Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#320122
Jeg kom til at tænke på om der ikke er nogle standarder for hvad man kan smide et Dolby Atmos label på. Nu har jeg f.eks. et Atmos tv, men er lyden på nogen måde bedre end på mit gamle 2012 Samsung tv? Overhovedet ikke. Jeg kan også se at der er masser af Atmos soundbars på markedet, men at der også er mange som i anmeldelser af dem nævner at Atmos på en soundbar ikke gør den store forskel ift. så mange andre standarder.

Jeg sidder med en fornemmelse af at Atmos lidt er et nyt label som i flæng smides på produkter fordi det er det man skal gå efter i 2020. Jeg er med på at ÆGTE Atmos sætter nye standarder for lyd, men det kræver vel også et rigtigt set up, og derfor undrer det mig hvordan man bare kan udvande konceptet, og tilbyde folk noget der reelt set ikke er Atmos lyd, men stadig smide et Atmos label på.

Nu har jeg f.eks. været ved at se på soundbars, men har droppet at gå efter noget med Atmos, fordi det jo reelt set ikke er Atmos, og hvorfor betale ekstra for noget som ikke er noget. Det er kejserens nye klæder, eller er der noget jeg misser?
#320143
Specs. sælger! Intet nyt i det!
Hvis konkurrenterne tilbyder det, bliver de andre også nødt til at tilbyde det, ellers sælger de ikke noget af deres kram...

Derfor er det jo dejligt, der findes en side som denne, hvor man altid har lov til at spørge, og man som regel får et brugbart svar, hvis man ikke selv har den store interesse indenfor emnet...

I forbindelse med soundbars og lign., har jeg flere gange påpeget, at det giver bedre mening at gå efter den gode lyd, end at gå efter de nyeste specs., da det meget sjældent tilføjer noget egentligt brugbart, og pengene kunne være brugt bedre andetsteds, desværre er det efterhånden blevet sådan, at det er svært at undgå, og blot noget der følger med, når man køber nyt...
#320149
Hallo.... vedr. Atmos
Er der nogen der har eksperimenteret med forsinkelse af lyd til baghøjttalere ved brug af receiver der både kan forsinke lyd og regulere baghøjtt. individuelt, - med evt. fordele på mange områder.
Det kunne være interessant i forbindelse med at Sofaen står op ad bagvæggen og jeg derfor har problemer med (rigtig) Atmos som jeg blev præsentere for i f.eks. filmen "Gravety" (ok, i biffen) som jo gav forbilledlig rum og bagkanalslyd.
hilsen
Olde
#320156
Atmos med højtalere giver, efter min mening, primært mening, hvis man har mulighed for at installere højtalere i loftet, og gerne både for og bag. Upfiring moduler eller Sony's "virtual surround' giver ikke den samme præcision på den vertikale akse.
#320163
Problemet med upfiring moduler er, at det ikke giver den samme præcision i den vertikale placering af lydobjekter som dedikerede loftshøjtalere. Upfiring moduler giver primært det jeg vil kalde ekstra atmosfære sammenlignet med et traditionelt 5.1, 6.1 eller 7.1 set up. Det har selvfølgelig også sin berettigelse, men det giver altså ikke den samme effekt som dedikerede loftshøjtalere.
#320205
Det er udvandet fis i en hornlygte. Ikke desto mindre så er der også Dolby Atmos i både min smartphone og tablet :D
Vil til enhver tid hellere anbefale en god soundbar med sub og par baghøjttalere for Dolby Atmos befinder på nuværende tidspunkt kun i den spæde og primitive udviklingsfase. Der er dog en del lovende perspektiver over tid. Måske først om 5-10 år vil det reelt kunne performe hæderligt og hørbart i langt større grad.
#320210
aalb1970 skrev: 8. okt 2020, 12:31 Problemet med upfiring moduler er, at det ikke giver den samme præcision i den vertikale placering af lydobjekter som dedikerede loftshøjtalere. Upfiring moduler giver primært det jeg vil kalde ekstra atmosfære sammenlignet med et traditionelt 5.1, 6.1 eller 7.1 set up. Det har selvfølgelig også sin berettigelse, men det giver altså ikke den samme effekt som dedikerede loftshøjtalere.
Jeg har en løsning med upfiring højtalere. Der er ingen tvivl om at loftsmonterede højtalere er at foretrække, men er man utilbøjelig til at bore i sit stukloft, er det en ok løsning. De tilfører en del atmos-fære. :) Jeg har oplevet en temmeligt stort løft i indlevelse....
#320211
IT-Bruger skrev: 9. okt 2020, 15:39 Det er udvandet fis i en hornlygte. Ikke desto mindre så er der også Dolby Atmos i både min smartphone og tablet :D
Vil til enhver tid hellere anbefale en god soundbar med sub og par baghøjttalere for Dolby Atmos befinder på nuværende tidspunkt kun i den spæde og primitive udviklingsfase. Der er dog en del lovende perspektiver over tid. Måske først om 5-10 år vil det reelt kunne performe hæderligt og hørbart i langt større grad.
Sludder, det er på markedet og fungerer fint med det rette set-up.
#320251
Pede8000 skrev: 9. okt 2020, 17:08 Sludder, det er på markedet og fungerer fint med det rette set-up.
Du kan selv være sludder. Dét du kalder "det rette setup" indbefatter slet ikke alle apparater der fra fabrikken sælges med Dolby Atmos.
Man kan tilkøbe dyrere komponenter og sikre sig noget grej med bedre ydelse og pålidelighed, men denne forventede ydelse eller pålidelighed fås langt fra med alle apparater påsat etiketten 'Dolby Atmos'.

Desuden så efterspørger TS ikke opskriften på 'det rette setup' men stiller spørgsmålstegn ved producenters brug af en produktlabel påsat alle solgte enheder som lover Dolby Atmos og om ikke sådanne enheder udvander konceptet.
#320252
IT-Bruger skrev: 11. okt 2020, 03:31
Pede8000 skrev: 9. okt 2020, 17:08 Sludder, det er på markedet og fungerer fint med det rette set-up.
Du kan selv være sludder. Dét du kalder "det rette setup" indbefatter slet ikke alle apparater der fra fabrikken sælges med Dolby Atmos.
Man kan tilkøbe dyrere komponenter og sikre sig noget grej med bedre ydelse og pålidelighed, men denne forventede ydelse eller pålidelighed fås langt fra med alle apparater påsat etiketten 'Dolby Atmos'.

Desuden så efterspørger TS ikke opskriften på 'det rette setup' men stiller spørgsmålstegn ved producenters brug af en produktlabel påsat alle solgte enheder som lover Dolby Atmos og om ikke sådanne enheder udvander konceptet.
Du er super skråsikker i din påstand?? Jeg skal ikke kunne sige om din telefon/ tablet kan dekode Atmos, og dermed levere. Jeg forholder mig til overskriften, og siger at det ikke er tilfældet.

Hans TV kan dekode et Atmos spor og sikkert, gennem eArc sende det til et egnet apparat. Det er da alletiders.

Dolby Atmos er IKKE "en fis i en hornlygte", hvis man har udstyr der VIRKER, på samme måde som HDR ikke er en fis i en hornlygte, hvis man har et apparat der er egnet til at vise det!

At man så smider Atmos mærkatet på en telefon, siger vel bare at den kan dekode det og sende til et egnet apparat/ forstærker ?

Hvilken telefon/ tablet er der tale om?
#320290
Er det en seriøs forespørgsel? Først og fremmest skal aktive højttalere jo have strøm. Dernæst, så er der ikke mange WiSA-højttalere, som er i fjervægt-klassen, men der er jo et motto, der går "Hvis du ikke kan fikse det med gaffa, så har du ikke brugt nok", så hvor der er vilje er der vej. At klistre et sæt højttalere - såsom Beolab 17 - fast i loftet med tape bliver uanset hvad noget klamp. Personligt ville jeg heller ikke turde tage chancen og risikere, at blive slået ihjel af en nedfalden højttaler, fordi man ikke lige ville bore huller til beslag i loftet.