Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Artist
#328033
Hej

Er der nogen, der har kendskab til vægbeslag til TV, hvor der ligeledes er mulighed for montering af beslag på TV'et til soundbar under, sådan at det hele hænger sammen?

Jeg er lidt lun på dette TV-beslag, hvor TV'et kun kommer til at hænge 9mm fra væggen:

https://www.labtech.dk/produkt/sinox-on ... erunner.dk

Vil der være plads til, at jeg kan montere dette beslag til soundbaren også på TV'et?:

https://www.avxperten.dk/soundbar-besla ... -nedis.asp

Der står, at det kan bruges i kombination med de fleste TV-vægbeslag, men samtidig står der også, at beslaget skal skrues fast i monteringshullerne bag på skærmen som normalt bruges til et vægophæng til fjernsyn.

Derfor er jeg i tvivl om, hvorvidt der er plads til begge beslag på TV'et.

Alternative løsninger er også meget velkomne, men TV-beslaget skal være enkelt (ikke noget med rotering ol.) og gerne så tæt til væggen som muligt.
Beslaget til soundbaren skal helst kunne sidde så tæt på TV'et som muligt og helst være i stil med det, jeg linker til.

Der er tale om et Samsung 55" Q80T og en Polk Signa S3 soundbar.
#328050
Som jeg læser info til soundbar-beslag, så skruer du den mellem VESA beslag og TV, så du reelt flytter TV'et længere ud fra væggen iht. den tykkelse soundbar-beslaget har. Jeg ved ikke hvordan Polks soundbar kan monteres, men ellers så er de her måske fladere, så der tilføjes mindre tykkelse på beslagene:
https://www.av-cables.dk/soundbar-besla ... 1hEALw_wcB
#328076
Det er også sådan, jeg forestiller mig det. TV’et kommer så selvfølgelig en tand længere ud fra væggen, når beslaget til soundbaren kommer på også, så derfor er det ekstra vigtigt, at TV beslaget placerer TV’et så tæt på væggen som muligt, da det ellers vil komme til at sidde alt for langt ude.