Debat om digitale tv-kanaler, HDTV og alt hvad der vedrører modtagelse af tv-signaler

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#300104
Det er ved at udvikle sig til et rent blodbad på det amerikanske tv-marked. For hvert kvartal mister de klassiske tv-distributører flere og flere tv-kunder. I 2. kvartal tabte AT&T - USAs svar på TDC - 946.000 tv-kunder. Det svarer til over 4% af kundebasen. På 3 måneder...

Kundetabet er i øvrigt fordelt på parabol, IPTV og OTT tjenester, der alle tre er opbygget om tv-kanaler. Altså hvad der herhjemme ville svare til Viasat (parabol), Waoo (IPTV) og Telia TV (OTT). Så altså ikke engang tv-pakker (med tv-kanaler) distributeret via IPTV eller pakket ind som apps (OTT) kan ændre på det.

Man siger jo, at medietendenser i USA har det med at indikere den fremtidige retning for Danmark. Det har været tilfældet igen med streamingtjenester som Netflix. Hvis det gælder igen igen, så venter der YouSee, Stofa og de andre langt værre tider end det, som vi er vidne til pt.

USAs anden store tv-gigant, Comcast kommer med kvartalsregnskab på torsdag.

Kilde: https://hdguru.com/att-reports-mounting ... er-losses/