Debat om digitale tv-kanaler, HDTV og alt hvad der vedrører modtagelse af tv-signaler

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Beckham
#291183
Har oplevet problemer med pixellering på TV2 siden i fredags. Modtager tv signal via Stofa. Der har været noget kanalomlægning, så måske det er det som skyldes problemerne. Jeg rodede lidt frem og tilbage i indstillingerne på tv'et og opdagede at der var en option under kanalindstillinger som hedder LNA. Hvad gør denne? Den var slået til.....prøvede at slå den fra og wupti så var pixelleringen væk på TV2.
Af Beckham
#291184
Bemærede i øvrigt også at signalstyrken var 100%, mens baren med signalkvalitet nærmest var i bund. Dette ændrede sig også efter jeg slog LNA fra. Herefter steg baren med signalkvalitet også gevaldigt.
Brugeravatar
Af TBC
#291190
Mit bedste bud/gæt er at LNA = Low Noise Amplifier

...Forstærkningen kan være en fordel i forbindelse med et svagt antennesignal langt fra senderen, men overstyrre signalet og dermed forringe signalkvaliteten når man har et krafigt signal fra en kabel-tv udbyder.
Af Grandahl
#291193
Lyder sandsynligt TBC, men sjovt at det ændrede sig sådan efter en kanalomlægning..
Af Beckham
#291200
Tak for svarene...fandt også selv ud af at det måtte være en Low Noise Amplifier. Men ja, sjovt at det skulle ændre sig efter en kanalomlægning. Jeg er dog så i tvivl om hvor meget kanalomlægning der egentlig er sket. Har fået SMS om det to dage i streg, men når jeg er kommet hjem har alle kanaler op til kanal 40 været på samme placering i min guide.

Anyway….en forskel har det som sagt gjort at slå den fra. Bare sjovt at det kun lige er tv2 som havde problemer....