De, der ikke kan vente, kan jo i mellemtiden tage et kig på dette review:
http://www.avforums.com/review/Panasoni ... eview.html
Det handler om G30B - men på alle betydende parametre svarer det til vores G30Y (og sikkert også G30E) model.
Jeg har haft mulighed for at undersøge 46G30Y relativt intensivt over den sidste uges tid, og på den baggrund mener jeg, at overnævnte review er relevant at bruge som rettesnor med følgende kommentarer (som skal læses med en entusiasts øjne). Jeg inddrager Panasonics V10, VT30 og Pioneers 9G plasma-TV som referencepunkter, hvor jeg synes, at det giver værdi.
Lad os komme i gang: Jeg er ikke helt enig i målingen af gamma i THX-mode (der kan være forskelle i modellerne – men det kan også sagtens være måleinstrumenterne og testbilleder/testgenerator, der giver denne forskel): Jeg måler en gennemsnitlig gamma på ca. 2.1 – og man kan ikke ændre på den, hvilket er en stor mangel. At man heller ikke kan ændre på hvidbalancen i THX-mode, som man ellers kunne i tidligere modeller, er bare ikke godt nok (men det er måske et krav bundet til THX-certificeringen).
Målingen af hvidbalancen i reveiwet i THX-mode svarer til det, som jeg får (et grønligt stik i billedet, svarende til dE76 = 10 – 15 ). Det kan ikke være rigtigt, at man i 2011 skal omkring servicemenuen for at bringe THX-mode ned på et rimeligt niveau mht. fejl i hvidbalancen. Denne kommentar gælder i øvrigt også for VT30 (men ikke VT10).
Jeg har ikke så meget mere at sige til målingerne af farvegengivelsen før og efter kalibrering – det er muligt at opnå en meget fin farvegengivelse (ikke bare i PROFESSIONAL1/2-mode) – men selvom gråtoneskalaen måler pænt, bliver den aldrig fri for synlige småfejl (akkurat som tidligere Panasonic plasma-TV). VT30Y opfører sig meget pænere i denne disciplin. Hvor meget man vil se denne forskel på reelt filmmateriale, kan man stille spørgsmålstegn ved. Faktum er, at VT30Y er det eneste plasma-TV, som jeg har set og som jeg synes performer på niveau med Pioneers 9G plasma-TV mht. synlig linearitet i gråtoneskalaen.
NORMAL-mode leverer et meget lysstærkt billede (og her kan man selvfølgelig sige noget om måledata – men faktum er, at man så også er nødt til at sige noget om testbilledet, der måles på, da plasma-panelernes lysudsendelse begrænses af ABL-kredsløbet – altså varierende lysstyrke som funktion af belastningen (areal + RGB-niveau) – men for at gøre det kort kunne jeg opnå 287[cd/m^2] ved 1% arealbelastning med IRE100 (100% hvid).
100cd/m^2 nås ved ca. 55% arealbelastning med IRE100. Maksimal KONTRAST-indstilling (hvor farverne ikke ”brænder ud”) anvendes ved denne måling.
Prisen for denne høje lysstyrke er, at billedet flimrer i lyse scener – og endda så meget, at jeg var i tvivl om det faktisk kørte helt ned på 50[Hz] ved PAL-TV. En måling viste dog at det kørte 100[Hz] som forventet – så måske er det forholdet mellem ON- og OFF-tiderne, der spiller ind – eller noget andet der udføres for at opnå den høje lysstyrke.
NORMAL-mode er desuden udstyret med en form for dynamisk kontrast, som kan være ganske synlig og nem at reproducere. Fænomenerne (flimmer + dynamisk kontrast) er i praksis (næsten) fraværende i andre modes.
NORMAL-mode virker med andre ord som om panelet er ”over-driven”. Farvegengivelsen i NORMAL-mode er desuden overmættet – men det kan være OK i lyse omgivelser for at korrigere for en sænket gamma pga. lysindfald i skærmen. Man kan i øvrigt ændre gamma i NORMAL-mode. Alt taget i betragtning er NORMAL-mode velegnet til lyse omgivelser, hvor man alligevel ikke kan opnå korrekt farvegengivelse. Slå eventuelt ECO-mode til for at lade TV’et tilpasse lyset fra panelet til omgivelsernes lysforhold.
PROFESSIONAL1/2-mode svarer i store træk til THX-mode – men ikke helt. Den store forskel er naturligvis, at man har mange flere indstillingsmuligheder i PROFESSIONAL1/2 – bl.a. hvidbalance, gamma og den omtalte CMS, der arbejder med HSV-niveauer (hvor jeg foretrækker Samsungs RGB-model i CMS’en) – men med lidt simpel hovedregning er det nemt nok at kalibrere Panasonics CMS med simpelt software og fornuftigt måleudstyr.
For PROFESSIONAL1/2-mode gælder, ved 1% arealbelastning ved IRE100, at der udsendes ca. 120[cd/m^2], hvorefter lysudbyttet falder ret jævnt med øget belastning, og 100[cd/m^2] nås ved ca. 5% arealbelastning. Forløbet (”APL-kurven”) er tæt på fladt.
Tilsvarende gælder for THX-mode, at der ved en 1% arealbelastning ved IRE100 udsendes ca. 195[cd/m^2], hvorefter lysudbyttet falder relativt jævnt med øget belastning, og 100[cd/m^2] nås ved ca. 50% arealbelastning.
Det er lykkes for Panasonic at fjerne noget, der lignede et problem med ABL-kredsløbet, som gav sig til kende som blinkende/pumpende billeder ved bestemte panelbelastninger (afh. af KONTRAST-indstillingen). Dette er endda bedre end Pioneers 9G plasma-TV og V10 og lige så godt som VT30.
I øvrigt kan man sige om de to IFC-niveauer (”IFC” omdøbes til”24p smooth film” når TV’et fodres med et 24p-signal), at det ser meget ud som om, at MIDDEL er algoritmen fra G20-serien, og MAKSIMUM ligner den gamle algoritme fra 2008-modellerne. MIDDEL afvikles ved 100[Hz] eller 96[Hz] afh. af kildematerialets framerate, mens den maksimale IFC-indstilling altid afvikles ved 60[Hz].
I alle billed-modes er der noget støj omkring bevægelser. Det er noget, som ikke eksisterede i f.eks. V10’eren eller på Pioneers 9G-modeller. Denne støj kan ikke fjernes – men om man ser det i praksis på normal kiggeafstand er igen et åbent spørgsmål.
Fosfor-trails er på ca. samme niveau som jeg husker 2010-modellerne (G20). Retention er på samme niveau som jeg husker 2010-modellerne. Jeg/vi oplevede ikke buzz som funktion af forskelligt billedindhold fra dette specifikke apparat. Oplevet kontrast i dagslys er i høj grad hjulpet af filteret på TV (som vi så for første gang i 2010) og den høje lysstyrke i NORMAL-mode. I meget dæmpet belysning er sortniveauet sammenligneligt med 2010-modellerne.
Så langt, så godt.
Er der nogen, der kan huske hvad ”false contouring” er? Nej, vel? Det er groft sagt længe siden, at den slags blev udryddet – noget som Panasonic ikke havde f.eks. tilbage på V10’eren for snart 3 år siden.
Well – G30’eren har det...
Billedgengivelsen lider en del under dette fænomen, og det kommer til udtryk som misfarvninger (magenta + grønne bånd) i gradienter og kontraster på f.eks. hudfarver under panoreringer og bevægelser.
”Dobbeltbilleder” og uskarphed eller måske rystelser under panoreringer er der i højere grad på G30 end på f.eks. VT30 og Pioneer 9G. Dette gør, at jeg synes, at gengivelse af bevægelse på TV’et er under standard - både for PAL TV-indhold og for BD. At slå IFC til mindsker i nogen grad problemet – og false contouring forsvinder heller ikke tilstrækkeligt, når man gør dette. Til gengæld bliver billedet lidt for video-agtigt med IFC slået til – men på den anden side set - uden IFC synes jeg heller ikke at bevægelse gengives optimalt.
Jeg mener at AVForums’ anmelder underspiller disse problemer ved modellen i reviewet. Som sagt lider VT30’eren heldigvis ikke af dette problem (jeg ved ikke med GT30’eren – har ikke set den model endnu).
Forslag til indstillinger:
1. Hvis man kun ønsker at bruge én indstilling til dagslys og dæmpet belysning, må det være at vælge THX-mode og evt. slå ECO-mode til, således at TV’et følger rumbelysningen. Uden ECO bliver billedet nemt for lyssvagt i meget oplyste omgivelser. Skru evt. KONTRAST op til maks. 45 som ca. er det punkt hvor TV’et performer maksimalt mht. lysudbyttet i THX-mode.
2. Hvis man gerne vil have en indstilling til dagslys og dæmpet belysning, kan man bruge NORMAL (evt. med ECO-mode slået til) til dagslys. Husk at sætte FARVETEMP = VARM. LYS skal alt andet lige være +1 og KONTRAST ikke over 45. Man kan give FARVE et par nøk ned, hvis man synes. Til dæmpet belysning ville jeg derimod vælge PROFESSIONEL1 med FARVETEMP = VARM og ellers bruge default-indstillingerne og allerhelst udføre en kalibrering (med måleudstyr) på denne indstilling (som ellers er meget tæt på THX men mere lyssvag, da APL-kurven er fladere, hvilket er ønskværdigt i forhold til mastering-processen for indholdet). Da APL-kurven er flad, giver det ikke meget lysstyrkemæssigt at skrue ret meget mere op for kontrasten end standardindstillingen (som jeg mener 36).
Break-in:
Dette er et temperamentsspørgsmål – men jeg ville bruge forsigtighedsprincippet og tage de nødvendige forholdsregler i de første (nogle) hundrede timer. Vi er i gang med at lave lidt statistik på VT30’eren mht. ældning, men jeg antager ikke, at måledata kan bruges direkte på G30, da jeg ikke er sikker på, at de anvender samme slags fosfor.
Opsummering:
Problemerne med false contouring, flimmer ved høje lysstyrker, udfordret bevægelseshåndtering og en handicappet THX-mode mht. kalibrering er helt afgørende for, at min vurdering af modellen: Det må I kunne gøre bedre, Panasonic.