Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Martin Sjøstrand
#314563
Hejsa. Vi har lige købt hus, med en god kælder hvor jeg ENDELIG får plads til at få mine ca 1100 film til at stå <B frem for nu hvor mine covers er gemt væk i et loftsrum :((

Spørgsmålet er... hvad er den bedste løsning? :s

Jeg ved der findes Billy reolen, som mange sværger til, men er det den bedste løsning? Jeg tænker lidt at der er en del spildplads i højden. Ser ud til at der er 28 cm, og jeg har lige målt et cover til 16 cm i højden.

Hvis det er den bedste løsning, er der så nogen der har et bud på hvor stor/mange reoler man skal have til 1100-1200 film?
Af Globulus
#314566
Der skal vel bruges ca. 70 cm til 50 film, så det bliver (1200/50)*70 = 1680 cm eller knap 17 meter.

I højden skal du bruge omkring 25 cm (inkl. hylden), med mindre de skal stå helt kompakt. Det er rart nok lige at kunne tage ved dem fra oven (øverste hjørne) uden de skraber imod hylden ovenover når man tager dem ud, men det er smag og behag. Det giver måske 8 hylder ved en højde på 2 meter. Evt. nøjes med 7 hylder.

Så en højde på 2 meter og en samlet bredde på godt 2 meter til 1200 BD er nok ikke helt skudt ved siden af, men samlingen kan jo vokse med tiden.

DVD-film fylder selvfølgelig mere i bredden og højden end almindelige Blu-ray. Har man specialudgaver og bokse er det måske også en ide at finde en måde at gøre plads til dem - om det så er på de "almindelige" hylder eller den øverste hylde.

Der er et utal af vidoer på YouTube, som viser, hvordan man kan stykke nogle filmreoler sammen af nogle få stolper og brædder.

https://www.youtube.com/watch?v=0GS1MLHvIbg
https://www.youtube.com/watch?v=2k7Tt8zJBkc
https://www.youtube.com/watch?v=H7ACX0wBzis

osv osv

Men hvis du har fået "tilladelse" at boltre dig i en kælder kan du jo gå all-in som ham her:
https://www.youtube.com/watch?v=pnAvPpBpROI
Af LarsCJ
#314567
Hylderne i Billy reoler er flytbare i spring på 30 mm - og du kan købe løse hylder. Hvis du kender tykkelsen på dine covers burde det være nemt at regne ud, hvor mange der er plads til. Vil gætte på omkring 500 pr. standard-reol.
Brugeravatar
Af BlueFox
#314583
Tænk over at Billy reolen er hele 28 cm dyb og en BD æske kun er 14 cm, det giver meget spildplads.
Ved ikke hvor meget snedker talent du har, men hvis du fx vælger en 6 mm krydsfiner plade (eller masonitplade) som bagplade og så nogle hylder og de behøver faktisk ikke at være 14 cm dybe, det er død praktisk at nøjes med 12 cm så man kan få æsken ud ved at sætte en finger under den. Du kan få plader skåret til i de fleste byggemarkeder.
Vil du have hvide melamin hylder kan du fx købe nogle 2,44 m x 30 cm hylder og få dem skåret igennem på langs, og vupti har du knap 5 meter hylde/stander. Du kan købe små hyldeknægte i byggemarkeder og køkkenbutikker.

Husk også at metalkasser, boxe mm er mere end de 16 cm høje, så giv lidt ekstra plads til det.
God bygge lyst!
Af BrianH
#314584
På iTunes fylder 1100 film nærmest ingenting :) Og så kan man bruge sin vægplads på Keira Knightley plakater i stedet for hylder
Brugeravatar
Af BlueFox
#314589
BrianH skrev: 19. maj 2020, 12:06 På iTunes fylder 1100 film nærmest ingenting :) Og så kan man bruge sin vægplads på Keira Knightley plakater i stedet for hylder
Lidt dyrt at købe dem igen, iTunes er langt fra billigst og ofte får man lidt ekstra godbidder med når man køber den fysiske enhed. ;)
Af Rødtop
#314590
BlueFox skrev: 19. maj 2020, 13:38
BrianH skrev: 19. maj 2020, 12:06 På iTunes fylder 1100 film nærmest ingenting :) Og så kan man bruge sin vægplads på Keira Knightley plakater i stedet for hylder
Lidt dyrt at købe dem igen, iTunes er langt fra billigst og ofte får man lidt ekstra godbidder med når man køber den fysiske enhed. ;)
Der er nu også ofte godbidder med på Itunes :p
Af LarsCJ
#314603
MigSelv skrev: 19. maj 2020, 14:10 https://www.ikea.com/dk/da/p/gnedby-reo ... lsrc=aw.ds
Ja, passer bedre i dybden, men pga materialets tykkelse, skal der næsten fem reoler til for at få den samme opbevaringsplads som en enkelt Billy-reol.

Jeg var på en lokalradio engang, hvor der blev brugt Billy-reoler til de 10.000-12.000 CD'er. Her var der sat en 3 cm høj liste ind bagved for at få covers til at stå og flugte pænt med forkanten.
Af Martin Sjøstrand
#314606
Globulus skrev: 19. maj 2020, 07:59 Men hvis du har fået "tilladelse" at boltre dig i en kælder kan du jo gå all-in som ham her:
https://www.youtube.com/watch?v=pnAvPpBpROI
Jesus mand... det er jo vanvittigt! :D

Hans samling, og rum er imponerende, men jeg tror simpelthen ikke jeg forstår det der med at have SÅ mange udgave af de samme film? :o
Af Globulus
#314622
MigSelv skrev: 19. maj 2020, 14:10 https://www.ikea.com/dk/da/p/gnedby-reo ... lsrc=aw.ds
Problemet med den type er, at det er et helvedes bøvl hvis man fylder dem ud og efterfølgende skal indsætte nye titler.

Det er sådan en man kan købe, hvis man kun har brug for en enkelt reol til en meget lille samling og ikke har vægplads til en reol af en mere almindelig bredde.