Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#328654
Ohøj ærede panel.
Hvor håbløst er 70PUS7555 rent kvalitetsmæssigt? Prisen var helt absurd aggressiv.

Det er til soveværelset, og jeg har bestilt - det kan dog afbestilles hvis at den er helt gal...
Det er primært til meget lidt betydningsfuld indhold.
#328659
https://www.bilka.dk/produkter/philips- ... 100536849/

"Philips P5 Engine. Altid perfekt uanset kilden.Philips P5 Perfect Picture Engine giver et billede, der er lige så klart som det indhold, du elsker. Detaljerne har mærkbart mere dybde. Farverne er levende, mens hudfarverne ser naturlige ud. Kontrasten er så skarp, at du føler hver eneste detalje. Og bevægelserne er så glidende, at du aldrig mister bolden af syne, uanset hvor hurtigt spillet går."

osv osv osv

"uovertruffen dybde, kontrast, Natural Motion og levende detaljer"

"Understøttelse af Dolbys førsteklasses lyd- og videoformater betyder, at det HDR-indhold du kigger på, vil se og lyde overraskende ægte."

Ud fra beskrivelsen kan det da dårligt blive bedre(?)

Lad os kigge på de lidt lunkne specs:
https://www.displayspecifications.com/en/model/c39f1f7c

- 50/60 Hz
- 8-bit + FRC
- Saphi platform m/4GB (men måske der ikke er behov for mere til dén platform?)
- 2 x 10 W (som sædvanligt, fristes man til at sige)
- Micro Dimming Pro (blot et andet navn for frame dimming)

Specs er specs. Måske ser det meget fint ud i levende live.

Som du skriver, så er prisen absurd aggressiv. Det kostede oprindeligt 6.999 kr. men droppede hurtigt til 4.999 kr. Det har før været nede i 3.999 kr. og endog 3.777 kr. til Black Friday/Week 2020.

Spørgsmålet er så, om du ikke ville kunne finde noget væsentligt bedre ved at gå "ned" i 65" (hvor der er mere konkurrence og flere modeller at vælge mellem) og evt. 1.000 kr. længere op? Ikke for at der skal gå salami-taktik i diskussionen, men mere for måske at få lidt mere for sine penge.

https://www.pricerunner.dk/cl/2/TV#pric ... 8760=65_65
#328770
Lyd 1/20
Billedet er bedre end forventet. Bevares, det er ikke på niveau med det lækre Q70R som jeg købte til stuen efter panelets anbefaling.
Det er end ikke på niveau med mit gl LG IPS, men det er bedre end billige pc skærme med TN panel.

Bedste af det hele;
Konen er glad og meldte at det er helt fint til når at jeg holder fodbold aften, så kan jeg få fred.

Det er bedre end pioneer, Denver osv. fra Aldi.
#328896
Jeg har det helt samme tv i samme størrelse. Jeg kommer fra en topmodel så forventede ikke så meget men billedet er faktisk udmærket. Film og personlig profilerne er bedst (gerne med lidt tweaks) men skru ned for brightness. Har min helt nede på 50. Til gengæld er alt software (og ikke kun selve smart-platformen) håbløs. Man skal klikke 10 gange på fjernbetjeningen for at skifte billedprofil. Får TV’et ikke et par minutter til at forbinde til internet efter opstart, så kokser det, når man bruger en internetfunktion og det kan kun komme i gang igen ved at hive strømstikket ud i et par minutter. Nogle gange glitcher det, hvis du er inde i fx Netflix og så caster til Chromecast. Det giver dårligt HDMI-handshake med min Nintendo Switch som nogle gange blinker til sort skærm. Mange andre ting... men altså, jeg gav 2999 (demomodel) for et 70”. Det bedste er, at jeg er hamrende ligeglad med pixelfejl, ujævn baggrundsbelysning og andre defekter, når det er så billigt.
#328897
Hvordan klarer den 24p-materiale, såsom Netflix og Blu-ray? Er der synlig judder eller er det til at holde ud at se på, når der panoreres?

De billige modeller med 50/60 Hz panel demonstreres som regel hos Bilka ved at de alle kører med den samme 25p DR-kanal, hvilket de fleste billige modeller efterhånden kan klare at interpolere til 50p. Eller de viser en eller anden 4K 60p demo som kan få selv de ringeste modeller til at se fantastiske ud.

Jeg kan tilgive og overse meget, når et TV er så billigt, men ikke judder ved 24p-materiale.
#328916
LarsCJ skrev: 25. mar 2021, 15:29
M.Beier skrev: 24. mar 2021, 22:53 Bedste af det hele;
Konen er glad og meldte at det er helt fint til når at jeg holder fodbold aften, så kan jeg få fred.
Fodboldaften i soveværelset? Spændende ;-)
Hov hov, jeg bliver i stuen og ser bold.