Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#316572
Der er jeg ikke enig. Kunstige billeder ved 4K film er fordi "instruktøren" har efterprocesseret filmen. Der er stor forskel på billedekvaliteten ved 4K film, som i gamle dage hvor film stod med HD label, men det var SD kilde. Idag står film med 4K label, men det er HD eller ringere. Det har altid være skrøner og "fake news" indenfor fladskærme og billedekvalitet, det ændre sig aldrig. Samtlige billedeprofiler står forkert, det gælder 99% af alle fladskærme jeg har prøvet, selv ISF profiler står hamrende forkert på denne skærm, med varmt filter lagt på alt man ser, en klassisk fejl af de der ikke har forstand på kalibrering. Blot det man har sat skarphed på 25 (for at kompensere for opskalleringsproblemer) i en profil som standard vidner om et stort problem i dagens fladskærme, det virker som om ingen længere har forstand på dette emne, alle de gamle er gået på pension, og ind er kommet en ny generation som kun kender til mobil telefoner. Derfor har vi tændstiksben og ikke en dreje-fod på de fleste fladskærme.

Der er en grænse for hvor god HD billedekvalitet der kan opnås på en 4K skærm, idet 3.000 af de 4.000 pixels ikke er en del af kilden men beregnet/estimeret. Derfor fås de bløde billeder, motion problemer, og pixelstøj. Dvs hjælper ikke at bruge OLED, de 3.000 pixels er stadig beregnet. Det hjælper ikke at billedeforbedre, gør det blot meget værre når man forsøger at forbedre på 3.000 pixels som i forvejen er beregnet og ikke en del af kilden.

Bedst er at sætte al billedeforbedring på off/nul og flytte på gråtonerne for at opnå bedre skarphed og dybde i billedet. Eksempelvis ændrede jeg Gamma fra lav til middel som gav en væsentlig forbedring. Gråtonerne er ikke ligeligt fordelt, derfor må man forsøge at finde en fordeling der matcher panelet og dermed opnå bedre farver, skarphed og dybde.

En OLED eller high-end LCD vil bestemt være en fordel når man forsøger at kompensere for opskalering. Men spørgsmålet er hvor meget man kan hente på en 4K OLED, når akilleshælen på et 4K TV uanset teknologi er at 3.000 ud ad 4.000 pixels er beregnet. Derfor kan man ikke ringe efter en ISF kallibrering, men stole på ens eget øje, for problemet er opskaleringsproblemer, ikke en ISF kalibrering.

Mht gråtoner fejler denne LG LCD intet, og kan ikke genkende "dårligt sortniveau", det er mere end rigeligt.

Der er så mange ubekendte bag denne opskalering og den voksende list af billedeforbedringer i profilerne, at ingen kan med sikkerhed sige hvad er op og ned på dagens 4K fladskærme, man må stole på sine øje og den sunde fornuft.
#316586
Lad os lige rydde en misforståelse af vejen. Der er ikke 4000 pixels på et 4K panel. Analogien med, at fuld HD fylder 1/4 af arealet på en 4K-skærm uden opskalering er dog korrekt.

Jeg ved ikke om det er klart, men jeg har sådan nogenlunde styr på hvordan TVene fungerer og hvordan billedprofilerne ser ud. Jeg har alligevel kalibreret en del skærme ifbm. de tests jeg har skrevet her på siden, foruden dem jeg klarer ved siden af. ISF-profilen er det bedste udgangspunkt, sammen med Technicolor-profilen, og hvis du synes de er for varme, så er det måske nærmere din præference, der er anderledes end referencen. Typisk så er de to profiler faktisk ikke røde nok. Tag evt et kig på den seneste måling jeg lavede på SM90-modellen her:
https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 1562917335

Det er helt fair, at man er tilfreds med sortniveauet på skærmen, da det jo i høj grad afhænger af miljøet skærmen hænger i, men der er ingen måledata i vores arkiv, der bakker op omkring din påstand. Jeg er ikke ude på at pille din begejstring af skærmen ned, så jeg skal afholde mig fra at tvære mere rundt i dette.

Du har en del generaliseringer i dit indlæg og jeg vil ikke kommentere på hver enkelt påstand, men opskalering er nu engang ikke hokus pokus, som efterlader billedet maltrakteret. De fleste modeller klarer disciplinen rimelig godt, men det er klart, at hænger man fast i SD-opløsning, og gerne vil blæse det op i 65”, så skal man ikke forvente sig alverden uanset hvad.
#316596
Trenden med at bruge et varmt billede startede i plasma tiden, hvor plasma havde en tendens til at stå for koldt med et blue push. Langt de fleste, inkl mig selv, valgte at sætte den på varm i en pest eller kolera. Ved overgangen til LCD med en high-end Philips til 40.000 tog det lidt tid at vende sig til en normal farvetemperatur, hvor hvide farver syntes at stå for hvidt. Husker tydeligt åbenbaringen hvor kanaler/film/serie pludseligt stod meget forskelligt iom når skærmen sættes til varm bliver alt brunt og uniformt.

Bedste måde at checke om man har sat farvetemp for varmt, er at se en ishocky kamp, er isen brun er skærmen sat for varmt. Sæt et stykke hvidt papir op mod skærmen. Det er logisk, at er farvetemp sat på varm, eller dobbelt varm, går det afgørende ud over billedekvaliteten, og man kan lige så godt vælge markedets billigste fladskærm, for alt er i et brunt slør, alle farver er forvansket.
#316605
Jeg diskuterer ikke billedkvalitet ud fra en personlig præference, men ud fra reference-punktet. Det kan måles og behøver ikke være en subjektiv vurdering. Hvis du vil diskutere personlige holdninger til hvordan billedet skal se ud, så stempler jeg ud. Jeg bruger måleudstyr og forlader mig ikke på øjemål.