19. mar 2020, 07:43
#311498
Jeg trak og samlede lige nogle tal.
Tv-kanaler: Efter fald på typisk 5-15% på ugebasis foreløbigt i 2020 (ift. samme uge i 2019), så brugte danskerne 14% mere tid på tv-kanaler i sidste uge. Det er første uge i 2020, at antallet af minutter stiger. Det var ikke overraskende pressemøderne fra statsministeriet, som trak flere seere til. Tallene for denne uge kommer på mandag.
Streaming: Det forlyder fra flere fronter, at internetforbruget er steget markant i de lande, som er hårdt ramt af coronavirus. Her stiger forbruget af videostreaming og i endnu højere grad onlinespil. Viaplay siger, at filmleje (ikke abonnementsdelen) i sidste weekend steg 64% ift. forrige weekend. Apple, Google og Netflix udsender ikke sådan nogle tal, men vi får svar på, hvad det har betydet for Netflix i deres kvartalsregnskab senere. Indtil videre meldes der fra analyseselskaber om stor stigning i download af Netflix app'en i Spanien og Italien.