Brug dette forum til forslag og ris/ros til Flatpanels og forummet.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af orm08
#323092
Hej,

Indtil videre er jeg ikke vild med jeres nye layout på forsiden, der er simpelthen stoppet for meget ind, så jeg synes det er rodet.

Se det som input, og det kan være jeg vender mig til det.

Mit brugsmønster:

Checker flatpanels.dk næsten dagligt, primært fra iPad og nogle gange fra iPhone, aldrig fra computer

- Kigger om der er interessante nyheder
- Om der skulle være en ny test (men det er efterhånden sjældent :( )
- Nye spændende forum posts

Alt sammen fra forsiden

Jeg er ligeglad med prisjagten (ved godt den er interessant for andre)

Før var det simpelt, nyheder til venstre, test og forum til højre på iPad. På mobile, nyheder øverst, scroll langt ned til test og seneste forum nyheder vi menu, sådan set OK

Måske skal jeg bare vende mig til det, men lige nu synes jeg der er gået Rocket Science i det :D

Tag det som et forsøg på konstruktiv kritik
Af Dusty
#323093
Har samme brugsmønster og samme feedback. Dårligere overblik samt lidt forkrampet. Man vænner sig naturligvis til nyt, men tror nu stadig det gamle var "bedre". Også blot lidt input herfra (har ikke super gode input til rettelser :-)
Brugeravatar
Af bbplayer
#323102
Jeg kan også nikke genkendende til det lidt rodet setup..
At BF/tilbudsjagten kommer ind midt i, og så kun er få linjer, er måske lidt, ikke nødvendig.

Den var nu sjovere , når bare nyhederne var forsiden?

Jeg tænker at når man måske ser på sider som DR og TV2 , så har de næsten alt nyt i toppen,
DR smider da lidt ud i siderne, og TV2 er glad for Play ind imellem rubrikkerne, men det går.

Nu er der et blandet max fra top til bund på hele forsiden. Behøver man det? udover google BOT får lettere ved at fange links :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#323109
Lige et hurtigt indspark imens der reflekteres over kommentarerne.

Nyhederne kommer stadig i rækkefølge ned over siden. Der er dog blandet widgets af forskellig slags ind, hvor der pt er fokus på BF. Den klump forsvinder igen. Hvor siden før var opdelt i tre kolonner, som startede med nyeste øverst, så læses forsiden nu i udgangspunktet fra venstre mod højre, men med forskellig størrelse på nyhederne afhængigt af hvor de er på siden. Det kræver nok lidt tilvænning at se på - både Rasmus og jeg har benyttet den nye forside i nogle måneder nu imens den blev testet.

Vi har derudover grupperet forskellige emner ned igennem siden i nogle temabokse, hvor én af dem er tests. De er så godt nok rykket noget længere ned ift før, så med mindre en test er blandt seneste nyheder, så vil den ikke fremgå som det første man ser. Den del kan dog ændres, så tests kunne få et fast slot er sted.

Da det er begrænset hvor mange tests vi kan nå, så var den gamle forside hurtigt præget af, at 2/3 af bredden var enten tests man allerede havde læst, eller forum, som man ikke var en del af, så man skulle alligevel scrolle for at se mere end 2 nyheder. Målet med den nye forside var at have mere nyt at byde på ved hvert besøg.

Tilbudsjagten er lidt et forsøg på at få mere ud af det arbejde der lægges i at samle op på så meget data manuelt. Det er ikke sikkert at den har det bedste format nu, men den er tænkt som en teaser - og så giver det lidt ører i kassen hvis nogen bruger linkene i visse tilfælde.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#323136
Tak for jeres feedback og input. Jeg er ikke uenig i, at det godt kan blive lidt overskueligt - måske lidt overvældende. Det skal vi prøve at se, om vi kan forbedre.

I tillæg til hvad Torben siger omkring temaboksene og flowet, så har en af tankerne været at få flere ting i spil på forsiden. Før ville en besøgende, der brugte Tilbudsjagten, kun se denne på den særskilte side. Nogle af de hyppigst forekommende spørgsmål, vi fik, var "hvor finder jeg jeres XXX-oversigt". En del blev væk i flowet af nyt indhold, hvorfor vi gerne vil bringe Tilbudsjagten, 4K-databasen, den nye Streaming-kalender i spil på forsiden. Som en slags widgets. Og så samle f.eks. anmeldelser og relaterede ting i klynger på forsiden. Forsiden vil ændre sig ift. hvad der foregår. Vores Black Friday-widget forsvinder naturligvis næste uge. Under messer sker der noget andet osv.

Det har også været vigtigt for os, at der var en grund til at scrolle ned på forsiden. Det synes vi, at der er nu. Vores tal viser, at det var der ikke rigtig før (for folk gjorde det ikke så ofte).

Mens vi selv har brugt forsiden har den også ændret karakter, så vi skal nok fortsætte med at tweake. Noget af det er også en vanesag, vil jeg mene.


I den forbindelse vil jeg blot med illustrere før/efter situationen med et eksempel.

Før: Man blev mødt af 2 nyheder og 2 anmeldelser (som ikke nødvendigvis var friske) i det synlige felt på PC/tablet.

Billede


Efter: Man mødes af 7 nyheder (hvoraf disse også kan være anmeldelser eller fokusartikler).

Billede
Af Globulus
#323148
Nogle (af mine) irritationspunkter:

- I starter i toppen med en stor banner-reklame, hvorefter der kommer en endnu højere "karrusel". Mellem disse finder man så - hvis man kigger godt efter - jeres logo og en menu. Måske er banner-reklamens størrelse og placering nødvendig, men karrusellen optager unødig plads i højden og jeg - og sikkert andre - vil ikke bruge tid på at vente på, at alle emner i karrusellen bliver vist - eller klikke mig igennem dem for at speede processen op. Det er kun støj og tvinger mig til at rulle længere ned for at komme til det væsentlige.
https://cxl.com/blog/dont-use-automatic ... carousels/

- Links til de seneste forumsindlæg og nyhedskommentarer er nu samlet på en tabkontrol. Før kunne man blot rulle ned mens man kiggede til højre for først at se forumsindlæg og derefter nyhedskommentarer. Sådan har det nærmest altid været på fp og rec. Nu er kommentarerne til nyhederne gemt væk på et faneblad så man ikke blot skal rulle ned men også klikke for at se dem. Enhver ekstra brugerinteraktion skaber ekstra friktion og det kommer hurtigt til at ligne en nedprioritering af nyhedskommentarerne.

- Der er alt for mange sektioner og så vidt jeg kan se er sektionerne blot grupperinger af nyheder. Hvem bruger tid på at rulle ned for at tjekke, om der er tilføjet nye nyheder til en given sektion? Pladsen havde været bedre brugt på at beholde flere af de seneste nyheder på forsiden og så lade brugeren tilgå fokuserede nyhedsoversigter via menuen i toppen.

- Og så er der lige det med valget af nyheder i de forskellige sektioner: F.eks. finder man en generisk "Black Friday 2020..."-artikel under Android TV?!? Samme artikel finder man under "Guider" og i karrusellen. Det minder mest af alt om den taktik streamingtjenester benytter sig af, hvor de har et utal af kategorier, men meget lidt at fylde i dem, hvorfor man finder de samme titler i mange forskellige kategorier. Fair skal være fair: Det var det eneste eksempel der lige stak i øjnene og det er jo et højaktuelt emne. Og måske er der ikke flere eksempler.

- Endelig er der farven på jeres brødtekst, hvor i så vidt jeg kan se bruger rgb(102, 102, 102) hvor f.eks. rec og jp bruger rgb(34, 34, 34) og andre måske noget der er endnu tættere på sort. Jeg ved ikke om jeres webdesigner (Torben?) sidder med en eller anden Apple Retina skærm eller i det mindste en PC med en 4K skærm, men når man som jeg sidder med en 27" 1440p skærm med 125% skalering går der i forvejen noget kontrast tabt pga. antialasing, så det bliver kun værre, når teksten i forvejen er grå. Endnu værre bliver det for dem, der sidder med en helt almindelig 1080p-skærm med 100% skalering, hvor lille skrift nærmest ikke er andet end antialiasing og ser grå ud selv om teksten reelt er sort. Jeg er ikke sikker på, at i reelt har gjort brødteksten lysere ifbm. med det nye layout. Det er nok nærmere mig selv, der er blevet mere opmærksom på den dårlige kontrast fordi jeg ville kigge lidt mere kritisk på siden ifbm. at skrive dette indlæg, men jeg synes alligevel det skulle med.
#323152
Ift. karusellen og topmenuen, så har de siddet samme sted i de sidste mange år, men det gør naturligvis ikke kritikken irrelevant. Det er blot ikke noget vi har ændret på.

Vores nyheder har flere kategorier de kan falde i, så de hører først og fremmest til i "nyheder", men derudover, så vil de måske også være relevante for et specifikt emne, så hvis vi trækker dette emne ud i en boks, så kommer de naturligvis med igen. Den er lidt svær at gardere sig imod. Du vil også finde nyheder fra eks. CES under Android, eller fokusartikler om streaming under Disney.

Er det brødteksten i artiklerne eller på forsiden du mener hentyder til? Den er ret lys i sin nuværende form, og vi havde egentlig overvejet helt at fjerne den. Den kan godt komme over i en anden nuance, så den får mere kontrast. Fontstørrelsen på de små nyheders dato kunne måske også få et nøk opad. Mht. hvad jeg redigerer på, så bruger jeg normalt 100% forstørrelse på PC'en, så jeg har knapt så meget AA igang, som hvis den var 125%. På Apple-produkterne står det naturligvis fint, så det er nok ikke benchmarken vi skal bruge :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#323156
Globulus skrev: 25. nov 2020, 09:22 - Der er alt for mange sektioner og så vidt jeg kan se er sektionerne blot grupperinger af nyheder. Hvem bruger tid på at rulle ned for at tjekke, om der er tilføjet nye nyheder til en given sektion? Pladsen havde været bedre brugt på at beholde flere af de seneste nyheder på forsiden og så lade brugeren tilgå fokuserede nyhedsoversigter via menuen i toppen.
Tak for input. Det noteres. Blot lige en kommentar til 2 af punkterne.

Jeg er sikker på, at et meget langt nyhedsflow virker for mere klassiske aviser, der skriver mange artikler dagligt. De har høj frekvens. På Flatpanels har vi dog en del faste elementer, som vi ikke ønsker skal vige for seneste lille eller store nyhedsartikel. Flatpanels er en forbrugerguide og nogle af vores publicerede værker er stadig relevante og besøges af hundredevis af danskere, i nogle tilfælde tusindvis, ugentligt, selvom de er 8, 9, 10 eller flere år gamle. Nogle brugere kommer kun til siden for at læse nyheder om f.eks. Apple TV eller LG TV. Der er mange forskelige brugsmønstre, så vi har prøvet at omfavne flere af dem i stedet for før, hvor forsiden ikke var så omfattende.

Globulus skrev: 25. nov 2020, 09:22- Og så er der lige det med valget af nyheder i de forskellige sektioner: F.eks. finder man en generisk "Black Friday 2020..."-artikel under Android TV?!? Samme artikel finder man under "Guider" og i karrusellen. Det minder mest af alt om den taktik streamingtjenester benytter sig af, hvor de har et utal af kategorier, men meget lidt at fylde i dem, hvorfor man finder de samme titler i mange forskellige kategorier. Fair skal være fair: Det var det eneste eksempel der lige stak i øjnene og det er jo et højaktuelt emne. Og måske er der ikke flere eksempler.
Helt afgjort ikke hensigten. Jeg har netop rettet det. Vi skal lige have finjusteret, hvordan vi bruger kategorier og sektioner her efter den nye forside.
Af Globulus
#323157
Med brødtekst mener jeg f.eks. https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1606288644

"Hidtil har man kunnet styre Samsung TV med stemmekommandoer til Google Assistant..."

F12 Developer Tools i Chrome fortæller mig, at der bruges rgb(102, 102, 102) som er tættere på sort end på hvid, men stadig meget lys til formålet.

Et forum-indlæg benytter rgb(48, 62, 65) som er noget mere behageligt at læse, men stadig i den lyse ende relativt til andre medier. rec bruger f.eks. rgb(34, 34, 34) til deres brødtekster og rgb(0, 0, 0) til deres forumindlæg.

Jeg forstår ikke helt hvad du mener med at du har "knapt så meget AA i gang ved 100% som hvis du kørte med 125%". Jeg taler ikke om opskalering af en 1080p desktop til et 1440p display.

"Scale and layout" er sat til 100% på min PC, men jeg kører normalt med en zoom level på 125% i Chrome. Dette betyder ikke, at en side er rendered i 100% og derefter opskaleres til 125%, men at tekst renderes i en større udgave, hvilket betyder, at relativt færre pixels benyttes til antialiasing end tilfældet havde været ved 100%. Dermed kommer kontrasten tættere på kilden (givet uendelig opløsning), men stadig langt fra hvad man opnår på en Retina skærm, hvor man måske vil køre med 200%.

Brug ZoomPlus eller et lignende magnifier-værktøj for at se, hvor meget der bliver brugt til antialiasing af teksten vs. kernen.

Meget mere om emnet her: http://rastertragedy.com/RTRCh0.htm

Uanset hvad, så er kontrasten ringe, hvilket gør brødteksten i jeres artikler mindre læsevenlige set fra et ergonomisk synspunkt. Normalt vil man bruge helt sort til overskrifter og så måske en lidt lysere - men stadig tæt på sort - nuance til brødteksten, men i lægger ud med at bruge rgb(71, 71, 71) til overskrifterne og så er det jo lidt op ad bakke at skulle finde en lysere nuance til brødteksten. Så det er både overskrifter og brødtekst der skal have et kraftigt nøk nedad, hvis læsevenligheden skal forbedres.
#323167
For lige at slå det fast: Der er ikke ændret noget i brødtekst-farve eller andre elementer omhandlende artikelmateriale. Det er udelukkende forsiden, som er redigeret. Så det du linker til har set således ud siden vi implementerede dette layout for adskillige år siden. Det er første gang vi hører problemet nævnt, men igen så gør det naturligvis ikke kritikken irrelevant.

Jeg oplever ikke de problemer du beskriver på nogen af de skærme jeg bruger til dagligt, men jeg bruger heller ikke 125% forstørrelse i Chrome, og forskellen på grå og sort tekst er knap så udtalt ved 100%. Det er et simpelt fix at ændre på farven, men det skal måske puttes i en evalueringsrunde, som vi gemmer til senere. Der vil altid være de, der foretrækker kontrasten anderledes - nightmode eksempelvis.

Edit: Jeg lod mit indlæg stå for længe i editoren, så Rasmus nåede lige at snige sig foran :)