Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#300284
Fabriksindstilling og opdatering på ny blev testet meget tidligt i forløbet. Af både Fibias router og af tv'et.
Jeg hælder mere og mere til, at der må være problemer med tv'et. Jeg har igen testet med udskiftning fra anden router til switch og uden andet på. Det gav fint resultat. Satte resten på, og er alene hjemme, så med sikkerhed ved jeg, at det eneste der kørte på access point er min tlf, som hverken streamede, opdaterede eller tilsvarende. Det virkede ok i vel ca to timer, og så begyndte stream at falde ud. På trods af, at tv'et fortsat sagde, det hev ned med over 60 Mbps.
Og så blev det værre og værre.

Nu har jeg sat det til switchen og pillet alt andet fra, og selvom jeg har fin download, hakker både HBO og YouSees app. Test med computer på samme kabel og HBO, og det kører problemfrit.

Jeg kan ikke komme i tanke om, hvad der mere skulle kunne være fejlkilden. Udover tv'et.
#300336
Der er ifølge deres opdateringsfunktion ingen opdateringer til det. Jeg har tjekket adskillige gange. :)

Jeg har testet tv'et direkte på routeren nu også. Der er et mønster i, at hvis jeg kobler alt andet fra, får tv'et typisk op mod 80-90 Mbps i download. Og streamer fint. Efter lidt tid, som vel har været fra mellem ti minutter og et par timer, begynder streams at hakke i det. Hvis intet andet er koblet på, kan hastighedstest fortsat vise fx 60 Mbps ned. Og så bliver det ikke bedre derfra.
Dels er der det helt håbløse i, at et stream hakker ved 60 Mbps download, dels at sammenligning med computer på samme kabel lige efter ingen problemer giver - og test med tv lige efter igen giver fortsat problemer på det.

Jeg kan derfor ikke se andre muligheder, end at det må være tv'et. Jeg har talt med Sony, og sendt dem serienummer sidst på eftermiddagen, mhp at de vender tilbage med et tidspunkt, hvor en tekniker vil komme forbi og kigge på det.
Nu håber jeg så, tekniker umiddelbart kan finde fejlen i første forsøg...

Tak for alle forslag og vejledninger til ting jeg kunne prøve.