Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#293807
Naturligvis er det spændende at læse om dysten mellem giganterne, altså flagskib vs flagskib.

Men sidste år - og er bange for at det er trenden fremadrettet - var der for mange tests af de dyreste tv. Feks så var der tests af Sony's AF8 og AF9. Der var også tests af Samsungs Q9FN og Q8DN. I begge tests af TV fra samme fabrikant, var der tale om marginale forskelle og resultater, hvilket også blev anført i artiklerne.

Nysgerrighed er en sjov størrelse og var måske motivet for ovennævnte tests af tv der tilnærmelsesvis mather hinanden, men det kunne bare nævnes i en mindre nyhedsartikel, hvis man absolut ville rette rampelyset på de relative forskelle.

Savner derfor flere tests af flere tv fra flere fabrikanter i flere prislag. Det kunne være tre TV i tre prisklasser fra tre fabrikanter.
Herudover så kunne det være én eller to test af ægte highend TV, feks et 77" OLED, et 8K TV eller endda et Micro LED TV, så man får et indblik, hvor langt udviklingen er nået og hvad dagens teknologier og innovationer egentligt kan præstere.

Sidste år bød på hele 6 tests af OLED TV (marginale forskelle i billedet men flere i design og betjening) og hele 4 tests af Samsung TV (heraf 3 QLED).

Håber at Flatpanels fra 2019 vil markere sig, som et site med mere adspredelse og mange flere tests i flere dicipliner og flere prisklasser...tak :)
#293808
Jeg har også nævnt dette i et tidligere indlæg men det blev afvist, da entry level segmentet ikke er et marked for entusiasterne og selvom forum vælter med købere til de billigere 4000-8000kr skærme.
Så er fokus ikke på disse, da de ikke ligger i konkurrence på billede men mere på features.

Jeg foreslog sågar også de trak en forretningsmand i det, en investor, som kunne bidrage til at disse billigere modeller blev testet og timer betalt. Det koster jo tid, dette blev også afvist , da siten ikke ønsker sådan en tilgang til deres interesser og siten som sådan.

Så der skal nogle nye til på markedet som vil gå disse skærme igennem, måske findes de allerede. De har bare ikke meldt sig ind i kampen om gode anmeldelser , som flatpanels så nævner, der er ikke et marked for disse brugere som gider bruge detaljerne på billige skærme til meget. De forstår alligevel ikke nok om den information til at vurdere om 4000kr på A er bedre end 5000kr på B, især når en sælger i butikker kan overbevise dem om det er det værd :) Og så skal man jo også forklare sig på en forståelig måde og især på entry level niveau.
#293811
Hvis alt det du skriver holder vand, så er det sq da noget, undskyld mig sproget, BÆ!

Fandt forresten dette som Flatpanels skriver om hvorfor det er nødvendigt med dette site. Men synes ikke det stemmer helt overens med de argumentationer du blev mødt med?

Flatpanels mener, at for få i Danmark beskæftiger sig med området skærme, herunder visuel opfattelse af billedet, teknisk baggrund og nyhedsstof. De datablade og magasiner, der beskæftiger sig med fladskærme er ikke dybdegående nok. Formålet med FlatpanelsDK er at oplyse forbrugerne så de er bedre rustet i deres købsproces.

Flatpanels tilstræber at forholde sig objektivt til emnerne og bidrage til valget af en ny fladskærm, samtidig med, at FlatpanelsDK vil tilstræbe at dække entusiasters interesse for emnet. Målsætningen er at FlatpanelsDK skal udvikle sig til den almindelige forbrugers foretrukne side om skærme og relaterede emner, hvor community og sidens redaktion vil kunne kobles sammen. Forummet skal virke som samlingspunkt for brugere, hvor man kan debatere, få hjælp og have det hyggeligt
#293816
Tror i skal over til Tænk eller andre sider som beskæftiger sig med flere produkter.

De fleste forum er for entusiaster interesse.

Personligt gad jeg ikke læse om billige skærme som man på forhånd ved ikke er gode.

vi skal da teste og lege med toppen, den smitter heldig vis af så billigere skærme arver en delmed tiden.

og uden at vide det så drives de fleste sider som flatpanels som ren interesse.
#293818
Vi er ikke afvisende overfor at tage modeller i mellemklassen ind. Altså 6, 7 og 8-serierne. Der er forskel på mellemklassen og entry-segmentet. Sidstnævnte vil vi ganske rigtig ikke kaste os over, da det typisk er modeller, der sælges i varehuse og hvor folk ikke forud for køb undersøge markedet. Det er mere impulskøb.

Vi har tidligere testet tv-skærme i mellemklassen, herunder primært i 7 og 8-serierne. En af grundene til, at vi de sidste par år har søgt lidt opad er pga. HDR. Det er vores opfattelse, at HDR er en af de største udviklinger på tv-markedet i lang tid, men det stiller store krav til hardwaren. En overvejende del af de store film- og spiltitler udgives f.eks. efterhånden i HDR. Også mange tv-serier. I takt med at hardware til HDR bliver billigere, så er det planen, at vi igen begynder at fokusere mere på mellemklassen.

Med til historien hører dog, at vi hos visse producenter har forespurgt på særlige modeller. Vi har umiddelbart fået ja på at låne et testeksemplar, men når det så kommer til stykket, trækker de i land eller lader forespørgslen sive ud.

Jeres ønsker er noteret. Jeg skal forsøge allerede i år at få flere modeller fra mellemklassen på testbænken.
#293819
hans123 skrev:Personligt gad jeg ikke læse om billige skærme som man på forhånd ved ikke er gode.
Personligt er jeg helt enig, for det er ikke for mig det skal på.

Derimod er der så mange brugere som spørger på det entry level segment og det er jo nogengange ren fanboy snak istedet for at begrunde de billigere skærme i tests/reviews fordi de er svære at finde.

Så jeg behøver dem ikke men man købere gør måske, og så med en mindre entusiastisk forklaring, så de ikke skal bruge en reference manual for at slå begreber op, for så løber de hurtigere end de nogensinde for læst den anmeldelse.
Af PeterD
#293821
hans123 skrev:Tror i skal over til Tænk eller andre sider som beskæftiger sig med flere produkter.

De fleste forum er for entusiaster interesse.

Personligt gad jeg ikke læse om billige skærme som man på forhånd ved ikke er gode.

vi skal da teste og lege med toppen, den smitter heldig vis af så billigere skærme arver en delmed tiden.

og uden at vide det så drives de fleste sider som flatpanels som ren interesse.
TÆNK?!

Så ved vi at egenskaber som et korrekt billed ikke vurderes højt...

Derfor er Panasonic og Sony sjældent vurderet ret højt.

Men dejligt hvis der kommer test af de skærme som er i området 4000-7000 krs klassen. Det er vi mange der har savnet.
#293824
Dette emne har været vendt adskillige gange før og det kan ganske enkelt koges ned til et spørgsmål om tid. Som I nok kan se, så er der relativt få anmeldere på TV-testene - Rasmus og jeg. Siden er Rasmus' og han skal derfor stå for alt hvad der omhandler drift og udvikling af siden, samt indsamling af alle de nyheder/artikler I ser på forsiden. Det indbefatter også en del rejsen frem og tilbage mellem de presse-sessioner, som producenterne har gang i hen over året.

For mit vedkommende, så har jeg et "rigtigt" job ved siden af, som skal passes, så de anmeldelser I ser fra mig er foretaget på min egen tid i de få timer jeg har til rådighed ved siden når ungerne er puttet og det er udelukkende for interessens skyld, at jeg tester TV. Her må vi så prioritere at teste de TV, som skaber mest mulig trafik på siden og der må vi altså desværre skuffe nogle af jer, for det er ikke TV til 5.000 kr. som er specielt sjove at læse om (eller teste). bbplayer bekræfter jo endda, at han ikke selv gad læse testen, og hvad enten han er køber eller ej, så giver hans klik på siden altså samme reklamekroner. Hvis Top Gear testede biler til under 300.000 kr (inkl. importafgift) så ville deres seertal herhjemme heller ikke have været specielt høje på trods af, at dét er prislejet de fleste danskere kigger i. Hvis ikke vores tests kan trække et publikum, så er der ikke midler til at drive siden. Nyhedsværdien i Bilka-modellerne er - som Rasmus skriver - bare ikke særlig høj, da de færreste købere til disse modeller undersøger sider som denne forinden.

Den tekst IT-bruger citerer er jo ikke begrænset til at omfatte tests. Ja, vi tester skærme, men det er jo altså primært nyhedsartikler, der lægges op på siden og så kommer der godt 10 tests hen over året. Jeg synes bestemt ikke vi løber fra ambitionen om, at informere omkring TV-markedet og vi udgiver en del artikler med det formål at oplyse forbrugerne om hvad der rør sig og guide dem i den rigtige retning. Hvis I mener, at vi kun har berettigelse i kraft af vore tests, så har I misforstået formålet.

Med alt dét sagt, så er det ikke udelukket, at vi vil forsøge, at samle en mindre bunke af de TV, som vi forudsér blive årets value-for-money, men I må samtidigt forstå, at det bliver lidt gætværk, da vi først har klarhed over hvad der rigtig sælger i efteråret og der er det ved at være for sent at teste TV, da CES er lige om hjørnet og nyhedsværdien af en test er meget lavere.

Og så er der den krølle, som Rasmus også kommer ind på, at selvom vi beder om specifikke modeller for at forsøge at få testet de skærme, som ser ud til at blive pushet ude i butikkerne, så er det altså ikke en garanti for, at vi kan få lov at låne dem. Vi skal ikke over og indkøbe TV, ligesom Rtings for at sikre os eksemplarer.
#293827
Hørt, synes dog også det er relevant at teste topmodel vs næsten topmodel, som I allerede gør, da det ofte viser at man får stort set samme billed kvalitet for færre penge.
Kunne nu alligevel være spændende med tests af Sharp/TCL 8-)
#293834
Jeg er dybt taknemmelig over at have gratis adgang til de tests, der findes på flatpanels - også selvom det i tidens løb har kostet mig en del penge i udstyr :-)

Jeg ville dog helt sikkert sætte pris på anmeldelser i både Bilka- og mellemklassen, fordi den evindelige diskussion af pris og kvalitet bare er interessant. Jeg er helt med på, at det i udstrakt grad er entusiaster, der huserer herinde, og at man naturligvis er nødt til at kigge på, hvad der generer trafik.

Jeg kan bare konstatere, at jeg faktisk er ret så glad for det entry-level Samsung 65", jeg købte sidste år, selvom jeg tidligere har haft flere high-end produkter. Når man læser med i forummet herinde, får man jo indtryk af, at den slags skærme er uudholdelige at se på, men det var så ikke tilfældet for mig. Jeg kan selvfølgelig være blevet blind på mine gamle dage, men mon ikke der er andre, der ville få mere glæde af et billigt 65" end et dyrere 55"?

Så jeg ville i hvert fald med glæde læse anmeldelser af de billigere skærme og synes, det kunne være herligt med anbefalinger i alle prisklasser.

Men igen, jeg er allerede meget taknemmelig for det store arbejder, der gøres på flatpanels :-)
Af JHN
#293841
Hej.

Det er en utrolig spændende debat-tråd..

Som privatperson ville jeg gerne have tests på Flatpanels af både de dyre flagskibe og af mellemklassen og af de billige TV hvor start-priserne er ca. 4000-6000 kr. Men jeg kan forstå på Torben og Rasmus, at der ikke vil komme tests af de billige TV med start-priser til ca. 4.000-6000 kr.

Derfor vil jeg foreslå følgende. Man tester ikke SIDE/KANT-BELYSTE LCD-skærme. Men man tester 2 af de billigste udgaver af BAG-BELYSTE LCD-TV. De sidstnævnte TV tilhører jo mig bekendt mellemklassen. Og de har vel start-priser på ca. 12.000 kr. Sidste år testede Flatpanels mig bekendt sådan et bag-belyst TV til ca. 12.000 kr. I år vil det være fint hvis Flatpanels testede Q7 fra Samsung, da det er det billigste bag-belyste TV fra dem.

Og nej det er ikke fordi at jeg skal ud at købe et Q7 eller et andet bag-belyst LCD TV. Jeg synes nemlig, at de stadig er for store til min stue.

I skal selvfølgelig blive ved med at teste flagskibe som OLED og Q9.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ejer af et 40 tommers Full HD TV
#293845
Jeg vil medgive at de seneste “sæsoner” har båret præg af highend markedet, men jo det har været øjensynligt at det er ankomsten af hdr og lcd problemet heri der nok har skabt det ensidige segment.

Jeg har selv fulgt med siden 2011, mener jeg og husker fint massere af midrange tv test og mange “godt køb til prisen” tv.
Hvad jeg derimod aldrig har savnet er test af 55” til 4000kr. Jeg mener simpelthen ikke der er det store behov for en test.
Sådan en side som denne her henvender sig vil mest til folk der har en interesse i tv.
Min påstand er, at hvis du vil købe et 55” til 4000kr, så køber du det af de to der er på markedet du syntes bedst om.
Med en provokerende tilgang, ville en test vel nærmest skulle fremhæve det der er mindst elendigt ved tv’et?
#293847
bromberg skrev:Sådan en side som denne her henvender sig vil mest til folk der har en interesse i tv.
Min påstand er, at hvis du vil købe et 55” til 4000kr, så køber du det af de to der er på markedet du syntes bedst om.
Det som er spændende er alle de brugere som vil købe disse skærme, og spørger og der kastes midrange modeller imod dem eller lign. fordi herinde er entry level jo ikke værd at se på, selvom rigtige mange købere ikke kan se forskel og bare skal have dagens potion tv men spørger alligevel.
Her mener jeg så en entrylevel test, måske ikke dybde gående men påpeger hvad man måske ikke får, når man vælger billigt, kan være spændende for dem, og så kan de jo vurdere om de vil have det fordi remote er bedre, design, eller bare tykkelsen også gør en forskel, når vi ikke skal se på billede.