Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af thekidkenobi
#331089
Hej med jer

Nu starter EM inden længe og jeg har en lille idé om at investere i et TV der kan stilles udenfor og se kampene, jeg har dog brug for lidt hjælp til hvad jeg skal kigge efter og er det overhovedet muligt at få en fin billedekvalitet selvom der er sollys. Da det også "kun" skal bruges i en kort periode - må det også godt være så billigt som muligt :)

Er der nogen der har erfaring med dette eller kan give nogle ting jeg skal kigge efter?
Af Beckham
#331092
Samsung er lige kommet med "The Terrace", som er specifikt til udendørsbrug, men den går måske nok hen og bliver for dyr, uden at jeg kender prisen. Men ellers ville et Samsung QLED nok være et godt bud. De har somregel godt med power på lys outputtet.
Af Supergris
#331184
Blot at vælge et Samsung QLED, er ikke ensbetydende med "godt med power".
Lysoutputtet er kun markant bedre end andre gode TV på Samsungs dyreste modeller...
Af Beckham
#331221
Selvfølgelig er samtlige Samsung modeller ikke langt bedre på lys output end alt andet. Var også mere end general betragtning at der ofte er lidt mere knald på lyset på deres QLED, så det kunne være et sted at starte. Og selvom der måske kun er lidt bedre lys på en QLED model, så ville jeg nok alligevel vælge at tage den lille forbedring med hvis jeg skulle bruge tv'et udenfor.
Af Supergris
#331285
"QLED" er et vidt begreb , og dækker ikke over samtlige af Samsungs modeller!
I stedet for blot at angive "QLED" ville det måske være mere relevant, at angive specifikke modeller, du mener, er blot en lille forbedring set i forhold til øvrige mærker/modeller i samme prisklasse, da jeg ikke er enig med dig i, at "QLED" generelt er bedre end andre TV mht. lys-output, dog lyder det ikke til, behovet/budgettet rækker til de modeller, der ville være at anbefale, hvis det skulle være så optimalt som muligt (The Terrace); muligvis slet ikke i nærheden af, så et budget ville være rart at have at arbejde med...
Af Beckham
#331367
Er ikke lige ekspert i Samsung's line up, men ved bare at samtlige QLED anmeldelser jeg har læst fremhæver deres lys output. Men kom da endelig med bud på hvad manden skal vælge i stedet for.....
Af Enevoldsen71
#331807
Glem alt om at bruge et "stue TV" udendørs. Jeg arbejder med skærme til butiksvinduer. Disse skærme har et lysoutput der er 5 til 10 gange højere end en "normal skærm". De er 10-15 cm. tykke. Har en strømforsyning med blæser = støj. Koster cirka 5 gange mere "end du er vandt til" :-).
Men prøv for sjov at tage dit TV med udendørs en sommerdag - du vil blive overrasket.
Af Supergris
#331878
Ja, det kræver en form for afskærmning, da direkte sollys fuldstændig kvæler et billede, hvis der er tale om et normalt TV...
Der har lige sneget sig et "d" for meget ind i "vandt", som derved får en helt anden betydning, som dog ikke ville være dårligt, hvis det var tilfældet, da der så måske kunne blive råd til en egentlig skærm beregnet til udendørs brug.

Hos AV-Connection ser det ud til, de har et bredt udvalg, hvor priserne er tilgængelige.
De ser ikke umiddelbart ud til at være meget dyrere end normale consumer-skærme:

https://www.av-connection.dk/?ML=3234