Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#317459
Jeg benytter i dag et hjemmebygget møbel til TV (LG B6), receiver, konsoller og højttalere - det blev hjemmebygget dels fordi jeg godt kan lide let at kunne komme til kabler/USB (hvilket man ikke altid kan med vægophæng) og dels for at få det højt nok. Nu skal jeg flytte og der er slet ikke plads til mit møbel og der er formentlig heller ikke plads til de fleste standard-møbler så jeg skal finde på noget nyt.

Jeg regner med at udskifte min lyd med en soundbar og det kunne se rigtig godt ud udelukkende med TV+soundbar på et (roterbart) vægophæng men hvor skal man så gøre af fx boks fra Yousee og/eller Playstation/Nintendo?

Jeg har også overvejet en stander men er det dem med 3-4 fødder/ben er jeg bange for at specielt børnene ender med at rende ind i dem, det er langt fra alle der kan roteres og så er der stadig problemet med diverse bokse. Dem med en enkelt fod eller hjul er ikke umiddelbart særligt kønne til et hjem, de ligner for det meste erhverv.

Jeg kan pga indretningen/muligheden for kabelføringen ikke helt gennemskue en måde hvor jeg kan gemme bokse længere væk fra TV selvom det kunne være fedt og den sidste tanke var så vægophængt TV+soundbar og et fladt (måske 15-20cm dybt) skab under TV hvor bokse kan stilles langs væg op langs væk i stedet for med bagenden mod væg men sådan noget er ikke lykkedes mig at finde (de fleste er minimum 40-45cm).

Hvad har I af setup og hvor finder i inspiration når ønsket er et pænt, simpelt og klassisk look samtidig med boks-problematikken?