte af røg i lang tid efter. Specielt fordi det bliver pakket ned i en lukket kasse.
Af purtsak
#140005
jeg synes det er noget fis hvad bliver det næste så hvis man har brændeovn eller pejs eller bruger røgelspinde så kan man ikke få byttet sit tv hvis det lugter osv ej jeg synes det er noget fis og jeg er os ikke ryger :)
Af donoester
#140008
Jeg synes det er helt fint med begrænset returret, hvis produktet lugter af røg, og her mener jeg når folk har pakket varen ud og ladet det stå. Jeg returnerer heller ikke et køleskab, vaskemaskine, ovn, græsslåmaskine osv. i returretsperioden, hvis jeg har taget det i brug eller ladet det stå i omgivelser der forringer gensalgsværdien.
I det mindste kunne man lufte ud i rummet på forhånd, og lade være med at ryge i samme rum, før man ved om man beholder hvad man har købt. Jeg er ikke selv ryger, så jeg ved ikke om udluftning vil gøre nogen stor forskel - eller om det bare "oser" ud af tapetet bagefter.

Men det er jo altid en individuel vurdering sælgeren må tage. Jeg har da intet imod at modtage en vare, som en anden returnerer, selvom den anden kunde er ryger - bare varen er som ny og ikke lugter af røg, eller noget som et helt nyt eksemplar ikke lugter af.

At garantien skulle frafalde pga. røgfyldte miljøer er noget pjat synes jeg. En blæser er en sliddel, så lur mig om ikke de bare vil tøre arbejdsløn til rensning eller udskiftning af blæser/køleplade af på kunden ligegyldigt hvad. Så må jeg vel heller ikke bruge computeren, hvis der er støv i luften? Eller på dage med meget UV fra solen, da det gulner diffuser-materialet i skærmen?
Hvis Apple nu vil undgå at virke så fintfølende i den sag, skulle de i stedet give deres fintfølende reparatører masker/åndedrætsværn og lade kunden betale et symbolsk ekstrabeløb, såfremt maskinen lugter af røg. Men det er jo ikke det, det handler om.
Af Mysen
#140026
Jeg er enig med donoester i at garantien også skal gælde røgskader. Den ekstra forsikring, der tegnes, sikrer imod misvedligeholdelse, såsom at man taber sit udstyr, eller man hælder kaffe i sit tastetur osv. Her er det en helt anden grad af uopmærksomhed, der forårsager skaderne, og det er helt rimeligt, at det kun er tilkøbte forsikringer, der sikrer imod den slags skader.

Min varme, varme HP laptop bruger mindre og mindre tid på at overophede idag. Da jeg købte den, var det ikke et problem. Jeg er selv eks-ryger, og min bedre halvdel ryger ikke indenfor. Alligevel har mine tidligere laptops aldrig døjet på samme måde som denne her, selv om de alle var udsat for rygning, mens min nuværende ikke har set skyggen af røg. Det skyldes naturligvis indholdet af hardware og bygningen af denne computer, men pointen er bare, at selv om rygning er usundt for mekanikken, så er det ikke det eneste problem, alderen gør ved evnen til at afkøle grafikkort og processor.
Støv og andre små partikler er nok problemet for min computer, og jeg synes da heller ikke det er rimeligt, at folk med et ringe indeklima, ikke må få deres computer repareret, fordi støv meget hurtigt har ødelagt den. Det behøver jo ikke være misvedligeholdelse, der er årsagen, men kan lige så godt skyldes, at kontoret er mindre end naboens.

Apples medarbejdere lider ingen fysisk nød af at rengøre tjærebelagte komponenter, selv om rygning er usundt. Et lokum er jo også fyldt med colibakterier, men derfor bliver man jo ikke syg af at rengøre det. Det lugter bare lidt af Apple's personalegoodwill, der forsøges poleret, nu hvor de jo så overlegent er overhalet af Google på det punkt.

Mht. returretten, så mener jeg til gengæld godt, at butikken skal kunne nægte at tage et produkt tilbage, hvis det har fået røglugt. Der er jo en paragraf i returretten, der sikrer firmaerne, at de kan nægte tilbagetagning, hvis produktet returneres med forringet værdi.
Det er jo af samme årsag, man ikke kan tilbagelevere end støvsuger, der har været brugt i en uge, selv om den er købt på nettet.

JEG kan lugte, hvis et tv står eller har stået i en rygerstue. Det kunne jeg ikke, da jeg selv røg.
Af NemliJa
#140027
Returret
Jeg ville som ikke-ryger (eks-ryger) ALDRIG finde mig i, at modtage en vare, der lugter af røg. Det ville være en væsentlig mangel IMO, og derfor er det 100% i orden, at virksomheder afviser returret ifm. returnering af "røgede varer".

Reklamationret
Hvis et produkt går i stykker pga. at det har været udsat for rygning (det kunne feks. være et potmeter, der begynder at "suse" fordi det er fyldt med nikotinbelægninger, eller en anden form for kontakt, der ikke fungerer rigtigt fordi den er påvirket af aflejringer fra rygning), så synes jeg ligeledes, at det er i orden, at virksomheder afviser reklamationsretten.

Her er problemet så bare, at hvis en virksomhed afviser reklamationretten bare fordi produktet lugter af røg, uden at der ikke er tydelige tegn på, at det er røg, der er problemet (som feks. med iPhone og deres indbyggede fugt-måler), så er det et problem.

Facit
Lad være med at ryge! 8)
Af noxity
#140029
Mht. blæsere, så synes jeg ikke at reklamationsretten skal glæde her.
Der er så så kæmpe stor forskel på en ryger og en ikke-ryger PC, når du åbner den. En PC vil i løbet af sin levetid blive fyldt med støv, dette er et kendt problem. Forskellen på hvordan dette håndteres på værkstedet er dog stor. En ikke-ryger PC kan pustes ren for støv, og her er det sjældent nødvendigt at gøre mere. En ryger PC er derimod stor set umulig at gøre ren, da tjære og andet i røgen binder støvet til de indre komponenter. Her er det altså en nødvendighed at skifte som minimum blæseren, nogle gange også andre kølekomponenter. I disse situationer hvor det tydeligt er røgen som er skyld i ekstra omkostning, synes jeg ikke at reklamationsretten skal dække.

Som nogle er inde på, så bliver blæseren ikke betragtet som en sliddel, og jeg har endnu til gode at se en kunde skulle betale for udskiftning af blæseren.

Jeg mener dog også at det er en fejl, at man betragter PCere, og specielt bærbare, som en vedligeholdelses fri genstand. Efter min mening, så skal det være den enkeltes ansvar at PCen holdes ren, og rensning burde således stå for egen regning. Jeg erkender dog at nogle producenter og modeller gør denne proces besværlig, og at en korrekt rensning bør foregå med "fugtfri luft".

Men når det er sagt, så er nogle producenter selv ude om problemerne, de gælder specielt den forrige generation af HP bærbare. Deres køledesign er simpelthen ikke gennemtænkt, og er noget som er blevet meget bedre i den nye serie, og endnu bedre med den kommende opdatering hen over sommeren.
Af Kajs Bodega
#141404
Det lader til at folk er mere eller mindre enige. Jeg mener også at returretten bør frafalde hvis produktet lugter af røg. Jeg ville som forbruger ALDRIG købe/give fuld pris for et produkt, som havde været ude ved en kunde og tilmed stank af røg.

Mht. reklamationsretten, så dækker denne jo heller ikke almen slitage( herunder også støv) og jeg kan heller ikke se hvorfor den skulle dække fejl der er forekommet pga. røgskader.
Af JesperKeller
#141406
Kajs Bodega skrev:Det lader til at folk er mere eller mindre enige. Jeg mener også at returretten bør frafalde hvis produktet lugter af røg. Jeg ville som forbruger ALDRIG købe/give fuld pris for et produkt, som havde været ude ved en kunde og tilmed stank af røg.

Mht. reklamationsretten, så dækker denne jo heller ikke almen slitage( herunder også støv) og jeg kan heller ikke se hvorfor den skulle dække fejl der er forekommet pga. røgskader.
Enig i dette.
Hvis jeg skulle reparere en tv skærm, ville jeg også få kvalme af røgen.

Men ja, det burde kun være ved returret at butiksejer burde kunne afvise hvis produktet lugter af røg
Af Mysen
#141408
Garantien dækker også støv. Hvis din bærbare ikke længere kan afkøles kræver det en rensning af fanen, og det står ikke for egen regning, slet ikke. På mange bærbare PC'ere er det meget omfattende at komme ind til køleren, og du skal som forbruger ikke tvinges til at skille den ad for at rense den.
Jeg er enig i, at en PC kræver vedligeholdelse, men under garantiperioden er det producenten, der sørger for dette. Jeg har selv næsten lige renset min bærbare pc, da den ikke er dækket af garanti længere. Det krævede afmontering af: harddisk, netkort, optisk drev, højtalere, tastetur og skærm; - bare for at komme ind til køleren. Det kan man altså ikke forvente at enhver kan/bør begive sig ud i. Jeg har iøvrigt heller ikke antistatisk bordplade, gulv og handsker, så jeg burde heller ikke gøre det, men er for nærig til at sende den til Arepa.
Min gamle ryger-pc var meget nemmere at gøre rent. Det krævede dog lige en sprittet vatpind og ca. 5 minutters rensning af kølerfanen. Det er afmontering af alle delene, der kræver tid. Ikke den smule tjære, der lægger sig på komponenterne.

Jeg har iøvrigt støvallergi og et forholdsvis rent ikke-ryger hjem nu. Alligevel sker det, at min pc-køler skal renses, og det er den endda blevet flere gange i sin levetid. Første gang var det dog HP, der fik lov til at gøre det. Garantien dækkede.
Af JesperKeller
#141409
Mysen skrev:Garantien
Garantien er noget man tilkøber
Reklamationsret medfølger som standard, og der dækkes støv ikke.
Du skal sørge for at holde dit produkt i et miljø hvor den ikke bliver overlastet.

Læs manualen med, der står det.

Fun fact: Man har ikke reklamations ret uden at have læst manualen.
Hvis en sælger nogensinde spørger om du har læst manualen SKAL du sige ja (godt nok lyver du), men du har ingen reklamationsret, hvis du ikke ved hvordan du skal behandle dit produkt, som det fremgår af manualen.
Af Cutter
#141410
JesperKeller skrev:Garantien er noget man tilkøber
Reklamationsret medfølger som standard
Der er (undskyld sproget) sgu da altid en eller anden form for garanti, givet af producenten. - Reklamationsretten er bare en form for "garanti"-vi danskere har, for at produktet virker som lovet!
Af JesperKeller
#141411
Det er ikke garanteret :p

Jeg ved at LG og Philips har noget på deres lidt lækre modeller (LG er Full HD og op).
Samsung har Samsung Prestige service, men den foregår samme sted om mit arbejdes reklamations ret bliver udbedret, så der er ikke meget forbedringer der.

Men det er forskelligt fra producent til producent, hvad de giver deres kunder.
Af Cutter
#141415
JesperKeller skrev:Men det er forskelligt fra producent til producent, hvad de giver deres kunder.
Ja - Men jeg syntes da altid at der er mindst et ½ år på diverse produkter!?
Eller husker jeg galt? ;;)