Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#2425
Hej
Jeg har anskaffet mig en Xbox 360, og har endelig fået sparet sammen til køb af et ordentlig TV at se spil på. J

eg har kigget meget herinde i de fleste tråde, samt følgende guide/test fra TeamXbox:The TeamXbox.com Guide to HDTV - Xbox

På basis af både min surfen rundt herinde og ovenstående guide er jeg endt med følgende alternativer, hvor udgangspunktet har været 720p i native solution(minimum 37 "), både Plasma og LCD (priser hentet på hifipriser.dk):

Sharp LC-37GA6E (Aquos) Pris ca. 16.000
Philips 42PF9966 (ikke 720 native, men ser godt ud... :) ) til ca 22.000
Pioneer PDP 435FDE (ikke 720 native, men ser godt ud... :) til ca. 22.000
Samsung LE-40M51B til ca. 20.000

Jeg ville virkelig værdsætte lidt hjælp omkring erfaringer/anbefalinger, andre tv/mærker der er interessante (F.eks Er alfaview anbefalelsesværdige... ? Har jeg overset nogle åbenlyse til prisen..?) og sidst men ikke mindst om andre med Xbox 360 har erfaringer med nogle af modellerne ?


Kreiner
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#2478
Du kan finde noget om Samsung M51 her: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=301

M51 er den samme som R51, bare med et nyere design der kan sidestilles med det på topmodellerne M61.

Philips 9966 har en af mine gode venner stående i hjemmet og det gengiver generelt gode billeder. Til Xbox 360 ved jeg ikke om det er det mest anvendelige - primært fordi billedforbedringssystemet - også kaldet Pixel Plus 2 - arbejder ved en ret lav opløsning og på den måde mister du forskellige detaljer i slutresultatet (det er ikke gældende i samme niveau for Pixel Plus2HD skærme).

AlfaView skærmene kan du finde en del erfaringer med rundt omkring i trådene, så hvis du benytter søgefunktionen, skal der nok dukkelidt op.

Pioneer laver som udgangspunkt nogle af de allerbedste fladskærme, hvis man ser på det billedmæssige. Mange af dem er virkelig imponerende og der er den du kigger på også. Uanset hvad er opløsningen dog stadig lavere end det signal du sender fra Xbox'en og du går således glip af en vis detaljegrad - dog uden det i sammenhæng behøver at være afgørende.

Sharp er der sjældent erfaringer med, men i udlandet er folk virkelig begejstrede for dem. Her har de over en lang årrække også været den suverænt største producente af LCD skærme. Men jeg vil helt klart anbefale dig at tage ud i f.eks. HifiKlubben og kigge nærmere på dem.

Du kan måske også overveje dette LG: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=310

Der er også erfaringer med Xbox360 i tråden :)
Af kreiner
#2497
Hej igen
Tak for dine uddybende svar. Jeg tager fluks ind i Hifi klubben og tester Sharp af, men må indrømme jeg allerede nu hælder til LG modellen du foreslog.
:)
Af rane1229
#2498
prøv at kikke på det her LG RZ-37LP1R 37 det har jeg lige selv bestilt til 18.995.- på godpris.dk