Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#246887
Amazon Prime Video streamingtjenesten er kommet til Danmark. Vi modtager månedligt en liste over nyt indhold, som kan findes her: Nye film og serier på Amazon Prime Video i Danmark

Du kan desuden få overblikket over indhold på flere streamingtjenester i Streaming-kalenderen.


I kan også få opdateringer her i tråden ind i jeres RSS-læser via http://flatpanels.dk/flatforum/feed.php??f=25&t=37289

Se også:
Amazon-sektionen
Netflix tråden - nye film og tv-serier
HBO Nordic tråden - nye film og tv-serier
Viaplay tråden - nye film og tv-serier
#246889
Billede

Nyt på Amazon i februar og marts 2017



Sneaky Pete – tilgængelig nu
Sneaky Pete fra Amazon Original Series, produceret af Golden Globe og Emmy-vinderne Graham Yost og Bryan Cranston, har fået dansk præmiere på Amazon Prime Video. For nylig blev serien forlænget med anden sæson, og serien blev på den første dag i USA og Storbritannien den næstmest streamede Amazon Originals Series efter The Man in the high Castle. Sneaky Pete handler om en svindler, Marius (Giovanni Ribisi), som kommer ud af fængslet for at opdage, at han er jagtet af en ond gangster, som han engang snød. De medvirkende i serien tæller blandt andet: Giovanni Ribisi (Avatar), Marin Ireland (Side Effects), tredobbelt Emmy vinder Margo Martindale (The Americans), Peter Gerety (Prime Suspect), Libe Barer (Parenthood), Shane McRae (Still Alice) og Michael Drayer (Mr. Robot). Serien, som er et samarbejde med Sony Pictures Television er produceret af følgende producere: Graham Yost (The Americans), Bryan Cranston (Breaking Bad), Michael Dinner and Fred Golan (Justified), James Degus (All The Way) and Seth Gordon (Horrible Bosses).


Man in the High Castle, sæson 2 – tilgængelig nu
Serien er baseret på Philip K. Dicks Hugo Award-vindende historiske novelle. I anden sæson af dramaserien The Man in the High Castle bliver det fortsat undersøgt, hvad der ville være sket, hvis de allierede magter havde tabt Anden Verdenskrig. Mens Tyskland styrer meget af østkysten og Japan styrer vestkysten, er Rocky Mountains blevet en "neutral zone" - og grundlaget for en modstand, ledet af en mystisk figur, kun kendt som ”The Man in the High Castle”.
I den nye sæson, med Stephen Root (Justified, Boardwalk Empire) i hovedrollen, hænger freden mellem Tyskland og Japan i en tynd tråd og behovet for at finde ”Manden i det høje slot” bliver mere og mere desperat. I mellemtiden sætter nogle afsløringer vores karakterer på kollisionskurs, og resultatet kan få ødelæggende konsekvenser. På rollelisten af The Man in the High Castle finder vi blandt andre Alexa Davalos, Rupert Evans, Luke Kleintank, DJ Qualls, Joel De La Fuente, Brennan Brown, Bella Heathcote og Callum Keith Rennie med Cary-Hiroyuki Tagawa og Rufus Sewell. Serien er udviklet af Frank Spotnitz med Daniel Percival, Erik Oleson, Isa Dick Hackett, Richard Heus, Ridley Scott og David W. Zucker som executive producers.


Fleabag – tilgængelig nu
Den 10. februar har Fleaback præmiere på Amazon Prime Video. Phoebe Waller-Bridge (Crashing, Broadchurch) har skrevet serien og medvirker også selv. Fleaback er et morsomt og gribende indblik i sindet på en neurotisk, erotisk, vred og ulykkelig kvinde, og foregår i det moderne London. Serien er baseret på Waller-Bridges teaterstykke af samme navn, der vandt en Edinburgh Fringe First Award, en Critics’ Circle og en OffWest End Awards for mest lovende dramatiker samt Susan Smith Blackburn prisen, Special Commendation, der gives til enestående teaterstykker. Med i Fleaback spiller også Brett Gelman (Twin Peaks), Olivia Colman (Peep Show), Bill Paterson (Outlander), Hugh Dennis (Outnumbered), Hugh Skinner (Poldark), Jamie Demetriou (People Time), Jenny Rainsford (The Smoke) og Sian Clifford (Paddy). Serien er instrueret af Harry Bradbeer (Dickensian), og er produceret af Phoebe Waller-Bridge, Harry Williams and Jack Williams (The Missing). Hver episode er 30 minutter lang.


Goliath – tilgængelig nu
Den 17. februar kan medlemmer se første sæson af en af Amazons mest populære serier, Goliath. I serien spiller Golden Globe og Oscar-vinder Billy Bob Thornton (Fargo) samt Oscar-vinder William Hurt (Broadcast News) over for hinanden i det 21. århundredes ultimative David og Goliat-kamp, der udkæmpes i det amerikanske retssystem. I serien følger vi advokaten (Thornton), som søger efter forløsning. Hans eneste chance herfor afhænger af retfærdighed i et retssystem, hvor sandhed er blevet en handelsvare og domme som oftest sker til fordel for de rige og magtfulde. Serien er skrevet af David E. Kelley (Ally McBeal) og Jonathan Shapiro (The Practice). Med i serien spiller også Olivia Thirlby (Juno), Maria Bello (Prisoners), Molly Parker (House of Cards), Nina Arianda (Florence Foster Jenkins) og Tania Raymonde (Lost), Britain Dalton (Criminal Minds) and Sarah Wynter (24 timer). Goliath er produceret af Kelley, Shapiro, Ross Fineman (Lights Out), David Semel og Larry Trilling (Parenthood).


Transparent, sæson 3 – tilgængelig nu
Den 17. februar har seneste sæson af Transparent præmiere på Amazon Prime Video. Med i serien spiller Jeffrey Tambor (Arrested Development), Gaby Hoffmann (Girls), Amy Landecker (Curb Your Enthusiasm), Judith Light (The Assembled Parties) og Jay Duplass. Serien følger en kernefamilie i opløsning på en rejse mod selvrealisering. Efter et svirende reality tjek, har Maura endelig fundet kærligheden i Vicki og er blevet accepteret af familien. Nu vil hun lægge sig under kniven for at blive den kvinde, hun har forestillet sig. I mellemtiden kaster Sarah og Ali sig over to forskellige tilgange til spirituel kontakt. Josh er frakoblet sit arbejde og kærlighedsliv, og lider et forfærdeligt tab, der tvinger ham til at forene sig med sin fortid én gang for alle. Alle veje mødes på et familiecruise til Mexico, der slår fast, at selvom familiens historie er sløret, er hver Pfeffermann deres sande jeg, når de er sammen


Mozart in the Jungle, sæson 3 – tilgængelig nu
Den 17. februar har tredje sæson af Mozart in the Jungle præmiere på Amazon Prime Video. Serien er baseret på den anmelderroste erindring Mozart in the Jungle: Sex, Drugs & Classical Music af Blair Tindall. Med i serien spiller Gael García Bernal (Bad Education) og Lola Kirke (Gone Girl) samt Bernadette Peters, Saffron Burrows og Malcolm McDowell. Den tredje sæson starter midt i et storslået, italiensk eventyr. Rodrigo påtager sig en ny kunstnerisk udfordring: At lede opera-divaen Alessandra efter hendes længeventede hjemkomstkoncert til Venedig. Rodrigo bliver opslugt i Venedigs musikalske historie, mens Alessandra trækker ham ind i et lidenskabeligt samarbejde, der hurtigt bliver en forestilling i sig selv. Hailey rejser tværs over Europa med Andrew Walsh’s ensemble, og erfarer, at det ikke er alt, hun havde håbet, det ville være. I månederne efter lockouten er symfonien blevet skilt ad, og mange af musikerne kan ikke være i samme rum med hinanden, mens de anspændte forhandlinger mellem Cynthia og Gloria bliver personlige. Musikerne udfordres til at blive individer igen, og konfronteres med et liv uden for orkesterfamilien i centrum.


Transparent, sæson 3 – tilgængelig nu
Den 17. februar har seneste sæson af Transparent præmiere på Amazon Prime Video. Med i serien spiller Jeffrey Tambor (Arrested Development), Gaby Hoffmann (Girls), Amy Landecker (Curb Your Enthusiasm), Judith Light (The Assembled Parties) og Jay Duplass. Serien følger en kernefamilie i opløsning på en rejse mod selvrealisering. Efter et svirende reality tjek, har Maura endelig fundet kærligheden i Vicki og er blevet accepteret af familien. Nu vil hun lægge sig under kniven for at blive den kvinde, hun har forestillet sig. I mellemtiden kaster Sarah og Ali sig over to forskellige tilgange til spirituel kontakt. Josh er frakoblet sit arbejde og kærlighedsliv, og lider et forfærdeligt tab, der tvinger ham til at forene sig med sin fortid én gang for alle. Alle veje mødes på et familiecruise til Mexico, der slår fast, at selvom familiens historie er sløret, er hver Pfeffermann deres sande jeg, når de er sammen


Z: The Beginning of Everything – tilgængelig nu
Den 24. februar har Z: The Beginning of Everything præmiere på Amazon Prime Video. Serien er en fiktiv bio-serie, og tager udgangspunkt i Zelda Sayre Fitzgeralds – den geniale, smukke og talentfulde Southern Belle – som blev den første charleston-pige og senere et ikon for 20’ernes vilde jazz-dage. Med i serien spiller Christina Ricci (Pan Am) og David Hoflin (One Upon a Time). Serien begynder det øjeblik, Zelda møder den upublicerede forfatter F. Scott Fitzgerald i Montgomery, Alabama i 1918, og bevæger sig igennem deres lidenskabelige, turbulente affære og senere ægteskab. Made in heaven, lived out in hell: Parret var deres tids “kendispar”. I serien konfronteres vi med alkoholisme, utroskab, knuste drømme og psykisk sygdom, som ultimativt ledte til Zeldas tragiske, utidige ende. Z: The Beginning of Everything dykker ned i en fascinerede kvindes liv, der var forud for sin tid, og desuden en kunstner fast besluttet på at etablere sin egen identitet i kølvandet på hendes mands verdensberømmelse. Serien er en moderne fortolkning af en af de mest berygtede kærlighedshistorier gennem tiden, og udspiller sig fra Montgomery, Alabama til den franske Riviera.


Hand of God
Den 10. marts får sæson to af Hand of God premiere på Prime Video. Serien er skrevet af Ben Watkins (Burn Notice). Hand of God vender tilbage med Golden Globe vinderen Ron Perlman (Sons of Anarchy), i hovedrollen som dommer Pernell Harris.
Den hårdtprøvede San Vicente, a.k.a. "Judge Maksimum", har ramt bunden og står anklaget for mordet på en betjent. Hans egne visioner og hans søns spøgelse fører langsomt Pernell mod en sammensværgelse, der er større, end han har forestillet sig. Han bliver truet i sit forhold til sin kone og alt, hvad han har kært. I denne sæson, skal Judge Maksimum kæmpe hårdt på to fronter for at genoprette sin fornuft og genvinde sin frihed. Hand of God har stjerner i castet som Dana Delany (Body of Proof), der spiller ekskonen Crystal Harris, som er på en mission for at sikre sin søns arv, Andre Royo (The Wire) som den selskabelige, smarte borgmester, Robert 'Bobo 'Boston, Garret Dillahunt (Justified) som KD, den genfødte sociopat, hvis voldelige tendenser udnyttes af Pernell, Emayatzy Corinealdi (Roots) som Pernell’s tidligere escortpige og Tessies fortrolige, Alona Tal (Supernatural) som Pernell’s sørgende svigerdatter Jocelyn Harris, Julian Morris (Pretty Little Liars) som den moralsk tvivlsomme prædikant Paul Curtis, og Elizabeth McLaughlin (Betrayal) som præstens sensuelle kæreste, Alicia. Denne sæson får castet desuden selskab af Linda Gray (Dallas), Nia Long (The Best Man) og Brian Baumgartner (The Office).


Red Oaks
Den 10. marts får anden sæson af Red Oaks verdenspremiere på Amazon Prime Video.
Med skuespillere som Craig Roberts, tager serien Red Oaks seerne tilbage til sommeren 1986. Vi befinder os i New Jerseys forstæder, hvor Top Gun var nummer et på billetkontoret, og livet var langt mere simpelt… Altså for alle på nær de fortabte og utilpassede ansatte og medlemmer af Red Oaks Country Club.
For den professionelle tennisspiller, David Meyers (Craig Roberts), har det været et år fyldt med omvæltninger. I en tid, hvor han ovenpå sine forældres skilsmisse er tvunget til at droppe ud af NYU, og dermed opgive sine fremtidige drømme om at blive filminstruktør, er det eneste lyspunkt i hans liv romancen med Skye. Skye er datter af Red Oaks direktøren Doug Getty. I mellemtiden kæmper Davids familie og venner alle med deres eget komplicerede kærlighedsliv i løbet af sommeren. Red Oaks er skabt og produceret af Gregory Jacobs og Joe Gangem. I serien møder vi udover Craig Roberts også stjerner som Ennis Esmer, Oliver Cooper, Paul Reiser, Alexandra Socha, Richard Kind and Jennifer Grey.
Red Oaks skildrer de humoristiske milepæle, vi uomtvisteligt passerer på vejen til at finde os selv. Serien er også produceret af Steven Soderbergh, David Gordon Green og Antoine L Douaihy.


Crisis in Six Scenes
Den 24. marts er der premiere på hele første sæson af Woody Allens første TV serie nogensinde, nemlig Crisis in Six Scenes. Komedieserien er skrevet og instrueret af Woody Allen, og finder sted i 1960’ernes turbulente USA. Vi følger en middelklassefamilie fra forstæderne, der får besøg af en gæst, som vender deres husholdning fuldstændig på hovedet. I serien Crisis in Six Scenes optræder blandt andet skuespillere som Miley Cyrus, Elaine May, Rachel Brosnahan og John Magaro.


You Are Wanted
Den 17. marts er der premiere på den første tyske serie fra Amazon Original Series, You Are Wanted. Serien er produceret af Matthias Schweighöfer, som også selv spiller med i serien. You Are Wanted fortæller historien om Lukas Franke (Schweighöfer). Lukas er hotelmanager og far. Hans liv tager en brutal drejning, da hans personlige data bliver hacket og hele hans livshistorie bliver skrevet på ny.
De mystiske begivenheder fortsætter med at udvikle sig, og Lukas’ digitale identitet bliver konstant manipuleret med. Det skaber mistænkeligheder omkring det tyske, føderale kontor for kriminalitet, som anklager ham for at være medlem af en terrororganisation. Selv hans kone (Alexandra Maria Lara) begynder at tvivle på ham. Da hans barn bliver truet, står det klart for Lukas, at han er nødt til at kæmpe imod. Han allierer sig med Lena Arandt (Karoline Herfurth), som også er offer for hackerne. Med hendes hjælp prøver han at finde dem og komme til bunds i sagen. Hvem står bag konspirationen? Hvorfor stod han for mål? Lukas er tvunget til at kæmpe imod, finde gerningsmændene, bevise hans uskyld og få hans gamle liv tilbage. I serien optræder også skuespillere som Alexandra Maria Lara, Karoline Herfurth og Tom Beck. You Are Wanted vil være tilgængelig med engelske, franske, italienske og spanske undertekster.
#247264
Hvad er egentlig Amazons politik om tilgængelighed af materiale i de forskellige lande?

Synes godt nok deres udvalg er begrænset og feks. kan jeg ikke se sæson to af Man in the high castle. Er den kun frigivet i nogle lande?
#247267
bphhm skrev:Hvad er egentlig Amazons politik om tilgængelighed af materiale i de forskellige lande?

Synes godt nok deres udvalg er begrænset og feks. kan jeg ikke se sæson to af Man in the high castle. Er den kun frigivet i nogle lande?
Jeg havde ingen problem med at se S2 på LG E6. Fed serie :)
#247295
Hvordan ser I alle de her sjove tjenester? HBO Nordic, ViaPlay, Amazon Prime?

Med AirPlay Mirroring?

Jeg har AppleTV2 og en 8 år gammel plasmaskærm, så jeg har kun Netflix (DK og US), og det er jeg egentlig tilfreds med. Men jeg er da alligevel nysgerrig?

Alle jer, der ser "Game of Thrones", sidder I med laptop'en i skødet, eller har I simpelthen været ude og investere i et nyt TV blot for at være opdateret på app-fronten?
#247302
Jeg caster de apps jeg mangler på TV'et til en Chromecast (er indbygget i TV'et). HBO's app til smart-TV er så ringe, at jeg virkelig ikke kan anbefale at købe et Samsung-TV alene for at få dén. Prime findes på de fleste nye platforme allerede nu.

Hvis man vil have all-in-one, så man også får mulighed for 4K (det kan ikke nappes via cast/mirror/airplay), så er en Nvidia Shield nok det sikreste valg. Den har 4K stream af både Netflix og Amazon.
#247328
Hvis du har apple TV2 og en ipad så er airplay vel det mest oplagte, og eneste (?) mulighed til at streame Amazon.

Jeg har indtil jeg fik mit LG TV brugt apple TV2 med airplay men LG har indbygget Amazon og Netflix app's der virker fint og giver 4K. Bare underligt de ikke supporterer HBO Nordic
#247649
Billede
American Playboy: The Hugh Hefner Story
Amazon Original serien American Playboy: The Hugh Hefner Story får premiere på Amazon Prime Video i mere end 200 lande fredag d. 7. april. Serien fortæller historien om Playboy magasinets karismatiske stifter, Hugh Hefner, der sætter sig for at gøre op med status quo og skaber et af verdens mest kendte brand nogensinde. Dokumentarserien kombinerer flere tusinder af timers videooptagelser fra Hugh Hefners personlige arkiver med interviews med bemærkelsesværdige personligheder som Jesse Jackson, Gene Simmons and Bill Maher og flotte iscenesatte genopførelser.
#249762
Nyheder på Amazon i den kommende måned.

American Playboy: The Hugh Hefner Story
D. 7. April, kan medlemmer af Prime Video se serien fra Amazon Original: American Playboy: The Hugh Hefner Story på Amazon Prime Video. Serien fortæller historien om Playboy magasinets karismatiske stifter, Hugh Hefner, der sætter sig for at gøre op med status quo og skaber en af de mest genkendelige brands nogensinde. American Playboy tager sin begyndelse i efterkrigstidens America og tager os med op igennem lanceringen af Playboy magasinet 1953 og de kommende seks årtier af Hefners liv og karriere. Dokumentarserien kombinerer flere tusinder af timers videooptagelser fra Hugh Hefners personlige arkiver; interviews med bemærkelsesværdige personer som Jesse Jackson, Gene Simmons and Bill Maher; og iscenesatte genopførelser.


American Gods
D. 1. maj bliver American Gods tilgængelig på Amazon Prime Video. Serien er baseret på den prisvindende novelle af Neil Gaiman. I American Gods spiller Ricky Whittle Shadow Moon, Ian McShane er Mr. Wednesday, og Emily Browning er Shadow’s wife, Laura Moon. Da Shadow Moon bliver løsladt fra fængslet, møder han den mystiske Mr. Wednesday og skyerne begynder at trække sammen til uvejr i horisonten. Et uvejr der vil ændre hele hans liv er på vej. Fortabt og ulykkelig efter hans kones død, og ansat som Mr. Wednesdays bodyguard, befinder Shadow sig i centrum af en verden, som han kæmper for at forstå - en skjult verden, hvor magi er den eksisterende virkelighed, og hvor de gamle guder frygter at blive overflødiggjort og miste magten til de nye guder. Mr. Wednesday forsøger at opbygge en koalition af gamle guder for at forsvare deres eksistens i det nye Amerika og genvinde noget af den indflydelse, de har mistet.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 15