Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af -claus-
#310356
Hej.
Jeg har for nyligt anskaffet mig et LG 55 C9 oled tv.
Jeg vil gerne passe godt på det, så jeg undgår så vidt muligt, at statiske objekter står for længe på skærmen.
Men jeg kan ikke lade være med tænke på de sorte bjælker, der fremkommer ved alt materiale, der ikke er i 16:9 format.
På mit første led opstod der retentioner i form af lodrette striber pga. side black bars ved 4:3 indhold.
Hvordan har oled det med black bars?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#310358
Black bars er i teorien et problem uanset hvor de sidder, da panelet ikke ældes i de områder, som er sorte. I praksis burde det ikke være et problem, men på især de ældre (første/anden-generation) OLED har vi altså set black bars, som har siddet som lysere områder i top og bund.

Det er pt. lidt uvist hvordan nyere paneler vil opføre sig, men de tekniske folk hos LG holder hårdnakket på, at burn-in ikke burde være muligt på dem. Det er især amerikanerne vi taler med, og de har eksempelvis ikke så ofte undertekster på deres, da det meste af deres indhold jo er engelsk, så visse typer statisk indhold ser de ikke så meget af.
Af Globulus
#310422
Og meget bliver jo også skåret til, så det passer til 16:9-formatet. Et af de seneste eksempler er The Simpsons på Disney+. Flere dramaserier og sitcoms har også fået den tur. Ikke altid med lige stort held.

Men for lige at tage det fra brugervejledning til LG's 2019 OLED-modeller, hvor vi under

"Examples of Images that may Cause Image Retention"

finder

"Black bars shown on the left, right, top, or bottom of the screen, such as in images with a 4:3 or 21:9 ratio."

og hvor det foreslås

"Adjust the settings as below when watching a video constantly showing black bars on the left, right, top or bottom, in order to remove the black bars.
- [Picture] → [Aspect Ratio Settings] → [Aspect Ratio] →
[Vertical Zoom] or [All-Direction Zoom]"

Så få du bare zoomet ind eller strukket billedet så det fylder hele skærmen ud. Så har du i det mindste fulgt producentens anbefalinger og kan næppe gøre mere - andet end at lade være med at bruge dit TV.

Nej, nyd du bare dit TV og skulle der opstå problemer om 3+ år køber du blot et nyt. Det er måske ikke den mest grønne tankegang, men nu da et OLED TV fås til 7.999 kr. er vi nok derhenne hvor man godt kan tillade sig at have en anden holdning til det end for 3-4 år siden da det kostede 40.000+ kr.
Af Supergris
#310424
Personligt kunne jeg aldrig drømme om at benytte zoom-funktionen, da man derved ændrer/beskærer noget af billedet.
Hvis man virkelig er så bange for potentielt at få retention/burn in, så er jeg af den mening, at man har valgt det forkerte TV.
Et TV er til for at blive brugt, og jeg ser risikoen med de nyere årgange, som særdeles lille.

Jeg ser heller ikke, zoom-funktionen er noget, de anbefaler at bruge, det bliver blot nævnt, som en mulighed for at minimere risikoen for potentielt at undgå retention.

Hvis det endelig skete efter 3+ år, som Globulus også er inde på, så er det vel heller ikke verdens undergang, selvom det selvfølgelig er ærgerligt.
Jeg vil dog håbe producenten vil gå et langt stykke for at hjælpe, på trods af garantien officielt er udløbet, hvilket der tidligere er set eksempler på; desværre også det modsatte...
Af -claus-
#310428
Jeg zoomer ikke og jeg ser også live tv, hvor der er ikoner. Det ville være trist hvis ikke man kunne bruge tv'et.