Brug dette forum til forslag og ris/ros til Flatpanels og forummet.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af smuff
#183278
Hej - som mangeårig bruger af Flatpanels.dk undrer det mig, at der har været så stille på test-fronten som tilfældet er lige nu. Sidste anmeldelse af et TV (som vel er det primære interesse-felt for de fleste) er snart 4 måneder siden (b&o d. 2. december).Er det fordi man afventer nye modeller, eller hvad skyldes stilheden?

At Panasonic-priserne også lader vente på sig er vel forståeligt, hvis man afventer en officiel tilbagemelding fra Panasonic. Men er det eneste mulighed? For en hel måned siden var jeg hos en Panasonic-forhandler til en fjernsyns-snak, og han kunne hive en prisliste frem med priser på samtlige modeller. Kun til intern brug, selvfølgelig - men så stor en stats-hemmelighed kan det vel heller ikke være? Desværre kan jeg selv kun huske en af de priser, han nævnte - VT-modellen kommer i 50" til at koste 19.000 kr, så vidt jeg husker.

Kvaliteten på Flatpanels er meget høj, som vi alle ved. Jeg prøver nok bare at sige, at hvis interessen skal fastholdes, skal man helst have en fornemmelse af, at der sker noget nyt indimellem - og her er min (subjektive) opfattelse, at der pt. er meget stille herinde.

En mild kritik, sagt i al venlighed :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#183279
Jeg kopierer lige et svar mht. anmeldelser, som jeg skrev i en kommentar for lidt siden:
"Der er en test på vej af Sonos Playbar og indenfor meget kort tid, så begynder vi at modtage alle de nye 2013-modeller fra diverse tv-producenter. Vi har med vilje ikke taget 2012-modellerne ind i nogle måneder nu, da de har været på vej ud :-)"

Mht. priser, så er det lidt ude af vores hænder. Jeg har rykket flere gange, men vi modtager altid gerne tips fra andre kilder end producenterne selv. I ved hvor I kan finde min e-mail :) Der er ikke noget vi hellere vil end dele disse ting med jer, så vi holder altså ikke på nogen hemmeligheder. Jeg arbejder også lige nu hårdt på at få overblikket op over Samsung og LGs modeller, men da de danske modeller altid varierer på flere punkter i forhold til f.eks. de amerikanske, så er vi afhængige af at høre noget fra de nordiske afdelinger.

Den seneste tid har vi fokuseret på at få det nye forum i luften. Det har - desværre - krævet lidt mere af min tid end jeg havde forudset. Men hvis du vil have endnu mere fra FlatpanelsDK, så kan jeg anbefale at også følge med på twitter og Facebook, hvor der løbende kommer ting, som er få små til en forsidehistorie, men stadig ganske interessante :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#183280
Lige en ekstra-kommentar mht. priser. Før i tiden har vi flere gange fået priser fra forhandlere, men også disse er tilbageholdne i år med at melde ud. For et par år siden kunne vi meget hurtigt dele priser ud på de forskellige modeller, men som mange nok ved, så er der mange branchemedlemmer iblandt os, så når vi f.eks. delte priserne på Samsungs fladskærme, så kiggede de andre producenter med og korrigerede derefter. Der har efterhånden ledt til en situation, hvor mange producenter helst ikke vil melde først, men sidder lidt på informationen.
Af J.H.
#183284
Ja jeg må da til gengæld erklære mig særdeles tilfreds med Flatpanels. Der ligger mange timers arbejde forud for at præsentere de mængder elektronik der bliver præsenteret her.

Der kommer naturlige pauser, som f.eks. ved omlægninger af forum og med nye modellers indtog, hvilket er gældende for mange andre områder også.

Derudover står det jo enhver frit for at bidrage med nye oplysninger...som f.eks. priser og data på nye skærme o.lign. Jeg er sikker på at de vil blive modtaget med glæde, naturligvis forudsat at de er saglige og faktuelle.

Så thumbs up herfra :)
Brugeravatar
Af edinger
#183285
Jeg lægger mig i slipstrømmen af J.H.'s rosende indlæg.

Det er en fornøjelse at læse Torbens og dine – samt visse brugeres – artikler og indlæg ;)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#183295
Det skal også medregnes, at dækning af medieevents i forbindelse med lancering af de nye TV kræver, at vi prioriterer lidt anderledes omkring jul og nytår. Af og til kan vi lægge en test i pipeline og så gemme den lidt, men der har ikke rigtigt været noget spændende (ud over BV11) at kigge på denne gang. Vi ville gerne have gemt BV11 lidt, men der var for mange der gerne ville se resultatet før jul til at vi ville trække spændingen ud. Derfor ser I også lidt flere "non-TV"-anmeldelser for tiden.

Jeg har lige et par småting, som skal testes af på Playbar før anmeldelsen sendes online. Da vi går grundigt til værks, så forsøger jeg pt. at tvinge 5.1 surround ud af Playbar selvom det ikke er muligt at hive sådan et signal ud af et TV hvis kildematerialet er forbundet via HDMI. Det er lidt nørdet, men det skal nok blive godt :)
Af smuff
#183363
Tak for hurtigt og sobert svar til Rasmus og Moderator. Som nævnt var det ikke kvaliteten, men frekvensen af anmeldelser, jeg reflekterede på. Jeg læser jeres svar som udtryk for, at min fornemmelse egentlig var god nok: at der på TV-anmeldelses-fronten er lidt stille pt, men at der blot er nogle gode forklaringer herpå - travlhed med nyt forum, årstiden i forhold til prioritering af nyheder, og en afventen på 2013-modellernes ankomst. Så vi væbner os med tålmodighed og glæder os til, at anmeldelser af 2013-modellerne begynder at tikke ind :)

Omkring priser på Panasonics 2013-modeller er det iøvrigt sjovt at læse, at Flatpanels uafvidende har spillet en aktiv rolle i pris-fastsættelsen ved at offentliggøre priser på et tidligere tidspunkt, som markedet så har justeret priser efter. Det er da en klar tilkendegivelse af, hvilken indflydelse I efterhånden har fået på det danske marked - hvilket vel må være den ultimative ros til kvaliteten af jeres arbejde. :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#183364
Jeg troede egentlig, at vi havde gaflet os et eksemplar af Sonys 84" 4K TV før jul, men det viste sig blot at være en invitation til fremvisning af TV'et - ikke et udlån :) Måske vi kan få en 4K-model i år i stedet.
Af PeterD
#183365
Først og fremmest: Tak for et godt forum!!

Til debat: Er ikke helt tilfreds med det "nye" lock in...

Syntes det er dumt man får en besked "Du er nu logget. Klik her for at komme tilbage til forumet"..Hvorfor ikke bare åbne til forumets forside med det samme, når man er logget ind?

Og kan det ikke gøres lidt større? Det står alt for "gnidret"/småt, smalt på siden...Lidt rodet, blandet med reklamer...Nej..Hvorfor ændre noget som fungerede godt?


Ærlig talt var det gamle metrode. Lettere og pænere..Sorry to say!

Lidt mere brugervenlighed ville være nice...Tænk på dem som bruger Smartphone etc...

I wish the old layout back, please!!
Senest rettet af PeterD 20. mar 2013, 11:21, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#183366
PeterD skrev:Tak for et godt forum!!


Er ikke helt tilfreds med det "nye" lock in...

Syntes det er dumt man får en besked "Du er nu logget.Klik her for at komme tilbage til forumet"..

Hvorfor ikke bare åbne forumet med det samme, når man er logget ind..?
Det er en af de ting vi kigger på. Vi har samlet forslag og løsninger i denne tråd. Flere af tingene har vi allerede implementeret :)
http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... =3&t=28452
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#183367
smuff skrev:Så vi væbner os med tålmodighed og glæder os til, at anmeldelser af 2013-modellerne begynder at tikke ind :)
Forhåbentlig modtager vi de første allerede her i starten af april - måske allerede næste uge :-)

Tak for roserne. Bare rolig, der skal nok komme meget mere sjov i de kommende måneder.
Af PeterD
#183368
Tak for hurtigt svar Rasmus.

Ja, er dog ung endnu, men hele den nuværende tynde skrifttype virker "billig" som et tilbageskridt fra den "gamle side"..

og som sagt. Hvorfor få en besked om at man er logget ind for at skulle klikke for at komme tilbage...Det bør kunne gøres hutigere..

Savner den gamle måde at logge ind på. Hurtigt. Nemt..og det kunne være dejligt, hvis den kan "huske" ens kode. Hvis man går fra Forum til Flatpanels.dk eller en anden side og så tilbage til forumet...

Og større skrift (som den Go'e gamle..)