Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Mejse
#316825
Jeg er på udkig efter en ny skærm og har ikke været på markedet i mange år, så har lidt svært ved at finde rundt i junglen af nye fladskærme.
Har besluttet mig for at gå med 65” og har et budget på omkring 6000 kr. Godt integreret smart tv er et must. Har fundet dette Samsung QLED, som umiddelbart ser godt ud: https://www.power.dk/tv-og-billede/flad ... ccQAvD_BwE

Spørgsmålet er om nogen af jer kender bedre alternativer til samme pris? Eller måske lidt dyrere, maks 7500 kr?
Af oakie
#316862
Jeg har lige købt to fjernsyn, et ´55 C9 til soveværelset og et Q82 65" til stuen.... Grunden til jeg ikke venter til black friday er at de nye LG CX ikke er nævneværdige bedre end mit C9 og at dette års Samsung modeller er en downgrade fra 2019 modellerne.... Derudover er der den globale pandemi, som vi ikke aner om for indflydelse til efteråret!
Af Mejse
#316906
Mange tak for svarene! Det er nogle spændende bud i kommer med.
Power har lige lagt dette 70” LG på tilbud: https://www.power.dk/tv-og-billede/flad ... p-1029983/
De skriver det er LED, men kan se andre steder, at det er LCD. Det er kun 50 hz, hvilket ikke er særlig godt til at se sport vel?
Spørgsmålet er om det overhovedet er værd at kaste penge efter? TV’et skal primært bruges til at se fodbold, men det er gennem smart TV, så ved ikke om kvaliteten på streamen er så dårlig, at det er underordnet om skærmen har 50 eller 100 hz?
Af Supergris
#316911
LED og LCD er det samme; det er blot bagbelysningen, der er anderledes!
I den prisklasse kan du ikke få det hele, og du skal noget højere op i pris, før du kan få et panel med 120 Hz opdateringsfrekvens.
Om det er 50 (60) eller 100 (120) Hz, gør det hverken bedre eller dårligere til at vise sport under normale forhold, med mindre du er en ad dem, der foretrækker interpolation, der er andre faktorer, der er mere vigtige for en ordentlig gengivelse end opdateringsfrekvensen.
TV-signaler i Europa bliver som regel ikke sendt ved mere end 50 Hz alligevel.

Det tilbud, du har fundet, er ikke et verdensklasse-TV, men jeg kender et par stykker, der har dem i henholdsvis 55" og 75", som de er rimelig tilfredse med; faktisk købte jeg selv det ene til en kammerat under åbningssalg i POWER til 2500 kr.
Der er i hvert fald tale om meget TV for pengene, men personligt ville jeg ikke bruge det som eneste TV i f.eks. stuen, men måske er dine krav anderledes end mine, og det lader heller ikke til, du kommer til at fodre det med noget ordentligt kildemateriale, så du vil aldrig kunne udnytte kvaliteten fuldt ud alligevel...
Af Mejse
#316917
Mange tak for de tekniske forklaringer!
Er helt med på, at det ikke er et verdensklasse TV, og hvis det udelukkende var mit TV, så ville jeg heller ikke købe det. Sagen er den, at det TV jeg leder efter faktisk er et dele TV til mig og mine to kommende roomies. Vi skal studere, og derfor har vi ikke alverdens penge at gøre godt med. TV’et skal bruges til bold på webTV, samt serier og film på smart TV. Idet det er et dele TV vil vi ikke lægge for mange penge i det (maks 6000-7500), men samtidig skal det jo også gerne se godt ud😅