Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#313746
Hej,

Jeg står og skal have skiftet mit ca. 10 år gamle LCD tv (Sharp LC-46LE831s) inden for det næste års tid, og min plan er egentlig at skifte det ud med OLED. Teknologien passer mig, men jeg er kommet i tvivl om lysstyrken bliver et problem.

I de her sommer-lignende dage skinner solen lige ind i min stue om aftenen. På mit nuværende TV kan det godt give udfordringer når man ser noget mørkt indhold. Men er det mere pga. den gamle belysnings-teknologi? Det er edge-LED belysning TV'et bruger.

Jeg har ikke kunnet finde nogen konkrete data på mit nuværende tv (hvor mange nits, f.eks.), men jeg ved at TV'et har været testet her på siden så måske der er noget hjælp at hente.
#313749
Jeg kom faktisk fra næsten samme Sharp TV da jeg skifte til et LG E6 OLED TV for år tilbage. OLED TV'et gør sig langt bedre i en moderne, oplyst stue med gulv-til-loft vinduer. Sharp TV'et havde dog også mistet lysintensitet med årene. Husk på, at ikke kun lysstyrke afgører hvordan et TV klarer sig i oplyste miljøer. Det er også afgørende med reflektioner, særligt dem som kommer ind i panelet, hvilket ofte sker med LCD-paneler, da de er opbygget som en 'sandwich' i mange lag.

Jeg tror ikke, at du vil opleve det som et problem.
#313752
Jeg har samme Sharp TV i mit soveværelse og selvom det naturligvis kan skrue forholdsvis højt op for lysstyrken, så kommer det med nogle alvorlige bivirkninger i form af inhomogenitet og udvaskede farver. Dertil så kan det slet slet ikke komme op i samme lysstyrker som OLED kan (måske på en 100% hvid farveflade dækkende hele skærmen) og det understøtter ikke HDR. Du vil opleve det som et markant løft i kvaliteten!

Panelet på LE831 er ret blankt og reflekterer virkelig meget, så dét vil - som Rasmus skriver - være noget anderledes på et OLED-TV.